Total stilhed.

Puha den seneste tid har været hård, for alle i vores lille hjem.

Personligt havde jeg aldrig troet at denne dag skulle komme.. Men efter vi forgæves gang på gang har haft store problemer med vores ellers så dejlige kat Bondie (James Bond) uden at kunne finde en løsning, så blev valget taget for 2 uger siden om at han ikke kunne blive boende her længere..

Vi har kæmpet i 5 år med at han har miauvet rigtig meget, og strintet rigtig meget alle mulige steder i hele lejligheden. Dette har selvfølgelig været en kæmpe frustration, og frustrationen blev ikke mindre efter min mand og hans datter flyttede ind cirka et år efter jeg fik Bondie, for nu var ikke pludselig ikke kun mine ting der blev ødelagt, det var ikke kun mig der blev frustreret og jeg begyndte at lede med lys og lygte efter en løsning.. Vi har været igennem dyrlæge og adfærds exeperter, desværre uden held.. I starten af sommeren prøvede jeg min sidste mulighed, for om ikke andet at stoppe hans strintet over det hele for det var jo det som gjorde at han ligesom blev issuleret i stuen sammen med vores anden kat Charlie, fordi ellers var vores soveværelser over strintet om morgenen..

Dette var ikke holdbart for hverken os eller ham.. Og vi endte derfor med at tage denne forfærdelige beslutning.. Som har gjort ondt på os alle tre, for han var jo en dejlig social og rigtig dejlig kat når der ikke var strint og hylen i luften. Men man kan kun holde til en hvis andel før man må kaste håndklædet i ringen.. Og 5 år føler jeg er at give ham en chance.. Inderst inde er jeg ked af at jeg ikke var blevet informeret omkring hvad det kunne indebære med en tidligere avls han, for så kunne det måske have været at jeg ikke havde været det sted han skulle hen.. For jeg kunne ikke give ham et liv hvor han kunne komme udenfor, og det ville han jo rigtig gerne.

Men i hvert fald, så fik vi fat i hans oprindelige opdrætter, dem som havde hans mor og som passede ham op igennem de første 12 uger. Og de ville hellere end gerne hjælpe mig, de var selvfølgelig kede af at de aldrig havde hørt at han var blevet omplaceret og at jeg derfor ikke havde haft kontakt til dem tidligere i håb om at det kunne være blevet afhjulpet på en eller anden måde.

Dette betød også at han så skulle hjem til dem, så de kunne se ham an, og screene folk så han kunne få en ny og denne gang hans forever home.. Selvom det gør fandens ondt..

Og i fredags var så dagen, dagen hvor han skulle afsted. Dette var måske en dum dag, men det var sådan det passede og så fik vi ikke trukket det længere ud end nødvendigt, især når Lilly også havde fået det afvide og allerede var meget ked af det, så skulle det ikke tage flere ekstra uger bare fordi jeg ikke ønskede det skulle være på min fødselsdag..

Så verdens mest triste 24 års fødselsdag.. Heldigvis havde jeg min mor og min mand som var en stor støtte den dag, for Bondie var jo min lille baby og derfor var det også forståeligt at jeg var rigtig ked af det..

Min mor havde sørget for kage da vi kom hjem og vi fik LIDT fødseldags hygge til mig, med en dejlig gave fra min søde mand. Fik nemlig bind 1 af Outlander som min mand ved jeg elsker som tv serie, så nu glæder jeg mig rigtig til at komme igang med bogen.. :)

Så helt forfærdelig blev min fødselsdag da heller ikke, og med alle de søde hilsner fra folk så hjalp det gevaldigt på humøret.

Dog nu sidder jeg her søndag, efter både manden og jeg lagde på langs i går - Om det er et fysisk resultat af den sorg der passerede igennem os ved jeg ikke, men i dag er jeg i hvert fald ved at være ovenpå igen, men kan godt mærke at lejligheden er meget stille, selvom Charlie render rundt så er det ikke det samme, man ser spøgelser alle steder fra hvor Bondie normalt ville være.. Selvfølgelig bliver man også mindet om det når Charlie vandre hvileløst rundt i lejligheden og reagere hver gang der går nogen ude på trapperne.. Stakkels mis som ikke helt har forstået hvad der er sket endnu.. Han skal til at lære at bo som alene kat, for første gang i hans liv, og det bliver nok en omvæltning, men måske bliver det godt for ham, allerede nu er han blevet væsentlig mere kontakt søgende, noget vi ikke rigtig har set siden han var en lille killing..

Håber det hele nok skal blive godt, men hvor længe der kommer til at gå før jeg vænner mig til at Bondie ikke er her mere, ved jeg ikke.. Håber det hjælper når jeg ved han er trygt videre hos en ny familie og er faldet til, for man har selvfølgelig også følelse af at have forladt ham hængende over sit hoved, selvom jeg er sikker på at opdrætterene nok skal tage en kærlig hånd om ham imens han er hos dem.. Og stoler på at de finder den helt rigtige familie til ham.
Nå det var lidt fra mit liv, i krisen..

