2 søndag i #Bloggeradvent

God damit! Nå flytte hjernen nåede til mig, og jeg kom ved et uheld til at slette sidste uges indlæg.. Det er dog utroligt.. Kan ikke få det frem igen No matter what ever I do :(! Men det er desværre sådan den virkelige verden fungere engang imellem. Men vi kan lige starte op med at vise hvad jeg fik i sidste uge nu når det andet indlæg forsvandt :/ 

Så vi må hellere få startet på det næste! Vi har brugt hele weekenden på at flytte og derfor kommer mit indlæg også lidt set, imens jeg hviler mine stakkels ben, før de skal op af trapperne og i seng :p Man skal lige vænne sig selv og sin krop til at skulle igennem 27 trin fra kælder til kvist :p

Håber aldrig igen jeg brækker fod eller ben :p Men om ikke andet så får vi alle (inklusiv katten) noget mere motion med trapper frem for bare at kunne gå stille og roligt rundt på 1 plan.. Måske det også kan gøre lidt ved al det her unødigvendige flæsk :p

Der er papkasser all over! Men mon ikke vi får styr på det.. Engang inden 2018.. :p 

Nå men vi har 2 søndag i advent og det betyder også dagens #bloggeradvents gave fra Sascha skulle åbnes! Jeg synes simpelthen det er så hyggeligt med de her små gaver og synes stadig at Jeanettes lille ide om at holde det her igen i år, er fantastisk! :D 

I dag stod gaven på en shower gel med grøn te duft, og nogle

små glimmer æbler som simpelthen er så søde, de skal i en
eller anden form for jule pynt, på et tidspunkt, om de lige
bliver brugt i år må vi se til :D

Det er så hyggeligt med alt det her når man har en travl hverdag
med flytning og rengøring af den gamle lejlighed. Noget har jeg
dog lært i forbindelse med dette.. Aldrig.. ALDRIG igen låner
jeg en trailer hos bilka hvis jeg kan undgå det. For hold nu op
al det bøvl det bragte med sig..

Vi fik afvide hver gang at fejlen
der opstod med at lysene ikke virkede ordentligt var vores bil's
skyld og ikke deres trailere.. I går lånte vi så min mors bil for at prøve med en anden og se om det stadig ikke virkede.. Det gjorde det ikke, så vi tog den som havde virket nogenlunde (manglede baklys) torsdag da Torben og jeg tømte begge vores kælderrum. (Hvilket jeg i dag var ret glad for vi gjorde!)

Nu er alt vores lort flyttet og der står kun en ordentlig omgang rengøring tilbage heldigvis, orker ikke at slæbe mere ud i en trailer og ud igen.. 

Derud over har jeg konkluderet at vi aldrig flytter igen.. Det orker jeg bare ikke :P! 

Men alt i alt har weekenden været okay, og i morgen skal vi have kigget på lamper, så vi kan få ordentligt lys i spise og daglig stude :) Bliver godt at komme om på den anden side.. Der er pludselig så meget man skal forholde sig til, selvom det kun er lejet, så føles det næsten som et huskøb :p Især fordi vi vores kære elektriker ven gjorde os opmærksomme på at nærmest alle installationer rundt i huset var herre ulovlige fordi dem der havde boet her før havde været lidt for aktive når det galt gør det selv løsninger T_T 

Håber alle har haft en god søndag

Godnat alle sammen ! :D 

Så er vi igang :)

Så ramte jeg dagen hvor jeg startede i min kliniske undervisning som ergoterapeut. Det skal nok blive rigtig spændende, vi blev taget godt imod derude og brugte selvfølgelig største delen af første dag på at få info, skrive en masse papir under, og få udleveret nøgler. Jeg er dog udkørt efter en nat uden søvn, af ren spænding for hvad der skulle ske i dag.

Så nu sidder jeg her prøver at få skrabet bare noget ned i min faglige dagbog, imens mit hoved stadig har lidt funktions evne tilbage for i dag, og så vil jeg kravle til køjs. Så meget er sket i dag at jeg slet ikke kan slappe ordentlig af.

Og selvfølgelig så er der også lidt små stress over at det allerede er om en uge at vi flytter! Uha! Men vi er da på rette vej.. Er spændt på om vi har flytte kasser op til loftet inden vi er færdige :D

Lilly kommer i morgen og tager hjem igen onsdag næste uge, så nu skal der bare bankes igennem med det ned pakning, nu har vi ikke flere weekender hvor vi kan skyde det hele lidt til side :p Vi skal trods alt også ud og have kigget på gulvtæpper til kælderen på et tidspunkt inden d. 1 o_o!

Som I kan se så mener Charlie at vi bare skal komme igang med at få fyldt nogle flere kasser!

Hvad går du rundt og får tiden til at gå med? :D

Nå god onsdag derude!

Der sker en masse! :D

Meget er sket på det sidste og nu er det vist på tide at få kort lagt største delen af det! :D

Sidst jeg lavede et opslag lavede jeg en lille teaser omkring noget meget stort i mit liv. Jeg ville egentlig have lavet et opslag dengang vi blev kontaktet, men sidst jeg gjorde det for næsten 1½ år siden der fik vi det ikke, så ville ikke jinxse det. Især fordi denne gang var det ikke hvilket som helst tilbud.

Mandag d. 31 oktober fik vi nemlig tilbudt min mormors gamle rækkehus som nr 4! o_o! Et hus hun havde boet i, i 52 år! For 16 år siden blev min mormor dog tvunget til at flytte på plejehjem og der flyttede derfor et andet ældre par ind.  De har så boet der de sidste 16 år, og nu er det vores tur. Som 3 generation! Og forhåbentlig kommer 4 generation også på et tidspunkt :D Det er mærkeligt at tænke på, men efter vi havde gået med en knude i maven i flere dage, så fik vi kl 11.10 d. 3 november en opringning om at vi havde fået den, og vi skulle flytte ind pr. 1 december! Det er lige om lidt, og jeg kan slet ikke fatte det! Torben, og jeg glæder os så meget og regner med at gøre min mormor efter og derved håber at dette skal være vores sidste flytning i mange år! :D Og ja Lilly ser frem til et lidt større værelse og vores egen have samt flere at lege med (der er mange børn i vores nye område :D) Så det skal nok blive perfekt!

Men alt skal selvfølgelig falde sammen, på samme tid i år. Jeg startede jo igen på skolen efter 4 måneders orlov da jeg jo ikke bestod min praktik lige inden sommer. Så nu slår vi lige både praktik opstart og flytning sammen, perfeeekt! T_T Men selvfølgelig kommer vi helskindet igennem det ;) Det er jo december!

Og når vi snakker december, så fik jeg for et par dage siden mine blogger advent's gaver fra Sascha. Charlie var rigtig interesseret og ville så gerne med på billedet. Nu skal vi bare komme til næste weekend så vi kan åbne den første gave! Og så bliver det selvfølgelig spændende at skulle følge bloggeradvent i år igen! :D

Det bliver godt med bare lidt julehygge især med flytning og det hele, som kommer til at betyde at vi for første gang ikke kommer til at få pyntet op til jul, i og med at vi først er helt færdige og har afleveret lejligheden midt i december, og når vi ikke skal være hjemme juleaften, så er det sådan det må være i år.

Men det skal sikkert nok blive hyggeligt alligevel! Med lidt advents gaver og et kalenderlys, så overlever vi uden tvivl :D

Håber i allesammen har det fantastisk derude! Jeg selv prøver stadig at samle mig efter manglende søvn pga julefrokost med den nye klasse i går, og skal jo være ovenpå om få timer da jeg og tøserne + vores dejlige mænd skal ind og se "Fantastiske skabninger og hvor de findes". Man kan i hvert fald ikke sige der ikke sker noget for tiden i mit liv :D

Fortæl mig lidt om jeres hverdag, sker der noget spændende derude? Så smid en kommentar :D!
Forsat god søndag til jer alle derude!!!

#BloggerAdvent 2016!

Så skal vi til det igen :D Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle have været med i år, havde egentlig sat mig på at det nok skulle være et år uden. MEN Janni fik mig hevet med alligevel for hun skulle også deltage i år, så fik lige sådan cirka 2 minutter til at bestemme mig midt i putting, tandbørstning osv af Lilly, arg stress!

