The big talk..

En hver forældres mareridt og selvom nogen mener jeg ikke er forælder fordi jeg ikke har født Lilly så vil jeg nu alligevel smide mig ind under kategorien især med dette emne, for hun er stadig min lille pige, og det er et voldsomt emne at prikke hul på.. Især når det ikke bare kommer ud af den blå luft, fra barnets side. Det er jo her, øjeblikket hvor barnet går fra at være dette (i forældrenes hoveder) lille uskyldige barn, til et barn der ved ting om hvordan voksne får børn. 

Lilly har aldrig været voldsom efterspørgende når det kom til hvor babyer kom fra, i hvert fald ikke herhjemme, og det er aldrig rigtig kommet op, hvor der blev stillet spørgsmål.. Samtalen har nok godt kunne have været taget tidligere eftersom at hun længe har efterspurgt en søskende, og offentligt fået folk til at tro jeg var gravid fordi hun ikke forstod det.. Endda har vi haft en gang hvor vi havde snakket lidt om graviditeter og havde lidt snak om menstruationer.. Men kom aldrig helt i bund med hvad det betød da det endte ud i en længere samtale om at prøve at få hende til at forstå at nogen børn fik børn, fordi de ikke passede på, og hun derfor troede det var en sygdom at man blev gravid som barn... Hvilket havde været et forsøg på at få startet samtalen op tidligere, men hvor det bare gik fuldstændig galt... o_o

Nu fik vi omsider sat os ned, med en bog med billeder af hvordan pigen så ud indvendigt, efter hun i går da vi var til familie middag nærmest råbte af mig at hun aldrig fik en søskende fordi jeg ikke kunne føde børn.. Dette gjorde selvfølgelig ondt, da jeg har PCOS og derfor faktisk kan risikere aldrig at kunne få børn.. 

Hele samtalen startede meget akavet ud fordi vi skulle lige have åbnet op for Pandora's æske og det sværeste var egentlig at få skredet grænsen med at fortælle det at mand og kvinde skulle have sex og hvordan.. Dette udløste dog en meget underholdende stemning da det ligesom var overstået fordi, det var så akavet for os alle sammen at det endte med at blive sjovt i stedet og Lilly også synes det var fantastisk at vide de ting fordi hun havde faktisk tænkt på hvorfor mænd havde en tissemand længe, når den jo var "overflødig" eller i følge hende i hvert fald havde været fordi hun ikke vidste den havde et formål ud over toilet besøg :D 

Selvom det var hårdt ved både Torben og jeg at skulle igennem denne samtale så står vi nu på den anden side, med en pige der nu forstår verden på en anden måde, og er ret lettede fordi nu går det kun en vej, og det er frem for mere viden. 

Personligt er jeg også glad for at vi har haft samtalen nu inden børn i skolen begynder at finde ting på nettet og hun derfor skulle starte sin viden ud på nettet på samme måde som jeg og min mand selv måtte finde viden om hvordan ting hang sammen fordi vores forældre ikke kunne tage den svære samtale med os, for det lukkede også op for en god samtale om at der er ting på nettet for voksne som kan være skræmmende for børn at falde over hvis de ikke forstår det, og muligheden for at snakke om børnelokkere var pludselig også nemmere, eftersom at Skype jo nok snart kommer på tapetet.

Jeg håber at dette er starten på en god kemi så hun aldrig er bange for at komme og spørge hvis der er noget hun er nysgerrig omkring, og at hun derfor heller ikke vil være bange når tiden kommer og det er meget mere seriøse ting hun har brug for viden omkring.. :)

Til forældre derude, i skal ikke være bange for at tage snakken med jeres børn, de tager det med stor sandsynlighed godt, fordi deres nysgerrighed omkring emnet overstiger det pinlige og akavede :) Hellere imens de stadig ikke har meget viden om det, så de ved at de kan komme til jer altid. 

Til sidst håber jeg I alle har en god søndag derude :)! 

xoxo

Bryllupsrejse til London!

Ja i juli tog vi os en lille bryllupsrejse til London. Jeg har altid drømt om at komme ud at rejse har kun gjort det 1 gang familie mæssigt og det var for næsten 10 år siden. Og ellers har det været med efterskolen på skiferie i Norge, men der får man jo ikke rigtig set det man gerne selv vil. Derud over ville Torben også gerne se London, det ville samtidig også være hans første udenlands rejse sådan rigtigt og hans aller første tur med flyver.

