Et nyt familie medlem

Ja Bondie er ikke alene kat i huset længere.

Vi har i 3 år siden jeg fik ham haft problemer med hans konstante sirene af en miauven hvis du ikke havde ham på armen eller at han sov.. Og vi var næsten ved at give op overfor at han nogensinde ville holde med det (vi overvejede dog aldrig af gå af med ham for det er ikke en mulighed for mig) da jeg endelig kommer til at snakke med en adfærds ekspert. Hun forslog at han skulle have en buddy, for han lød som om han savnede slægtslig selskab. Vi var lidt arh og ih og årh, med det for teknisk set må vi jo kun have 1 kat her.. Men hvis det ville gøre Bondie bare en smule gladere og give os en smule længere lunte, så var det en chance vi var villige til at tage.. Dog kom det først rigtig på bordet da min svigerinde og hendes kæreste fik killinger her i sommers.. Vi havde været nede og se dem kort efter de var blevet født og så skulle vi passe dem en uge efter så snart vi kom hjem fra London da min svigerinde og hendes kæreste + børn skulle en tur til festival.

 Det var nogle dejlige killinger, og jeg havde egentlig set mig fast på den lille gråstribede pige, hun virkede så sød, og at jeg så gerne ville have en pige selvom jeg ved de er monster dyre at neutralisere, men ja hende havde jeg set mig fast på, hvorimod Lilly havde set sig fast på den lille røde charmetrold der var total morglad og ikke rigtig gad nogen mennesker.

Virkeligheden skulle dog vise sig at være en anden, for som tiden gik og der kom mere liv i de små, måtte vi erkende at det ville ikke passe den lille stribede at bo i lejlighed, hun havde alt for meget krudt bagi, og jeg kunne allerede forestille mig mine stakkels gardiner som blev klatret i sådan som hun var igang.. Men vi gik dog stadig og overvejede..

Dog endte vi med at skulle træffe en svær beslutning, da min svigerindes kærestes yngste søn pludselig får voldsom allergi da de er omkring 9 uger gamle.. For pludselig må drengen for faren ikke komme hjem til min svigerinde før kattene er væk.. Det får vi afvide da vi er nede for at kigge på misserne og besøge dem, og får afvide at hvis vi ikke tager den med vi skal have i dag så giver de dem til nogle andre for de skal af med dem nu.. Og ja så stod vi der.. Vi ville gerne have en killing og vi vidste at de ikke kom på et internat de sidste par uger for internatet ville ikke tage imod dem.. Så vi tog den hårde beslutning og tog vores killing med hjem den dag. Og vi endte med at vælge den lille røde hankat da han var den mest rolige af dem alle..

Jeg gik egentlig helt til han var 12 uger og havde virkelig dårlig samvittighed for jeg har altid været fortaler for man ALDRIG tog en killing fra moderen før den var 12 uger.. Men trøstede mig lidt med at han da i det mindste ikke var helt alene.. Bondie tog dog knapt så godt imod ham som jeg havde håbet, men med tiden er de blevet ret gode venner, dog stadig med forbehold da Bondie mener Charlie er lidt for vild når han leger/angriber. Men Charlie som vi endte med at kalde ham, har vokset sig stor og stærk, og ja han er i hvert fald ikke bange for noget. Efter en 3 ugers tid havde han overtaget magten herhjemme og er stadig voldsom dominerende overfor Bondie der er lidt af en kylling hvis man skal sige det pænt :p

Men i skal da ikke snydes for lidt billeder fra tidens løb så kan i også se hvor stor han er blevet :) Han er i dag næsten 7 måneder :)

Fra nu af er det kun billed spam ;)