Skulle så også lige have lavet denne lille præsentation af mig selv, det skulle jeg egentlig have gjort allerede i torsdags, men allerede onsdag var jeg blevet lagt ned med en ordentlig omgang forkølelse/feber/influenza... Og ja overskuddet har ikke været så stort, men er kommet nogenlunde ud på den anden side nu så her kommer det :D Så her kan i få en lille opdatering på hvem jeg er, hvis i allerede kender min blog, og hvis i er sprit nye, så kan i lære mig lidt at kende :)

Nå, men mit navn er Michelle, jeg er 24 år og bor sammen med min mand Torben på 31 og vores kat Charlie på 2 i Vestjylland. På halvtid bor jeg også sammen med min bonusdatter Lilly på 8 (næsten 9). Jeg er ergoterapeut studerende, og skal tilbage på mit studie på mandag, efter en længere tids fravær pga depression og panisk angst, som har gjort jeg ikke kunne stå distancen til sidste eksamen og jeg derfor fik en ufrivillig orlov.

Jeg elsker jul, jeg nyder jule stemning og julepynt. Synes generelt både traditionel og nymodens jul er dejlig. Jeg elsker at bage og hygge med noget lækkert i jule dagene. Selvom i år nok ikke bliver præget af så meget jul som jeg gerne ønskede det.. Men det kommer i et andet blog indlæg hvorfor og hvad jeg tuller rundt og laver ;) Men jule relaterede ting nips, pynt and so on er kært kommen :D

Jeg nyder tid med familien med spil, nyder musik, og bøger, nips og lidt til den søde tand engang imellem :p Så håber jeg der kom lidt inspiration ud :D

Okay har du endnu ikke helt hittet ud af hvad alt det her går ud på? Jamen så kan jeg fortælle dig at igen i år har Jeanette arrangeret Advents kalender for bloggere i DK :D Og vi skal hver især købe 4 advents gaver til en anden blogger og sende dem, samt åbne en hver advents søndag og lave et blog indlæg omkring det :)

Jeg selv skal sende gaver til Louise og jeg håber at hun kommer til at synes om mine små gaver igennem juletiden :)!

Derudover skal jeg selv have gaver fra Sascha hvilket jeg glæder mig rigtig meget til :D

Håber alle derude får en dejlig december! :D

Total stilhed.

Puha den seneste tid har været hård, for alle i vores lille hjem.

Personligt havde jeg aldrig troet at denne dag skulle komme.. Men efter vi forgæves gang på gang har haft store problemer med vores ellers så dejlige kat Bondie (James Bond) uden at kunne finde en løsning, så blev valget taget for 2 uger siden om at han ikke kunne blive boende her længere..

Vi har kæmpet i 5 år med at han har miauvet rigtig meget, og strintet rigtig meget alle mulige steder i hele lejligheden. Dette har selvfølgelig været en kæmpe frustration, og frustrationen blev ikke mindre efter min mand og hans datter flyttede ind cirka et år efter jeg fik Bondie, for nu var ikke pludselig ikke kun mine ting der blev ødelagt, det var ikke kun mig der blev frustreret og jeg begyndte at lede med lys og lygte efter en løsning.. Vi har været igennem dyrlæge og adfærds exeperter, desværre uden held.. I starten af sommeren prøvede jeg min sidste mulighed, for om ikke andet at stoppe hans strintet over det hele for det var jo det som gjorde at han ligesom blev issuleret i stuen sammen med vores anden kat Charlie, fordi ellers var vores soveværelser over strintet om morgenen..

Dette var ikke holdbart for hverken os eller ham.. Og vi endte derfor med at tage denne forfærdelige beslutning.. Som har gjort ondt på os alle tre, for han var jo en dejlig social og rigtig dejlig kat når der ikke var strint og hylen i luften. Men man kan kun holde til en hvis andel før man må kaste håndklædet i ringen.. Og 5 år føler jeg er at give ham en chance.. Inderst inde er jeg ked af at jeg ikke var blevet informeret omkring hvad det kunne indebære med en tidligere avls han, for så kunne det måske have været at jeg ikke havde været det sted han skulle hen.. For jeg kunne ikke give ham et liv hvor han kunne komme udenfor, og det ville han jo rigtig gerne.

Men i hvert fald, så fik vi fat i hans oprindelige opdrætter, dem som havde hans mor og som passede ham op igennem de første 12 uger. Og de ville hellere end gerne hjælpe mig, de var selvfølgelig kede af at de aldrig havde hørt at han var blevet omplaceret og at jeg derfor ikke havde haft kontakt til dem tidligere i håb om at det kunne være blevet afhjulpet på en eller anden måde.

Dette betød også at han så skulle hjem til dem, så de kunne se ham an, og screene folk så han kunne få en ny og denne gang hans forever home.. Selvom det gør fandens ondt..

Og i fredags var så dagen, dagen hvor han skulle afsted. Dette var måske en dum dag, men det var sådan det passede og så fik vi ikke trukket det længere ud end nødvendigt, især når Lilly også havde fået det afvide og allerede var meget ked af det, så skulle det ikke tage flere ekstra uger bare fordi jeg ikke ønskede det skulle være på min fødselsdag..

Så verdens mest triste 24 års fødselsdag.. Heldigvis havde jeg min mor og min mand som var en stor støtte den dag, for Bondie var jo min lille baby og derfor var det også forståeligt at jeg var rigtig ked af det..

Min mor havde sørget for kage da vi kom hjem og vi fik LIDT fødseldags hygge til mig, med en dejlig gave fra min søde mand. Fik nemlig bind 1 af Outlander som min mand ved jeg elsker som tv serie, så nu glæder jeg mig rigtig til at komme igang med bogen.. :)

Så helt forfærdelig blev min fødselsdag da heller ikke, og med alle de søde hilsner fra folk så hjalp det gevaldigt på humøret.

Dog nu sidder jeg her søndag, efter både manden og jeg lagde på langs i går - Om det er et fysisk resultat af den sorg der passerede igennem os ved jeg ikke, men i dag er jeg i hvert fald ved at være ovenpå igen, men kan godt mærke at lejligheden er meget stille, selvom Charlie render rundt så er det ikke det samme, man ser spøgelser alle steder fra hvor Bondie normalt ville være.. Selvfølgelig bliver man også mindet om det når Charlie vandre hvileløst rundt i lejligheden og reagere hver gang der går nogen ude på trapperne.. Stakkels mis som ikke helt har forstået hvad der er sket endnu.. Han skal til at lære at bo som alene kat, for første gang i hans liv, og det bliver nok en omvæltning, men måske bliver det godt for ham, allerede nu er han blevet væsentlig mere kontakt søgende, noget vi ikke rigtig har set siden han var en lille killing..

Håber det hele nok skal blive godt, men hvor længe der kommer til at gå før jeg vænner mig til at Bondie ikke er her mere, ved jeg ikke.. Håber det hjælper når jeg ved han er trygt videre hos en ny familie og er faldet til, for man har selvfølgelig også følelse af at have forladt ham hængende over sit hoved, selvom jeg er sikker på at opdrætterene nok skal tage en kærlig hånd om ham imens han er hos dem.. Og stoler på at de finder den helt rigtige familie til ham.
Nå det var lidt fra mit liv, i krisen..

Håber i har en forsat god søndag derude!

Pooof! Og det er mandag!

Hej alle sammen!

Håber i har haft en god weekend og for de som er kommet tilbage på arbejde, en nogenlunde god mandag :p

Nå lidt om min weekend! 

Fredag sluttede vores ferie med Lilly for denne omgang, det har været en rimelig uge, men man kunne godt mærke hun snart trænger til at komme igang med noget igen, at være hjemme i 6 uger uden de vildt store planer i hvert fald 3 ud af de 6 uger vi har haft hende, så kan det godt blive lidt kedeligt, men med en på su og en som muligvis snart er på dagpenge igen, så har sommeren bare ikke kunne holde til at vi skulle en masse :) Så den resterende del af fredagen havde manden og jeg smidt os med en god film, lidt snoller og bare slappet af! Nogle fordele er der trods alt ved ikke at have børn i huset fuld tid :)!

Lørdag var vi inviteret til dobbelt fødselsdag 25 + 30 hos et venne par af os. Det var en super hyggelig aften, med god mad og dejligt selskab, og for en gangs skyld havde vi aftalt hvornår vi tog hjem, hvilket betød at jeg ikke skulle stresse over at få for mange indtryk eller blive sur fordi jeg ville begynde at forvente at min halv fordrukne mand ville være tankelæser og vide lige præcis at nu ville jeg hjem. 