Det var dog ikke en særlig lang tur, og vi bliver nød til at tage tilbage dertil en dag for har slet ikke fået set alt det jeg gerne ville, og ja så ødelagde en voldsom solskoldning også lidt glæden i af det hele :) Men vi var afsted 16-19 juni 2014, det var dog kun 2 hele dage vi faktisk fik set London da vi kom ind sent om aftenen d. 16 og skulle være med flyet kl 8 d. 19 hvilket betød vi kørte fra vores hotel kl 4.30 for at være sikker på at nå det hele. - Det er nok den dyreste taxi jeg nogensinde har skulle betale for ;)

Vi havde som til brylluppet ikke så mange penge så vi fandt et lille premiere hotel i Ilford, en hyggelig lille forstad til London, og tror aldrig jeg har mødt noget personale på noget som helst hotel der havde så meget hjerte varme som de der var her. Det eneste der måske var at sætte en finger på var at der intet aircondition var på værelset så vi hver nat havde mindst 30 grader på trods af blæser.

 Vores værelse var ikke så stort, men det var hyggeligt og der var det som der nu skulle være. Og jeg begynder at forstå folk der siger at dynerne er presset ned under madrasserne.. For dælen da hvor var det svært at få dem fri så man faktisk kunne sove under dem :P

Torsdag morgen begyndte vi at undersøge London, og vi fór vild SÅ mange gange.. Vi fik kun set 3 ting den dag fordi først endte vi i Liverpool fordi manden mente at der måske var noget at se der. Det var der dog ikke og vi brugte lang tid på at finde tilbage til undergrunds banen. Og selvfølgelig blev det ved da vi ENDELIG kom til London, for vi havde da ingen ide om hvor de forskellige ting lå og selvfølgelig havde vi ikke fået købt så vi kunne gå på internettet.. - Aldrig igen skal jeg afsted uden internet :p Men vi fik da set the Tower of London (Nogen ved jeg er lidt af en historie glad pige så jeg var helt høj for at komme derind! Fik desværre ikke taget nogen billeder imens jeg var derinde da jeg var alt for optaget af at høre hvad der blev fortalt på rundvisningen.
Vi havde fået os et par London passes for 2 dage så vi kunne komme ind og se 60 seværdigheder det nåede vi dog langt fra, men vi fik set London Brigde og The London Tombs den dag efter meget spasertur, da endte langt væk fra alt hver gang vi satte os på en bus xD
Men ellers var vi på en kort havne rundfart så der fik vi også lidt historie. Ellers nåede vi at se lidt parker og sådan.

Fredag tog vi afsted igen og kom ind til Piccadilly Circus hvor vi besøgte M&M's huset, det var noget af en oplevelse jeg har aldrig set noget lignende før, og ved med mig selv at når vi engang skal til London igen skal vi have Lilly med og hun skal se det, forhåbentlig bliver vi lidt bedre til at finde rundt på det tidspunkt. Personalet der var også så søde, og ja man følte sig desværre som en rigtig turist, men sådan var det jo.

Herefter tog vi ud og se lidt flere parker, og så tog vi imod London Zoo (Hvilket også tog en krig om at komme ud til da vi ikke anede hvordan vi kom derhen, og ja det var lidt forvirrende da vores bus pludselig stoppede ude i et eller andet getto kvarter og chaufføren sagde at turen var slut? o_o)
Men vi kom derhen desværre var det ikke helt problemerne værd med t komme derhen, men ganske nydeligt ellers.

Tidligt på aftenen kom vi så ud på bustur i sådan en Site Seeing bus og vi var så heldige at kunne få en af pladserne uden tag! Hvilket gav mulighed for gode billeder (I får ikke dem alle for så kom vi aldrig videre :p Men der kommer lidt)

 Da vi næsten var færdige med turen begyndte det dog at regne, men gud hvor var London smuk når det var mørk, der fortrød vi lidt begge at vi ikke var blevet inde i London dagen før, men vi havde begge været så trætte og jeg var total solbrændt så vi havde nok ikke haft så meget sjov ud af det som håbet.. Men ja det skal i hvert fald prøves en anden gang, for gud hvor var det hyggeligt lige at stå lidt og nyde musikerene der kom frem på gaderne og folks fest glade stemning der en fredag aften :)