Håber i har en forsat god søndag derude!

Øv dyrlæge !

Ja fik jo for et halvt år siden af vide at Bondie og Charlie skulle have en tandrensning, næste gang de kom til dyrlægen.. Og det var så i fredags.. 

I forvejen havde jeg haft det rigtig skidt med at jeg skulle have dem begge til at faste fra midnat torsdag.. 

At vi så skulle køre hele vejen til Vildbjerg var næsten ulideligt da Charlie var så stresset at han skreg og jamrede hele vejen :( 

Fik godt nok tankerne lidt væk fra det hele da jeg skulle sørge for at få lejligheden klar til at viceværten kom og ordnede vores toilet og radiator så det hele fungerede igen... Og selvfølgelig få kigget på min skriftlige opgave..

Men måtte dog erkende, at det jeg havde tænkt ikke var så slemt, endte med at jeg har været trist hele weekenden, mine stakkels pus har været så smadret begge faldt i søvn i kattebakken og ja Bondie havde nær kvalt sig selv fordi han havde mund og snude helt nede i gruset før jeg opdagede det.. Og ellers bare lå som på billedet i flere timer efterfølgende.. Charlie er heldigvis nogenlunde ovenpå efterhånden, men Bondies stemme har taget "skade" så man får helt ondt af ham når han forsøger at miauve eller at han vimser rundt og man bare kan se hans balance stadig ikke er helt på plads.. Må indrømme tanken om at de vil have ham ind igen indenfor et halvt til et helt år for igen at få renst tænder gør mig rigtig ked af det.. Kan ikke lide at se ham sådan :( 

Men ja slut resultat blev Bondie fik rykket en tand ud, Charlie skal tabe sig, og ja jeg måtte slippe 2450 kr. i en forvejen meget presset måned. o_o' Nu skal Bondie bare blive helt frisk og have sin høje stemme tilbage, så jeg ikke behøver have ham til dyrlæge igen bette kræ.

Nå hyg jer derude! :)

Hård weekend

Ja puha weekenden har været rigtig hård at komme igennem.. 

Fik lov til at starte min weekend ud med at skulle kører min mor til dyrlægen. Hvad jeg troede var en tur til sundheds tjek med min mors hund.. Dette var det dog ikke kun, for oveni valgte hun lige at fortælle da jeg trådte ind af døren at vi skulle ud og have nogle bedøvende piller til hendes ene kat, for han skulle også aflives nu vi jo var der..

I chok kørte jeg bare afsted med hende og sad udenfor med Maxi imens det skete.. Det var den hårdeste dag længe, især for stakkels Lilly som vi valgte at fortælle hvad der var sket så hun kunne få lov til at ae ham en sidste gang og være med til at ligge ham i jorden.. Hvis dette skulle ske, så kunne vi lige så godt give hende den "oplevelse" så den første hun oplever der dør ikke er en bedste forælder..

Efter begravelsen af ham satte vi os ned og tudede lidt alle sammen og fik lidt kage.. Men gud hvor jeg savner det bitte myr, han var jo så kærlig selvom han var lidt sky overfor fremmede.. Kan mærke hvor dårlig samviggtighed jeg har over ikke bare at være kørt væk med ham og undladt at køre ham til døds sprøjten.. Men man kan jo kun gøre så meget når det ikke er ens egne dyr. Kan kun trøste mig med at jeg selv har to dejlige eksemplarer herhjemme, og de skal i hvert fald ingen steder før det er absolut nødvendigt <3 nbsp="" p="">

Til gengæld valgte jeg at bruge min aften sammen med 3 dejlige tøser <3 br="" nbsp="">Det er jo lige det med at finde til til at mødes når vi alle har en masse med skole og arbejde, og selvfølgelig deres karate som skal pressen sammen så vi kan få tid til at se hinanden, så når der endelig er tid så skal der bare hygges uanset hvad der hygges med! :D

I går havde jeg så min søde Nille på besøg og vi sad i mange timer og arbejde på vores rollespils side (Ja jeg er en rollespils nørd :p ) Men på trods af at vi havde sat fra kl 13-16 af til det så måtte vi hver for sig arbejde videre indtil kl 21 om aftenen og stadig ikke være helt færdige.. Puha, når man er admin på sådan en side så har man lidt at se til :D 

Til påske er det så den næste vi skal sige farvel til :( Det bliver så mærkeligt at man ikke bliver gået i møde af en glad frisk hund :/ Men ja han får i det mindste et godt hjem :)

Et nyt familie medlem

Ja Bondie er ikke alene kat i huset længere.