Dette gav også mig en ro til bedre at kunne nyde festen og de dejlige mennesker jeg ikke havde haft set noget tid.

Midt i festlighederne opdagede vi dog at de kære par åbenbart var blevet gift uden at informere nogen som helst om det, pånær familien selvfølgelig, dette gjorde selvfølgelig at vi så måtte igang med noget ris til parret både på dem, og rundt i deres hus.. For ikke at sige deres seng.. Har ellers aldrig gjort sådan noget før, men blev overtalt til at deltage af en veninde som åbenbart har en yderst dårlig indflydelse på mig efterhånden :D!

Vi forlod festen omkring 00:30 for at være sikker på at jeg kunne holde fokus når vi kørte.. Det er fantastisk at være sådan lidt halvt natblind.. Det bliver ikke nemmere jo trættere man er skal det lige siges XD

Søndag stod på afslapning og en tømmermænds lignende tilstand fra min side, på trods af at jeg kun fik sodavand.. Men sukker tømmermænd er åbenbart det nye.. Så sovet blev der!

I dag startede manden som vikar for en uge der hvor han har været i rotation siden aug 2015, og den her uge er knald eller fald, enten tilbyder de ham noget fast eller også ryger han tilbage på dagpenge.. Så vi krydser alt der kan krydses. Jeg selv har været igang med at øve lyric på Treat you better af Shawn Mendes, som jeg håber kan blive til et cover indenfor de næste par dage, hvis alt går vel.

Trying to get some lyrics right before I start recording! #treatyoubetter #shawnmendes #music #youtuber #musician #singer #writer #blogger #nomakeup #style #selfie #singing #cover #instacover #15seccover #15secondcover #song #instalike #look #pretty #beauty #beautiful #girl #woman #recording #musicmatters #musicislife

En video slået op af Michelle Rimme 🎶 (@michellerimme) den 1. Aug 2016 kl. 3:22 PDT

Lige nu er Jim Jefferies på skærmen med lidt stand-up til at falde i søvn til og så er der endnu en dag i morgen! :D

Så godnat derude!
Og tak fordi i læste med! :D

Så starter skolen snart igen!

Heej folkens! Så er det fredag og allerede store bededag?! :o Utroligt vi allerede næsten er færdige med april? Det føles jo som den knapt er startet, ikke at man helt kan mærke det på vejret endnu, synes godt det kan stramme ballerne lidt sammen og give os noget lækkert varmt vejr! Kan ikke passe man skal sidde i sin lejlighed og fryse fordi man er for stædig til at tænde radiatoren :p

Weekenden bliver bare stille og rolig, regner med at skulle deltage i Read A Thon igen - sidst var i efteråret som også var min første gang.


Er dog i tvivl om det vil være en mulighed for mig rent faktisk at gennemføre, da jeg på det sidste har lidt af voldsom hovedpine og kvalme, som jeg ikke rigtig kan finde en forklaring på, og derved heller ikke har kunne få til at forsvinde, selv mine panodil zap har svigtet mig flere gange de sidste 2 uger..

Med det i mente kan jeg også mærke jeg er ved at være nervøs for på mandag starter jeg igen på studiet! Glæder mig til at komme igang igen, men frygter hvordan det bliver hvis den her hovedpine ikke forsvinder SNART! Kan ikke se hvordan jeg skal få alt til at fungere hvis det her bliver ved.. I det mindste er det kun en uge på skole bænken og så er det ud i klinisk undervisning (praktik), men der skulle hovedpine og kvalme helst heller ikke opstå, skal gerne kunne gøre mit arbejde ordenligt :)

Men ja fremtiden er spændende og selvom klumpen i maven bliver større og større for hver dag, så glæder jeg mig også til igen at blive omgivet af mennesker, utroligt at et halvt år pludselig er gået så hurtigt... Men tror jeg har haft brug for at få bearbejdet mine tanker.

Til slut så har jeg fået lavet et nyt cover, køre jo nu med helst at skulle op med en video en gang om ugen, og det her er så mit cover af Justin Biebers Love Yourself, som jeg egentligt har ville have i et stykke tid. Jeg bliver mere og mere fortrolig med alt det her hjemme studie halløjsa, men jeg er jo langt fra perfekt endnu. Forsøgte med lidt lys, men er ikke sikker på hvor godt det er, men ja solen svigtede mig for tidligt så måtte tage andre alternativer i brug :D

Håber i alle har en fantastisk fredag derude!

Nyt på YouTube!

Ja omsider er der endelig kommet nyt på YouTube, efter 11 måneder! Hold da op.. Tankerne køre lidt rundt, tænk at ens eget billede af sig afholder en fra at gøre det man elsker.. Men ikke destro mindre så er jeg fast besluttet på at skulle gøre det til en fast ting at der skal komme mindst en video i ugen fra nu af, om det bliver musik, tags, Q&A, Vlogs eller hvad end jeg finder på, så skal de bare laves og så får jeg muligheden for at presse mig selv ud af min angst for at blive bedømt, for det er en del af livet, og det skal ikke have lov til at tage min drøm om at blive sanger fra mig.

Vil lige inden du sætter videoen igang sige, lyt lidt mere end til bare starten, ved selv at min stemme knækker, men det er første gang jeg brugte en studio mikrofon og har været nød til at tage sangen om så mange gange fordi der hele tiden kom støj enten fra kattene eller naboerne som gik direkte i mikrofonen og til sidst måtte jeg lige acceptere det ikke blev 110% perfekt, i denne omgang :)

Håber du vil dele den med dine venner og familie. ! Har du ønsker til kommende videoer så skriv endelig også gerne nye sange der skal laves et cover af? Arbejder allerede på næste uges video så subscribe til min channel så du kan følge med ;)

Fantastisk dag i går, og det forsætter!

I går var super lækker at komme igennem, selvom det var hårdt at komme igennem hele dagen, også derfor jeg ikke fik skrevet en update i går :)

Startede dagen ud med psykolog, hvilket var rigtig rart, lige at få samlet tankerne lidt, og blive rost for min fremgang, i mit arbejde med mig selv, og gik derfra med en dejlig følelse over at hun mente jeg nok skulle nå at blive klar til skole start igen d. 25 april og den nærtstående kliniske undervisning (praktik for normale mennesker ;P)

Jeg tog herefter ned til Holstebro svømme hal, og stod i en evighed fordi mit kort ikke virkede, og fandt så ud af at svømmehallen åbenbart kun var åben imellem 6-8 og 12-18.. Nå jamen så måtte jeg jo hjem og så derned igen da klokken blev 12.. Selvom det ikke var særlig motiverende, men skulle jo alligevel ned i byen senere så fik taget mig sammen og kom endda ned i Body Shop INDEN jeg skulle i svømmeren ;) Men det er jo altid kritisk når man havner i Body Shop fordi man kommer sjældent tomhændet ud hehe. Det var i hvert fald ikke tilfældet for mig i denne omgang for gik derfra med The Body Shop's Twin-Ball Revitalising Facial Massager (langt navn) som i kan se på første billede, har slet flere youtubere bruge lignende, og eftersom jeg arbejder på vægttabet og på at slippe af med den dobbelt hage jeg har døjet med i en del år så tænkte jeg hvorfor ikke forsøge at hjælpe det lidt på vej, om det virker ved jeg jo ikke endnu, har kun brugt den i går og i dag.. Bilder dog mig selv ind at den har hjulpet lidt - selvom det nok bare er ønske tænkning at den allerede skulle have hjulpet. Derud over fik jeg også en prøve med en ny creme med hjem da den ansigts creme jeg fik sidst får mit ansigt til at reagere med en brændende følelse og bliver tomats rød, så nu har de sat ind for at få fundet en creme mit ansigt ikke reagere på.

Efterfølgende tog jeg på Café Alfa som er en lille Café i Holstebro, og fik lidt lækkert mad, eftersom mine resultater for laktosen ikke er kommet tilbage endnu, turde jeg ikke løbe chancen og være nød til at gå pga stærke mave smerter, så måtte nøjes med dip som ikke var baseret på mælk, og for en gangs skyld tillod jeg mig selv at få lidt fritter selvom jeg prøver at holde mig fra kartofler. Mødte nogle virkelig søde piger, det var næsten som at gå på blind date bare for at møde nye veninder, men det var utrolig hyggeligt og vi blev der da til 15.30 så det var en succes og er ikke afvisende for at skulle gøre sådan noget igen :)

I går sluttede med at jeg faldt i søvn kl 17 og stod kun op for at få lidt mad omkring kl 21 for så at falde om igen.