Og ja så tog vi så hjem lørdag morgen, med masser af bøvl fordi det tog så lang tid at tjekke baggade ind at vi kun lige nøjagtigt nåede op til flyet inden det begyndte at borde. Turen hjem gik hurtigere end regnet for vi faldt begge i søvn og da vi vågnede var der en hvid pude af skyer udenfor vores vindue.. Det lignede næsten sne i mine øjne :p Men ja en ting har jeg lært af denne tur.. Aldrig kun vær afsted så kort tid, man får ikke så meget ud af det som man kunne :) Og så bliver jeg flyve syg! det kunne jeg ikke huske jeg blev, men nu ved vi det og kan tage forbehold for det næste gang :D

Bryllup surprice!

Dem som kender mig eller kender til mig, ved at jeg siden sommeren 2011 har været i fast forhold, og de samme folk ved så også at jeg blev forlovet i 2012. Men der skulle gå to år før jeg og min mand endelig valgte at sige ja til hinanden.

Doooog på en lidt utraditionel måde. Min mand og jeg havde snakket meget frem og tilbage om hvordan vi lige skulle gøre det, og ja manden var næsten klar til at vente 10 år hvor vi nok ville få råd til det store kirkebryllup og hvor vi ikke skulle risikere vores store dag blive ødelagt fordi to stk splittede familier skulle sidde i samme rum og være tvunget til at snakke med hinanden fordi der ikke var andre.

Men ja i slutningen af april forslog jeg et hemmeligt bryllup et hvor det bare var os, vi skulle overraske alle. Og ja det gik manden skisme med til. Det her besluttede vi altså godt 3 uger inden vi stod på rådhuset.

Vi blev gift lørdag d. 24 maj 2014 kl 11.00.

Herefter tog vi, Lilly og vores to vidner, en veninde af min og en fælles ven ud at spise, det var ikke de store penge vi havde med at gøre så det blev kun en middag på jensens men det var godt nok for os.

Herefter kom vi hjem, og ringede ellers rundt til de forskellige som skulle have det afvide, og sidst min mor der skulle passe Lilly (hun vidste dog ikke hvorfor). Så vi stod med buket og ellers i det tøj vi var blevet viet i, og stod klar bag døren til når min mor kom. Det er nok første gang jeg har set min mor begynde at græde på den måde. Det var så rørende og hun var så glad på vores vegne, hvilket alle andre også var :)

Min mand og jeg nød resten af dagen med at tage en tur på stranden, og ellers få noget godt aftensmad og se nogle gode film, bare os to i fred og ro. Og dagen efter havde vi fået fat i den sidste og valgte så at tage røven på alle på facebook og i stedet for lige at sige vi var blevet gift, så valgte vi at lave "vi er i et kompliceret forhold" og det gav da også en reaktion fra folk. Men ja dagen efter valgte vi at gå til bekendelse og selvfølgelig blev folk glade for at vi heldigvis ikke var ved at gå fra hinanden.

Nu lidt billeder fra vores dejlige dag :) Vores smukke guldringe kom dog først efter vi blev gift fordi vi var så sene om at få dem hjem (i og med at vi jo kun havde 3 uger til at planlægge osv) så derfor er det vores forlovelses ringe der ligger i buketten på første billede og guldringene ligger som sidste billede :)

Puha opdatering :)

Positiv start, jeg bestod min eskamen! Yay! Så det er da altid noget :)

Dagen inden min eksamen smed Lilly's biomor bomben om at hun ville i statsforvaltningen, efter vi havde krævet jeg skulle med til et informations møde på Lilly's kommende skole, sjovt nok handlede det brev vi modtog intet om det emne der var grunden til at hun søgte i første omgang, men derimod om samvær, og at hun mente at der var for mange skift for Lilly og at hende og min kærestes samarbejde gik i hårdknude så snart det handlede om at ændre samvær, på trods af hun ikke havde sagt noget til os om at hun ville have ændret samvær..