Vi har i 3 år siden jeg fik ham haft problemer med hans konstante sirene af en miauven hvis du ikke havde ham på armen eller at han sov.. Og vi var næsten ved at give op overfor at han nogensinde ville holde med det (vi overvejede dog aldrig af gå af med ham for det er ikke en mulighed for mig) da jeg endelig kommer til at snakke med en adfærds ekspert. Hun forslog at han skulle have en buddy, for han lød som om han savnede slægtslig selskab. Vi var lidt arh og ih og årh, med det for teknisk set må vi jo kun have 1 kat her.. Men hvis det ville gøre Bondie bare en smule gladere og give os en smule længere lunte, så var det en chance vi var villige til at tage.. Dog kom det først rigtig på bordet da min svigerinde og hendes kæreste fik killinger her i sommers.. Vi havde været nede og se dem kort efter de var blevet født og så skulle vi passe dem en uge efter så snart vi kom hjem fra London da min svigerinde og hendes kæreste + børn skulle en tur til festival.

 Det var nogle dejlige killinger, og jeg havde egentlig set mig fast på den lille gråstribede pige, hun virkede så sød, og at jeg så gerne ville have en pige selvom jeg ved de er monster dyre at neutralisere, men ja hende havde jeg set mig fast på, hvorimod Lilly havde set sig fast på den lille røde charmetrold der var total morglad og ikke rigtig gad nogen mennesker.

Virkeligheden skulle dog vise sig at være en anden, for som tiden gik og der kom mere liv i de små, måtte vi erkende at det ville ikke passe den lille stribede at bo i lejlighed, hun havde alt for meget krudt bagi, og jeg kunne allerede forestille mig mine stakkels gardiner som blev klatret i sådan som hun var igang.. Men vi gik dog stadig og overvejede..

Dog endte vi med at skulle træffe en svær beslutning, da min svigerindes kærestes yngste søn pludselig får voldsom allergi da de er omkring 9 uger gamle.. For pludselig må drengen for faren ikke komme hjem til min svigerinde før kattene er væk.. Det får vi afvide da vi er nede for at kigge på misserne og besøge dem, og får afvide at hvis vi ikke tager den med vi skal have i dag så giver de dem til nogle andre for de skal af med dem nu.. Og ja så stod vi der.. Vi ville gerne have en killing og vi vidste at de ikke kom på et internat de sidste par uger for internatet ville ikke tage imod dem.. Så vi tog den hårde beslutning og tog vores killing med hjem den dag. Og vi endte med at vælge den lille røde hankat da han var den mest rolige af dem alle..

Jeg gik egentlig helt til han var 12 uger og havde virkelig dårlig samvittighed for jeg har altid været fortaler for man ALDRIG tog en killing fra moderen før den var 12 uger.. Men trøstede mig lidt med at han da i det mindste ikke var helt alene.. Bondie tog dog knapt så godt imod ham som jeg havde håbet, men med tiden er de blevet ret gode venner, dog stadig med forbehold da Bondie mener Charlie er lidt for vild når han leger/angriber. Men Charlie som vi endte med at kalde ham, har vokset sig stor og stærk, og ja han er i hvert fald ikke bange for noget. Efter en 3 ugers tid havde han overtaget magten herhjemme og er stadig voldsom dominerende overfor Bondie der er lidt af en kylling hvis man skal sige det pænt :p

Men i skal da ikke snydes for lidt billeder fra tidens løb så kan i også se hvor stor han er blevet :) Han er i dag næsten 7 måneder :)

Fra nu af er det kun billed spam ;)

Vaccinationer ?

Jeg er en af dem der gør alt for at mine dyr har det godt, har altid været meget punktlig med hensyn til Bondies vaccinationer og har altid været efter andre der ikke fik vaccineret deres katte eller hunde.. Og nu sidder jeg så og klør mig lidt i håret over denne artikel på dr's hjemmeside

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/08/25/0825082354.htm

Jeg sidder lidt og læser igennem artiklen og får det egentlig dårligt over hvilke bivirkninger det kan give for de stakkels kræ hvis de bliver vaccineret hvert år som det egentlig er på krævet at man gør som dyre ejer for at opretholde ens dyr's ve og vel..
Men hvis jeg ender med at ødelægge hans immunforsvar eller gøre ham allergisk så ved jeg virkelig ikke hvad jeg helst vil..

Er det virkelig nødvendigt at få sine dyr vaccineret hvert år eller er det bare for at medicin industrigen skal få solgt nok til at få det til at løbe rundt siden de skal ind og have det stik hvert år?

Hvis det virkelig er unødvendigt så ville jeg da spare min lille misser for den psykiske belastning han får fordi han er bange for dyrlæger og det ubehag han har i kroppen efterfølgende hvert eneste år.. Det er det eneste tidspunkt han er skidt mads da han ellers er sund og rask resten af året..

Jeg vil i hvert fald tage mine forbehold fra nu af.. Bare fordi vi som danskere åbenbart har en ide om at det skal gøres på den måde så sætter jeg nok hælene lidt i jorden fra nu af og tjekker op på hvad der er i de vacciner inden jeg overvejer om han skal have gjort noget.. Så er det egentlig bare det sundheds eftersyn han skal have en gang om året så jeg er sikker på han har det godt og måske så undlade sprøjten..

Vil jo bare min pjevs har det godt :)

Hvad siger i? Får i også en underlig følelse i maven over at læse sådan en artikel?

God søndag derude! :D