Her til morgen forsatte så det fantastiske humør da jeg ENDELIG fik besked fra praktik udvalget hvor jeg skulle hen, og det alligevel endte med at være det sted som min vejleder var kommet til at give mig inden der var styr på det hele. Så jeg har været høj på den information hele dagen.

 Omkring kl 10 ringede det så på døren, og jeg fik min første Månedens bog hjem fra Gyldendahl's bogklub, og glæder mig til at komme igang med at læse den, det var egentlig ikke meningen jeg skulle have haft den, men glemte at få den afmeldt for denne måned og så kunne man jo lige så godt beholde den ikke?

Var så omme og hente Lilly hos hendes mor omkring kl 13 da hun ligger syg i dag, det er selvfølgelig træls at starte weekenden med sygdom, men så kunne man jo alligevel lige få hende lidt op i gear igen da det blev besluttet at vi tilmeldte hende svømning med opstart fra på mandag, så må vi håbe hun er rask der så hun ikke misser den første time, da det muligvis kun bliver i vores uger der desværre kun ser ud til at være tid til at hun kan komme afsted. Men har kæmpet for i 3 år at hun skulle starte op på noget nyt efter vores samvær blev ændret og hendes dans derfor ikke kunne forsættes.. Så nu giver jeg hende dette eftersom hun har efterspurgt det i nogen tid efterhånden :)

Nu skal der laves aftensmad så vi kan slappe af til X-factor i aften alle 3 :) I morgen står den på farvel middag til min lille bror som tager ud og sejle i et halvt år om 12 dage, men så får Lilly også mulighed for at få sagt farvel til ham :)

I må have en forsat god fredag derude! :D

Sommertid f***er min døgn rytme op!

Det er helt utroligt hvad en times forskel kan gøre på ens søvn rytme.. Vi er nu 4 dage inde i sommertid, og det har virkelig ikke været super fantastisk.. På mystisk vis har jeg fået vendt op og ned på dag og nat, ikke at man ligger meget mærke til om det er dag eller nat, med det vejr vi har haft de sidst mange dage..

Ikke destromindre så er det ikke optimalt at man slet ikke kan sove før kl 2, og som dagene er gået er der liget kommet en time ekstra på.. I morges sov jeg slet ikke før kl 9.30 fordi jeg skulle være sikker på jeg kunne vågne så jeg kunne ringe til lægen.. O_O Resultat, vågnede kl 17.15 T_T Så det bliver spændende at se hvornår jeg kan falde i søvn i aften.. Overvejer virkelig bare at få lavet noget virkelig hårdt pilates herhjemme på stuegulvet, så jeg er sikker på jeg kan sove i ordentlig tid..

I morgen står den nemlig på fyldt skema, med svømning, psykolog og café besøg med nogle nye piger jeg ikke rigtig kender, men bliver rart at komme lidt ud og føle sig lidt normal igen, inden skolen starter igen om 26 dage Ö Det kommer pludselig så tæt på!

Men bliver især spændende at se hvad de har på menuen på den café vi skal på i morgen, ringede jo til lægen i dag i håb om at få svar på mine blodprøver jeg fik taget for 14 dage siden, alle test var kommet tilbage med gode tal og en negativ på cøliaki (ikke at jeg vidste de også havde undersøgt mig for det?) Men den som jeg har mistanke om havde det af mystiske årsager stadig ikke fået hjem, så er lidt betænkelig med at skulle spise ude for indtil jeg har fået tilbage om jeg lider af laktoseintolerans eller ej prøver jeg at holde mig lidt fra det.. Men det er jo ikke sikker jeg bare kan det sådan et sted? o_o Nu må i se, skal ringe igen mandag, og så må vi håbe den er dukket op... Med mit held er den sikkert blevet væk og jeg skal op og have lavet en ny T_T

Og i dag kontaktede praktikudvalget mig OMSIDER! Har ventet siden før påske på at det skulle ske, og nu er mine ønsker lagt i en email til dem, så håber jeg bare at jeg får en af mine 3, helst en af de 2 første for det betyder at jeg kan blive i Holstebro, og dette ville være drømme scenariet :)

Nå men det var alt fra den lille lejlighed i Holstebro :p
Håber i har en forsat god onsdag derude!

Når man pludselig får ny viden.. Keratosis Pilaris.

Ja selv i en alder af 23 år kan man lære nye ting om ting man har haft hele livet.

Min højre overarm dagen efter 1 behandling.

Siden jeg blev født (i hvert fald ud fra hvad jeg har fået afvide) har jeg haft små knopper på arme og ben, og en form for rød eksem på kinderne. Jeg har altid været træt af det og i mine teenages år gav det selvtillids problemer for mig. Desværre har min familie altid holdt fast i at det var talgknopper og flere i familien havde det, og det var der ikke rigtig noget at gøre ved andet end at skrubbe sine arme og ben med en koral svamp. (Til stor smerte for mig i hvert fald som i forvejen har en meget lav smertetærskel) Kun til min store ærgelse at mine arme blev hævede og kløende, og knopperne blev mere røde og fremstående. Jeg lærte med tiden at leve med dem, for alt jeg havde prøvet hjalp ikke en dyt!

Jeg har stadig  haft dage hvor de virkelig har påvirket mig, det at have korte ærmer eller ærmeløse kjoler på har ikke lagt i høj prioritet for det er ubehageligt at vide folk kunne se de forbandede knopper.. Havde egentlig fået lagt det på afstand lige da jeg blev 18.. Men det skød selvfølgelig op til overfladen igen efter jeg fik Lilly ind i mit liv, fordi hun ikke forstod hvad det var jeg havde på armene og spurgte ind til det, og til tider stadig gør, fordi hun jo ikke selv har det.

For 2 dage siden sad jeg så og søgte efter nye muligheder for at fjerne de her forfærdelige knopper så jeg kunne nyde at komme ud med bare arme og ben.

Og her gjorde jeg dog en utrolig opdagelse, og det var ved et tilfælde jeg faldt over det.. For talgknopper er åbenbart slet ikke hvad jeg har, for de skulle nemlig ikke reagere som mine arme har gjort, og fandt ud af at det jeg har simpelthen er en hudsygdom som 50% af befolkningen lider af - har godt nok aldrig mødt nogen med det, men de må jo være derude?

Sygdommen hedder Keratosis Pilaris på engelsk omtalt som Chiken Skin, på dansk omtales det bare som grim hud, ja det lyder ikke særlig indbydende, og ingen undren at folk gemmer det lidt væk...

Desværre er denne sygdom for det første arvelig.. Tak hvem end i mit slægts træ der har givet det videre? Men derudover er det også uheldbredelig.. Jeps nu med to sygdomme som aldrig forsvinder, MEN i det mindste på samme måde som min PCOS kan man få symptomerne til at gå i dvale så knopperne ikke er synlige! Det er i det mindste et plus :)

Efter et par timer på nettet kom jeg frem til at det som havde virket for de fleste var at droppe de mange dyre creamer som man fik på recept og i stedet gik ned i sin lokale daglig vare butik og fik sig noget så basalt som kokosolie.

Jeg havde heldigvis kokosolie ude i skabet, og nu vil jeg give det en chance! Billedet af min arm kom jeg desværre først i tanke om var en god ide at tage dagen efter første behandling, men skulle jo have et billede så jeg kan ende med at se forskel i tidens løb :)

I dag skal jeg have 3 behandling, den røde farve aftager lige så stille, knopperne ses stadig, men på den øverste del af underarmene er de blevet mere flade og mindre synlige, om det skyldes at den røde farve har aftaget ved jeg ikke, men de føles heller ikke så stikkende som de har gjort hidtil, der er stadig ikke rigtig nogen fysisk ændring på skulderne.

Glæder mig til at forsætte mit lille projekt, selvom jeg skal have fundet ud af at håndtere kokosolien lidt bedre så jeg ikke sidder helt olieret i flere timer?

Har du tips til hvordan jeg gør det så vil jeg blive henrykt :p

Tak fordi du læste med forsat god lørdag derude! 

Et stort rod..

Ja jeg formåede aldrig at gøre bloggeradvent færdigt, selvom det burde jo ikke være så svært at sætte sig og skrive sig et par linjer.. ? Åbenbart meget svært, hele december og faktisk helt tilbage i midten af november, har jeg haft svært ved at holde tankerne fast på noget som helst..