Men ja fair nok.. Så vi var afsted i mandags, jeg var dog ikke med inde denne gang, men blot sat i bilen udenfor sammen med min mor. Jeg frygtede dog lidt at hun ville fyre en masse løgne af derinde, men kan ikke lade være med at more mig over at hun slet ikke var forberedt derinde :) Tænk at hive nogen i stats forvaltningen og det eneste man gør er at tage en kalender med som man har streget lidt over i.. Så Torben og jeg havde virkelig fået en masse gode ting ned, selvom han glemte nogle af tingene :)

Dog bliver det ikke i første omgang at vi får en 7/7 ordning selvom det var det vi helst ville, vi havde jo Lilly fordelt over 7 dage i forvejen så vi så det som en smart måde at gøre det, men i stedet starter vi ud med en 9/5 ordning, og arbejder os frem imod en 7/7 som vi håber at få inden for det næste års tid :)

Dog virker det somom at Lilly's mor ikke helt har forstået at de har været i statsforvaltningen og fået sat samvær, for om eftermiddagen begyndte hun at snakke om ændring af sommerferien, dog blev der ingen ændring ud over at Lilly kommer hjem om lørdagen inden hun skal starte i skole.. Men hun er forvant at kunne ligge ting som hun vil det efter den gamle ordning så efter Lilly var blevet afleveret i går skriver hun og siger at hun har lagt lægebesøg om mandagen, den første weekend vi skal køre efter den nye ordning, og så forventer hun at hun skulle med ned til lægen, på trods af at Lilly kun ville se hende i max 20 minutter midt i vores samværs dage.. Og da vi sagde hun ikke skulle med blev hun mobset og ændrede datoen for så at spørge om Torben ville med når det var... Hvor var det hun ikke fattede at Lilly ikke har godt af at se sin ene forælder i så kort tid... Hvis behov er det lige hun tænker på.. I hvert fald ikke Lilly's...

Nu må vi se hvor længe der går før vi ryger i statsforvaltningen en gang til, kan virkelig ikke forestille mig der går særlig længe, hvis biomor har planer om at forsøge at ændre på ting der allerede er skrevet ned frem ad rettet..

Så jeg har haft en masse om ørerne på det sidste, men håber jeg kan komme ovenpå stille og roligt. I det mindste har alt det her fået Torben og jeg tættere sammen end nogensinde før, vi har hinandens ryg og ja man kommer vel aldrig udenom problemer når der er 3 parter om et barn, men på trods af det hele ville jeg ikke være det foruden. Jeg nyder min lille familie med alt hvad det indebærer, men hvordan kan man andet når man har så gude skøn en kæreste og en elskværdig bonusdatter <3 nbsp="" p="">
Men god onsdag til jer derude!

Crush, følelser ect. er det ok i forhold?

Nu vil der sikkert være en del der er uenige med mig.
Men sad lige og læste en debat på en side, hvor der var en der var bange for at hendes kæreste var hende utro.
Hvor andre snakkede om at et crush og en forelskelse ikke var det samme og at et crush ikke var utroskab??

Når jeg forestiller mig et forhold så kan man selvfølgelig godt kigge på folk og tænke de ser da okay ud, men bagefter i mit hoved så er den bare ikke længere der!

Der var flere i den debat som mente at et crush var uskyldigt og det varede ikke så længe og man førte det jo alligevel aldrig længere.. Men sidder lidt og bliver harm over det. For teknisk set så er det følelser man får for en anden person, dog bringer man dem aldrig ud i livet og der er nok aldrig andre end en selv der ved det har stået på. Men mangler man ikke et eller andet derhjemme hvis man kan blive til trukket af andre end ens partner?
Jeg kan med hånden på hjertet sige at i al den tid jeg har haft min nuværende kæreste, har jeg aldrig vendte hovedet en ekstra gang efter nogen som helst. Har ikke fået det sus i maven af at snakke med nogle af mine mandelige klasse kammerater eller venner.
Tror jeg er meget bevist om at jeg ikke vil have andre og derfor er min hjerne indstillet på ikke at lade sig påvirke af omgivelserne. Jeg ved jeg elsker min kæreste over alt på jorden og alt begær og alle mine følelser går kun til ham.
Kan ikke helt sætte mig ind i hvordan de kan mene at et crush er normalt og acceptabelt i stedet for at tænke det som et fare signal? Hvorfor de mener at det ikke er utroskab i sindet når de mener at en forelskelse er utroskab. For mig er det same the same, et crush er en forelskelse eller et begær efter en anden, man har tankerne om at lave noget med denne person, eller drømmer om at denne person ville en, men vælger at holde det for sig selv.