Jeg har nok levet som en zombie i den tid, og at jeg overhovedet fik lavet de to første er et mirakel i sig selv..

Men jeg må nok hellere lige for god ordens skyld få samlet lidt op på det, og her vise jer de to sidste og meget fine gaver jeg fik :) Og til slut vil jeg komme lidt nærmere ind på min fraværende opførsel de sidste 2  måneder.

3 søndag i advent fik jeg en fin lille samling af forskellige ansigts masker, en rigtig lækker samling, som jeg har nydt en gang i ugen indtil videre.

 4 søndag i advent sluttede vi gaverne af med en meget særlig gave, en bog jeg faktisk selv havde haft overvejet at købe, men ikke havde fået gjort.  En rigtig hyggelig lille bog, som egentlig selvom den hedder unyttig viden, er meget underholdende at læse, og man får mange sjove små (dog unødvendige) ting afvide, selvfølgelig som bogens titel indikere.

Vores jul/nytår har dog også været lidt hektisk, for første gang nogensinde har vi fejret både jul og nytår i vores egen lejlighed, det var måske også på tide efter 4½ år her i lejligheden.

Juleaften sad vi 4, min mor, lille bror og Torben - Lilly var hos sin mor så vi var bare os 4, men masser af hygge med et lille juletræ og et par gode gaver til alle.

D. 30 valgte vi at holde Lilly's 8 års fødselsdag hjemme hos min mor, i og med at vi regnede med at blive 14, men dog kun blev 12, dog stadig dejligt med så meget mere plads. Og vi havde en fantastisk dag, på trods af stress og jag for at få styr på det hele, og selvom vi først var hjemme hos os selv kl 23.30 så nød vi hinandens selskab, det var rart at få samlet næsten hele vores del af Lilly's familie, og fik sluttet dagen af med restaurant.

 Nytårs aften var vi også i egen lejlighed, og på trods af at vi havde Lilly så startede vi ud med at spise med min mor, min lille bror var jo taget til fest for sig selv, min mor skulle alligevel op på arbejde dagen efter, så vi havde inviteret en dejlig flok mennesker på besøg til nytårs fest. Og det var en god aften, vi hyggede os og selvom jeg havde været bekymret for hvordan det ville være med folk i huset som festede samtidig med at Lilly var der, men det gik ud over al forventning. Lilly nød at der var så mange mennesker, men man bliver selvfølgelig lidt overtræt når man gerne vil være oppe, og man kommer ud og får lov til at hjælpe med at fyre noget fyrværkeri af sammen med farmand.

Vi nød resten af ferien sammen indtil Lilly og Torben skulle tilbage til skole og arbejde..

Hvilket også leder mig frem til min blokade for skrivning de sidste 2 måneder. Jeg har altid haft et meget skrøbeligt sind, og som særlig sensitiv har overraskelser aldrig været min stærke side, ej heller fremlæggelser. men tilbage i november, får jeg det jeg vil kalde et mentalt sammenbrud, med en af de værste angst anfald nogensinde, midt i en time.. Jeg holdt mig i skolen resten af dagen, selvom jeg mentalt ikke var der... Dagen efter gik jeg direkte til lægen, og på grund af mindre angst anfald, men af samme pludselige reaktion, så konkluderede de at det var panikangst. Og jeg blev sygmeldt med det samme.. Og går nu hjemme indtil i hvert fald slutningen af april.

Det er stadig noget af en fallit erklæring for mig, at måtte indrømme at jeg endnu engang måtte sygmeldes, sidst pga depression, om det bare var en vinterderession ved jeg ikke.. Men ja panikangst sidder åbenbart dybere i en, men ja stod overfor en praktik hvor jeg skulle tage mig af andre mennesker, og det mente hverken, jeg, min lærer eller læge at jeg skulle..

Så der er en lille forklaring på det store rod jeg sidder i for tiden, og bare håber forsvinder, i og med at jeg stadig bare sidder på venteliste til at få noget hjælp.. Har dog fået tilbudt medicin, som jeg dog har afvist.. Nok fordi jeg nærmest lige har haft medicin og derved ved hvad det kan gøre ved ens sind, og jeg slet ikke ønsker at skulle ind i det system og være stemplet for resten af mit liv.. Skal ikke leve i en løgn.

Så mit liv er nuværende bare et spørgsmål om at holde mig selv igang på den ene eller den anden måde. Lige nu er det at prøve og arbejde på min bog.. Ikke at der har været meget gang i den det sidste stykke tid, men har siddet og arbejdet på mine karakterer og for første gang siden juni 2013 (ifølge Instagram) siddet og tegnet, vil rigtig gerne være god til det, men man bliver jo nød til at starte et sted. I håb om at få min hovedperson ned på papir, ikke helt som jeg vil have hende, men kan vel blive ved med at forsøge at lære og tegne og så må det vel komme på et tidspunkt :)

Håber i alle har en god snerig mandag derude.!

Opgraderet udstyret

Ja så blev mit hjemme studie opgraderet.. Jeg er så spændt på at komme til at bruge det, nu har jeg nemlig omsider fået mit refleksions filter hjem! :)

Jeg har gået og ventet på det siden i søndags, og ville egentlig gerne have haft lidt flere ting med, men desværre kunne jeg ikke ændre min bestilling da den først var gået igennem, og support åbnede først kl 10 om mandagen og der var min pakke allerede blevet afsendt :/ Dog nu er den her og den bliver rigtig lækker at have, er lidt spændt på at se hvilken indvirkning den vil have på min mikrofon..

Jeg skal også have gang i min youtube channel igen, hvorfor der er gået så længe er svært at sige, men der har ikke været meget tid til at gøre det, og så frustrationen over at jeg ikke rigtig kunne tillade mig det når vi bor i så lille en lejlighed når der er andre hjemme end bare mig.. Og for ikke at sige når naboerne er hjemme.. Men nu skal det være.

Vi ved jo alle at Adele's nye sang Hello går nettet rundt for tiden, og det er helt forståeligt, for det er et helt fantastisk nummer. Derfor er det også en selvfølgelighed at jeg er blevet total forelsket i den.

Jeg har derfor nu fået sat mit hjemme studie sammen, og er begyndt at gøre klar. Selvom jeg er i tvivl om hvor meget jeg når i dag, skal lige have indspillet det instrumentale inden vi kan gå igang med at optage selve vokalen, selvom det er svært at vente når man er så ivrig for at komme igang.

Jeg har dog lige 1½ time til at få indspillet mine guitar tracks (og håber jeg kan på trods af at Bondie mente han skulle kradse min ene finger op..) inden Torben kommer hjem fra arbejde, og jeg muligvis så ikke får lavet mere for i dag, for i aften skal vi nemlig ud og spise, og så skal vi have brugt min fødselsdags gave som jeg fik af ham tilbage i september! Vi skal nemlig ind og se Jonatan Spang's nye show i Holstebro musik teater så er vildt spændt! :D Er sikker på at aftenen bliver helt fantastisk! Og kommer selvfølgelig til at nyde den med min dejlige mand ;)

I må have en god dag derude!

Her er lige et lille acapella stykke af sangen (15 sekunder for at være præcis), på trods af at jeg for tiden har voldsom ondt i halsen, så vil jeg ikke lade det holde mig tilbage.

Hello - Adele mini cover #Hello #Adele #cover #musician #singer #singersongwriter pic.twitter.com/35JW1GfQoC

— Chel ♥♡♥ (@ChelRimme) 4. november 2015

Det er fandme løgn!

Ja, så kan man føle sig rigtig røvrendt.

Har mere eller mindre hele ferien, gået og ventet på at finde ud af hvor jeg skulle hen i praktik.. Jeg har tigget og bedt til at de faktisk overholdt deres løfte som jeg fik da jeg frasagde mig min plads tilbage i februar da jeg alligevel ikke skulle ud i praktik (i og med at jeg var kommet tilbage fra sygmelding), men derved åbenbart også frasagde mig min sikkerhed om at være i Holstebro.
For i dag kom pladserne op.. Og jeg er blevet sendt til TARM på trods af at jeg påpegede at de havde lovet mig nær området, og at det ikke ville hænge sammen hvis jeg kom længere væk end Herning

Jeg er rasende. Jeg står på frustrationens rand, jeg aner ikke hvordan min hverdag bliver, jeg ved ikke om jeg kan blive på studiet, med 3 timers transport om dagen og Lilly hos os hver anden uge, 5 dage (hvor jeg står for største delen af morgen og eftermiddag) så ser alt håbløst ud for mig lige nu.

Det føles som om nogen har slået mig hårdt i maven, jeg har lyst til at tude, lyst til bare at gemme mig væk.. Jeg ved ikke hvad fanden jeg gør. Dropper jeg ud, står Torben for den fulde indkomst og jeg med dårlig samvittighed indtil jeg kan finde et job. Dropper jeg ikke ud, risikere vi at miste samvær med Lilly for der er simpelthen ingen af os der vil kunne få hende hentet om eftermiddagen eller sende hende afsted om morgenen.

Alt min motivation for at skulle være sammen med tøserne i aften og ned til Knæk cancer bussen og tænde et lys her senere, er forsvundet som duk for solen.. Har lyst til at råbe, skrige, smadre noget. I stedet skriver jeg her, og håber jeg får bare lidt luft..

Nu vil jeg gå i bad og derefter få noget musik i ørerne i håb om at dagen nok skal blive bedre..

Håber i har en bedre dag derude end jeg :)!

Du er FED! Tag dig sammen!

Jeg vil lige starte ud med at sige, det her er et emne jeg har skulle tage mod til mig, for overhovedet at skrive.. Og jeg håber derfor på en smule forståelse og ikke for mange belærende ord..Det her bliver lidt langt, men jeg håber i vil læse med til slutningen.

Jeg har været overvægtig lige siden jeg røg ind i puberteten, men indtil for 5 år siden havde jeg aldrig været over 75 kg.. (Min ideal vægt ligger på 70)

Siden folkeskolen har jeg dog, oplevet mobning, og nedgørelse, omkring mig som person og min vægt, jeg blev så bevist om det at min sundhedsplejerske begyndte at mistænke begyndene anoreksi, fordi jeg næsten holdt helt op med at spise (max en gang om dagen altså om aftenen fordi der blev jeg voldsom syg og dårlig hvis jeg ikke fik noget), men at jeg stadig skulle passe på vægten for den ikke begyndte at stige.. 

Det forfølger mig stadig den dag i dag, hvor jeg glemmer at spise eller ikke vil spise foran andre fordi jeg ikke føler jeg har "ret" til det. 

At jeg så oveni fra omverden er blevet påvirket har jeg så også haft både min mor og papmor som skulle kritisere min vægt, og ja min mor prøver stadig at sige jeg skal gå i tøj der sidder helt løst på kroppen (så jeg efter min mening ender med at ligne en sæk kartofler..)

Især dette er noget jeg kæmper meget voldsomt med, for ikke at kaste det over på Lilly, for jeg ved hvad det gør ved en at få afvide, du skal ikke spise det der, du bliver bare tyk.

Det skal lige siges mit billede øverst, er tilbage fra 8 klasse hvor jeg var 16½ år gammel, og jeg gik meget sjældent i andet end store t-shirts fordi jeg tænkte jeg var fed - det var jo hvad folk sagde til mig.. - at jeg overhovedet har et full body billede med tæt siddende tøj er utroligt. For jeg følte mig virkelig FED. I dag kan jeg jo godt se jeg havde haft brug for en til at sige hold, nu stopper du.. men sådan havde jeg det. 

Som 18 årig startede jeg til zumba fordi min vægt var steget til 79-80 stykker og jeg var så stolt af mig selv over at jeg fik kæmpet mig ned på 67! (billede nr. 2)

Nu måtte jeg da være tynd? Men nej, jeg følte mig stadig ikke tynd. Jeg havde meget lavt selvværd og det ledte mig ind i det forhold der kick startede min voldsomme overvægt. Altså, jeg følte ikke at jeg kunne gå efter fyre der så godt ud, fordi jeg var jo fed, og alle fyre ville have en skinny pige.. 

I løbet af det næste halve år tog jeg 20 kg på, pga en fyr der mente vi skulle have god "dansk" mad hver dag altså masser af sovs, kartofler og ja ingen grønsager what so ever! Og hans familie støttede op om det, at jeg ikke kunne forlade et bord hos dem før jeg havde spist mindst 10 tarteletter fx. 

Som jeg tog mere og mere på, blev jeg mindre aktiv, jeg skrev mig op i et fitness center, men jeg var der max 2 gange fordi jeg kunne ikke få mig selv til at træne hvis der var andre der kunne se mig. Mest af alt fordi jeg havde oplevet folk på gaden råbe af mig, så jeg lukkede mig inde i en skal, og trøste spiste og sov.

Efter det halve år var gået, slog jeg op. At mit næste og nuværende forholds opstart så skulle være ekstrem hårdt hjalp selvfølgelig ikke. Jeg mødte jo min dejlige mand, at han havde et barn var så hvad det var, men hvad jeg ikke vidste var at dette første halve år af vores forhold skulle give mig depression og 10 kg mere på vægten fordi jeg ikke kunne (som kun 19 årig) acceptere at han skulle sidde i ex'ens lejlighed 2-3 gange om ugen for at have samvær, og derfor fik et psykisk meltdown. 

I aug 2013 fik jeg så af vide at jeg havde PCOS - læs indlægget (her) - hvilket så satte en forklaring på hvorfor jeg ikke rigtig kunne komme ned i vægt igen, efter jeg var kommet mig over min depression og fik lidt overskud igen. Jeg trænede hjemme, for det var stadig et følsomt emne at skulle ud blandt andre mennesker. 

Her fik jeg så mere eller mindre af vide at jeg ikke kom nogen steder medmindre jeg havde fysisk hård træning mindst 3 gange i ugen og så skulle min kost jo også lige ligges fuldstændig om.. 

Jeg var så afsted til lægen i mandags på Herning syghus pga voldsomt d-vitamin mangel og som ergoterapeut studerende, ved jeg at man skal behandle dem man har med at gøre med respekt. Men hende her er den anden læge jeg har haft med at gøre som åbenbart ikke er blevet opdateret på det plan.. For her sidder jeg 23 år gammel, jeg er godt klar over min situation, men jeg er her primært fordi jeg er så træt i min hverdag (pga lavt d-vitamin) at jeg ikke kan overskue ret meget og da slet ikke voldsom hård motion. 

Her får jeg mere eller mindre afvide jeg er for fed! Mere præcist - Du skal have dig en diætist og en fysioterapeut som kan hjælpe dig - du er jo ergoterapeut studerende, så skal du jo helst også ligne en. BUM.! Så blev det slået fast.. Det er så her jeg bliver rigtig vred (i hvert fald indvendigt). For det første har jeg som studerende slet ikke råd til det, og for det anede så findes der ikke en eneste diætist som jeg ville ligge min kost i hænderne på, har hørt om så mange PCOS ramte kvinder der har brugt flere tusinde kroner og så spurgt på et af vores forums hvorfor der ikke skete noget, og den diætist så bare slet ikke har givet vedkommende PCOS venlig kost. Jeg skal ikke give folk penge og så skal jeg selv holde øje med at de faktisk gør deres job ordentligt.. 

At folk siger sådan, gør ondt, at en læge siger sådan gør NAS! Jeg personligt synes ikke jeg er fed, ikke i forhold til hvor slemt det KUNNE have været (jeg vejer i dag 105 altså 35 kg for meget). At folk så åbenbart tror at med deres lille sætning, så bliver jeg på magisk vis tynd, pisser mig af. Jeg bliver kun mindre og mindre motiveret, ja faktisk er det blevet så voldsomt nu, at jeg knapt nok tør rejse mig fra stolen for at gå op i salat baren hvis min dejlige mand har inviteret mig ud og spise. Jeg kæmper for at komme ned og svømme og jeg klæder ikke om før der ikke er flere i omklædningen, og har mindre angst anfald for at gå fra omklædningen til bassinet for nogen kan se mig og jeg føler mig flov. Jeg undgår at deltage i aktiviteter hvor der er nye folk, for dømmer de mig nu ud fra min vægt?

Mit syn på mig er skabt af alle dem, der mener de ved hvordan man gør, det er min egen skyld, og de har ret til at nedgøre mig og min vægt på det groveste. Jeg håber og ber til at jeg kommer ned i vægt, men jeg håber ikke at jeg skal miste mig selv på vejen dertil.

- Tak fordi i læste med. :)

Hvad vil jeg med mit liv??

Vi kender, det måske alle sammen? Vi er vokset op med at alle døre står åbne og vi skal bare vælge en, men hvilken en skal man vælge?

Om ikke andet, jeg har i hvert fald. Jeg har kæmpet meget med det siden jeg blev færdig med efterskolen. Især med ord fra familien, og ja selvfølgelig som alle andre også fra vores dejlige stat, som bare skal have folk igennem uddannelse så hurtigt som muligt. Man kan mærke som tiden går, bliver det sværere og sværere at forholde mig til.. Startede på SOSU i 2010.. Droppede ud i april 2011 for at få et kursus til HF, startede på HF i august - færdig gjorde HF i 2013, søgte en masse steder herefter, (for anede ikke hvad jeg ville). Blev ikke optaget i første omgang, kom på Landbrugsskole i håb om at kunne komme videre som veterinærsygplejerske, droppede ud, blev optaget på SOSU igen - sagde nej da jeg modtog optagelse fra ergoterapeut uddannelsen begyndte der i februar 2014. Gik ned med depression og stress et halvt år inde i uddannelsen og kom tilbage februar 2015.. Jeg er så forsat indtil nu, og ja jeg har stadig ikke den følelse af at "Årh det her er hvad jeg vil med resten af mit liv!" selvfølgelig bliver det nemmere, men jeg sidder alligevel i en boble, af at det ikke er mit kald.

Et eller andet sted ved jeg godt hvad mit kald er, eller mine kald, jeg har haft en iver efter dem, siden jeg gik i de små klasser.. Musik og det at skrive.. Musikken kom lidt længere oppe i alderen, og jeg må nok også erkende at musik nok ikke er noget, jeg kommer til at leve af en dag. Taget i betragtning, hvordan jeg håndtere det at komme ud blandt nye mennesker, i hvert fald i større forsamlinger.

I flere afskygninger har jeg dog prøvet, at bringe mit skriveri op til overfladen. Blandt andet har jeg brugt mange mange timer/dage/uger/måneder/år på at deltage i skrift baseret rollespil, men det er dog bare, som om det aldrig rigtig har været nok, når man et eller andet sted ville videre med historien.

Alligevel hver gang jeg tænker, nu må det være! så kommer jeg alligevel ikke længere. Bliver lige mindet om, at "jo det er jo en fin hobby, men det er ikke noget man kan leve af" eller "Det er jo din store chance at blive ergo, du har jo fået afvide hele livet, du aldrig ville blive til noget". Hvilket hiver en lidt ned fra den høje hest igen (forståeligt nok vel?).

Ikke destromindre har jeg fundet en gammel kending frem.. Jeg startede på min første roman for snart 5 år siden, og har slettet og skrevet nyt, slettet alt og startet helt forfra, om og om igen i løbet af årerne. Samtidig med at jeg har holdt mig kørende på rollespils sider så jeg fik skrevet noget, og et par noveller er det da også blevet til.. Men nu, vi vasker tavlen ren og starter helt forfra, med nye personer, nye historier og dermed en ny samlet fortælling.. Jeg må kaste folks, og samfundets normer og regler til side, og kigge ind, se hvad JEG vil.


Uh ja det var bare lidt tanker fra mit liv.
- God mandag derude!

Oversprings handlinger ano 0.1

Ja sidder med hovedet "begravet" i bøgerne på nu 3 døgn.. Eller første rigtige døgn fordi jeg simpelthen ikke har kunne samle mig om det i weekenden med Lilly nærmest siddende på skødet af mig eller hængende ind over skulderen for at skulle se hvad jeg lavede så snart jeg satte mig ved computeren.. (Det har været hårdt for hende at være uden mobil, Nintendo ds, computer eller ipad i denne weekend..)

Og selvfølgelig havde jeg sat mig for at jeg ville skrive i går.. Men selvfølgelig, så blev det også forpurret af tanken om at Lilly åbenbart mente hun skulle ind på playstation store (uden at kunne læse) og bare har trykket sig ind på Minecraft og købt spil for næsten 300 kr... o_o! Så vi endte med at være rigtig irriterede resten af dagen fordi vi skulle finde ud af om vi på en eller anden måde kunne få de penge her tilbage..

Det kunne vi så ikke.. Og ja det hjalp selvfølgelig ikke at den kære Lilly mente hun derefter skulle snakke non stop for at tale sig selv ud af problemerne.. Hvilket så har sat mig her mandag med 3 døgn til aflevering og ikke rigtig er kommet nogen vegne... Bliver ved med at finde på ting der kunne være spændende at få gjort frem for at sidde og skrive opgave.. Det er utroligt hvor interesseret man kan blive i at gøre rent og rydde op når man skal sidde og skrive opgave..

Har nu sat musik på i håb om at det måske kan holde mit fokus i det mindste PÅ computeren, men det skal lige passe at så kommer der et eller andet og så får jeg lyst til at sidde og spille musik i stedet, eller optage noget... Allerede nu kan jeg mærke den sumre fordi jeg stadig ikke har fået udnyttet min mikrofon til optagelser... Tror når jeg er færdig så vil jeg belønne mig selv med at få optaget en sang... - Nogle ideer til sange der hitter for tiden som jeg kunne lave et cover af? :)

23 år allerede?!

Ja det er godt nok et par dage siden, men mit skema har været lidt presset, dog har jeg de sidste par dage været irriteret over jeg endnu ikke havde fået lavet et indlæg så nu kommer det!

Ja brugte hele tirsdag (22 sep) på at stå og bage til klassen til min fødselsdag (23 sep), har ikke siden jeg boede hjemme været den der nød at være i køkkenet, det har Torben til gengæld været fantastisk til, men! Nu har vi PCOS awareness måned og jeg må snart også erkende at jeg ikke får en fuldstændig kostændring hvis jeg ikke snart begynder at bage mit eget brød.. Så tænkte jeg ville forsøge mig med nogle muffins.. For hvad kunne da gå galt..

Ja åbenbart alt.. Har altid været god til at bage førhen selvom jeg ikke gjorde det så tit.. Men når man pludselig ikke må bruge rigtig mel, og sukker.. Men i stedet mandelmel, fiberhusk, kokosfibre (denne havde jeg ikke engang så måtte spæde op med ekstra mandelmel..) Og ellers basale ting som æg, bagepulver, kanel, æble, osv. så var det jo pludselig ikke så nemt.. Skulle jo lave en 3 gange så stor potion fordi jeg ved vi er 38 i klassen... Men ja havde lavet dej til 40 muffins.. 18 var spiselige og kun lidt faldet sammen resten lignede og smagte af havregrød, med kanel o_o !

Så var jo ude og spæde til med en kage fra bageren og var nær kommet forsent i skole. Vi var så kun 15 elever i skole.. Og ud af det var der 6 der havde lyst til kage tidligt på morgenen (vi havde kun 2 timer), ikke at det gjorde familien noget for så var der jo masser af kage til dem. Men om ikke andet var det den bedste fødselsdag siden jeg blev 18 for denne gang vidste jeg faktisk ikke hvad jeg fik, de sidste par år har jeg fået gaverne flere uger før fordi min mor har fundet noget hun mente jeg skulle have NU og så gik det ind som gave.. Men fik mig et fint Babyliss Secret twist af min mor og lillebror og Anthon Berg af manden + 2 billetter til Jonatan Spang's nye show i Holstebro d. 4 november! :D

Og som en fantastisk afslutning på dagen tog Torben mig lige en tur på Bones, selvom jeg selv er med til at betale så er det skisme lækkert at komme ud og nyde hinandens selskab på den måde! Også kun 2 gang nogensinde jeg har besøgt bones så jeg var ikke utilfreds :D

Så gør det ikke så ondt at blive 23 selvom det er alt alt for tidligt nu er der jo kun 7 til de 30 ;)


Håber i har det godt derude!

#DKBloggersKnækkerCancer - Holstebro 20 okt.

Ja så er tiden kommet igen :D Gizmo og Jeanette har igen i år været så søde at starte en blogger indsamling igen og dette bakker jeg selvfølgelig 100% op om og har lavet min donation for en lille halv time siden :)

Jeg har dog denne gang haft en lidt ambivalent følelse over dette, mest af alt fordi alt indsamlingen til knæk cancer falder oveni PCOS Awareness måned som der endnu engang slet ikke er gjort opmærksom på i DK på trods af at hver 5 kvinde har det her i landet (nogen uden at vide det).. Men ak og ve, næste år må jeg nok tage tyren ved hornene og selv få startet en indsamling som kan støtte op om forskningen af PCOS i DK :)

Jeg plejer ellers at være meget glædelig over at skulle ud og have fat i en nål eller lignende, men må erkende jeg har følelsen af at jeg mangler min egen blågrønne sløjfe ved kassen.  Kan dog håbe at den vil melde sin ankomst på et tidspunkt i løbet af de næste par år, (ikke kun pga cancer risikoen)

Men ja når det så er sagt, så er selve knæk cancer showet jo så heldigvis først et godt stykke ude i fremtiden og man kan jo håbe at der med årerne vil blive sat mere fokus på PCOS i September !

Som jeg skrev om sidste år så mistede jeg jo for et par år tilbage min meget unge fætter til kræft hele turen var han igennem, med først tumor, senere leukæmi og sidst men ikke mindst knogle kræft og dette jager stadig mine tanker, men som tiden er gået og jeg efterfølgende også har fået sat mig ind i min egen sygdom så er Cancer nu pludselig helt inde på livet af mig uden helt at være det alligevel.

Vi har så meget fokus på brystkræft, og ja heldigvis mange kræft former i det hele taget, men den kræft form som jeg står i høj risiko gruppen for at få, er der ikke meget fokus på, og der er i hvert fald ikke viden nok omkring den endnu til at sige man er næsten sikker på at overleve hvis man skulle få den, nemlig livmoderhalskræft/æggestokke cancer..

Jeg håber derfor også mit bidrag kan være med til at få mere fokus på netop denne kræft form i fremtiden.

Jeg er dog på trods af alt det skræmmende i det her, lidt spændt på i år med Knækcancer, i og med at knækcancerbussen kommer forbi Holstebro d. 20 oktober, jeg er meget fristet til at tage derned og se hvad der sker, nu hvor den trods alt kommer til byen.

Lad os stå sammen og hjælpe med at knække cancer. Selv de små bidrag gør en forskel :)!

Forsat god weekend derude! :)

Nu må det snart stoppe..

Ja så er jeg tilbage, en lang sommer hvor jeg nærmest ikke har set min computer, hvilket egentlig har været en befrielse på en eller anden måde, men nu må jeg også igang igen, nu når min re eksamen endelig blev overstået i går.

Nå til dagens emne.

Det er sikkert som mange har lagt mærke til i medierne den helt store "Ned gør folk med en muslimsk tro" tid. Og jeg er træt.. Virkelig virkelig træt.. Især når man omtaler folk som dem og os.. Danskerne og muslimerne.. Jeg tager mig ofte til brynene i ren frustration over at det åbenbart er blevet mere og mere acceptabelt at komme med sine ondskabsfulde, truende og ned gørende holdninger, vil ikke engang sige racistiske holdninger da det ord slet ikke er dækkende længere.

Jeg sidder tit og overvejer hvor langt rækker ytringsfriheden?

- Skal lige sige før jeg forsætter, at intet af dette jeg siger nu er i orden at gøre imod nogen som helst uanset religion, men ved bare der kommer en eller anden åndsvag kommentar fra en eller anden som føler sig trådt på, om at jeg bare er landsforrædder og burde forsvinde ud af landet fordi jeg ikke er rigtig dansker, eller noget i den dur, da jeg jo har set andre få respons på lignende emne.. 

Men ja hvor langt rækker ytringsfriheden? Der var engang hvor det var retten til at man kunne sige hvad man mente, men under ansvar. Altså man brugte den ikke til at opfordre til VOLD!

Nu er der blevet smadret gravpladser, blevet sat ild til moske (husk på dette er heller ikke i orden at det bliver gjort imod andre!). Og jeg har set artikler om flygtninge der er druknet på vej til EU hvor folk "danskere" jubler over det?! Kan ikke huske hvilken artikel det var jeg så det hvor nogen i forbindelse med en brand hvor muslimer var indblandet, hvor folk tilbød at man måtte få en liter ekstra benzin hos dem hvis det var?! Når de så bliver konfronteret med det, så har de bare ladet sig "rive med" og ikke ment det på den måde (right skriver du det så mener du det også.. klaphat!)

Sidder og tænker ikke engang at folk dør er nok til for folk at finde empatien frem og være menneske med menneskelige værdier! Jamen hvad er der så tilbage?! Jeg er så flov over at vi har så mange mennesker her i landet der åbenbart ikke har fået færdig udviklet deres empati følelse og er ude af stand til at se mennesket bag religionen.

Jeg siger ikke vi skal ofre vores kultur, for at tilpasse os, men på samme måde skal en muslim heller ikke indrette sig vores traditioner, og spise vaner med mindre de selv ønsker det. Moskeer har samme ret til at være her som en kristen/katolsk kirke.

Vi er alle mennesker, vi har alle et ophav, og alt den her med at nogen ikke er danskere fordi de er muslimer er jeg nød til at gribe fat i. Jo hvis de har dansk stats borgerskab er de danskere, end of story! Men man skal være stolt af sit ophav uanset hvor man kommer fra, og derfor skal vi også være opmærksomme på at der er forskel på at være dansker og etnisk dansk. Dette betyder også at uanset om man er etnisk tysk/spansk/iransk/engelsk eller andet så er man stadig dansker, bare med en anden etnisk baggrund, dette betyder ikke at man behøver at pointe det ud, da de fleste godt kan se hvis man ikke har nordiske rødder, men stadig blot danskere alle sammen.

Jeg mener vi skal ikke være bundet af religion og derfor mener jeg heller ikke at der skal være restrektioner i fx dag institutioner og skoler om hvad børn må få med i madpakken, det skal være op til den enkle familie at bestemme, på samme måde som hvis folk havde en allergi overfor noget mad eller var vegetar/veganer. Og så skal folk virkelig stoppe med at være efter folk over de ikke spiser grisekød.. Hvis i har det svært med det, så lad som om de har allergi, se så er det pludselig ikke så slemt.

Vi skal lære at man skal være god imod andre mennesker, uanset religion om det er en kristen/jøde/muslim/katolik/ect overfor den anden eller omvendt. Man skal have respekt for andre mennesker, og det har man ikke hvis man nedgøre deres religion. Jeg er ikke selv religiøs på nogen måde. Jeg blev gift på rådhuset men skal dog en dag "velsines" i kirken ene og alene for at kunne få den flotte hvide kjole og så synes jeg kirker er smukke.  

Mennesker er mennesker, og det er ikke folks religion der gør dem til hvad de er inderst inde, og vi skal leve sammen, så i stedet for at brokke os, så hellere omfavne det faktum. Selvfølgelig skal folk der kommer til Danmark lære dansk, men det skal de jo uanset om de kommer fra melllem østen eller andre steder i verdenen.

Dette gælder så alle med en eller anden form for religion, jeres holdninger og ideer om hvordan verdenen skal være, skal på ingen måde på duttes andre, dette gælder begge veje, en muslim skal ikke tvinge kristne til ikke at måtte spise svinekød og bære tørklæde, og en kristen skal ikke tvinge muslimer til at have et juletræ hjemme i deres stue og spise svinekød.

Vi lever i et af de lande med flest muligheder, vi skal lade være med at ødelægge det ved at opføre os som egocentrerede, stædige, og hadende små mennesker. Og hvis det kunne lade sig gøre, kunne vi måske få lidt af den værdighed og respekt tilbage som vi mistede fra omverdenen, efter uacceptable politikeres hjernedøde udtalelser, ikke Inger?

Selvfølgelig kan vi ikke hjælpe alle i nød, det kan ingen. Det betyder dog ikke at man bare kan lukke for fornuften, så må man bruge sit med menneskelige syn, så folk kan komme hen hvor de så kan få hjælp, og ikke bare sende dem direkte tilbage til krig og død.

Lad os hjælpes med at bygge Danmark op igen, til et land der vil alle, farvet, hvid, høj, lav, tyk, tynd, uanset religion eller seksualitet, men dette kræver arbejde fra alle sider at lykkes. Man skal være to til en tango. Vi skal ikke længere være dem og os. Vi er et.

Du skal ikke stå til ansvar for hvad andre gør. Til gengæld, så kan du ikke lade dine handlinger være undskyldt af din religion, for din Gud er ikke ansvarlig for hvad du gør i hans/hendes navn, du tager beslutningen det er dit ansvar at gøre det rigtige.

I må have en god dag derude bag skærmene :)

Husk hvis i kunne lide indlægget så tag og smid en kommentar.