Måske er jeg lidt farvet af at jeg selv er vokset op med en far der bedragede alle hans kærester indtil han blev gift igen.. Jeg tror ikke man kan umyndiggøre sig selv og sige "det er ikke min skyld at jeg får et crush." det er bare en dårlig undskyldning for at gøre utroskab acceptabelt.

Fandt dette billede på facebook og flere havde åbenbart samme holdning som jeg selv. Og må være ærlig og sige, at oplevede jeg at jeg skulle få et crush på nogen som helst (gud forbyde det) så ville jeg spare min kæreste for den ulykke og forlade ham på stedet, og ville håbe han ville gøre det samme i sådanne tilfælde. Jeg håber aldrig det sker, men ville aldrig komme over det hvis det var, ville til en hver tid føle jeg ikke var god nok, hvis jeg ikke engang var i stand til at være nok for min kæreste til at han ikke kunne kigge efter andre eller få et crush til en anden.
Som en skrev på facebook til billedet:

~ Hvorfor ødelægge et perfekt forhold med sådan noget pjat, man ender med at skabe problemer og risikere at slå skår i kærligheden imellem en og ens partner og risikere at stå med dårlig samvittighed over at have svigtet tilliden til den man rent faktisk elsker. ~ 

Jeg er fuldstændig enig, mange vil dog sige man kan ikke selv gøre for hvem man får følelser for, det er også rigtig, men kan man få følelser for andre end ens partner er det fordi det forhold allerede er dødt eller døende. Og man kan aldrig nogen sinde finde et mod augment som kunne overbevise mig om andet. Et crush er lige så meget utro som hvis man havde en elsker/elskerinde. 

Det var bare lige mine holdninger til emnet her :)

Forhold i med og i modgang og når det hele svigter

Et kæreste forhold er noget af det alle stræber efter og gerne vil have næsten for en hver pris. Men når jeg læser rundt og høre folk snakke så sidder jeg alligevel og tænker.. Sådan vil jeg bare slet ikke have mit forhold til at være.

Jeg er meget ung trods alt kun 20 år, og jeg lever meget i den verden at kærlighed er EN ting og den kan ikke pilles ved og får altid ondt af dem hvis kærester der sejler, eller er i militæret fordi så er de ikke sammen i hverdagen og nyder hinandens selskab. Er altid overbevist om at de forhold holder ikke fordi man ikke har den nærhed i hverdagen, og derfor i mit hoved ville man miste følelserne for hinanden lige så stille i løbet af tiden. Lidt ligesom de fleste langdistance forhold.

Et forhold i mit hoved er at man elsker hinanden man nyder at være sammen med hinanden og ens tanker om partneren ændre sig ikke uanset hvor længe man har været sammen. Og hvis man er i et parforhold så er alene tid ikke noget man længes efter sådan rimelig ofte?? Så burde man slet ikke være i et parforhold i første omgang..

End ikke når man bliver forældre ville jeg kunne forestille mig at man bare mister alt for hinanden.. Forstår ikke de mennesker hvor de så får børn og så lyder det som om at børnene er tusinde gange vigtigere end ens kæreste. Som om at hvis man er væk fra mand og barn så er det kun barnet man har savnet, at man glemmer hinanden fuldstændig. Og bliver lidt irriteret et eller andet sted over sådan en holdning, taget i betragtning af at den mand/kvinde var med til at skabe et liv som begge parter elsker rigtig højt, og man dømmer sig selv til at det forhold vil dø på meget kort tid..


På trods af at jeg ikke er forældre endnu så sidder jeg stadig og tænker at de to skabninger skal elskes lige højt. Uanset hvordan sådan skal det bare være, og man skal hjælpe hinanden med ikke at glemme hinanden.

Det er selvfølgelig ikke alle hvor følelserne bliver ved med at være det samme der er jo en grund til at de ungdoms kærester jeg selv har haft, ikke er en del af mit liv mere.

Men igen når det kommer til alt så tror jeg kun at forholdene går skævt fordi man ikke kæmper for det. Og det skal være begge parter der skal kæmpe. Men hvis man så endelig går fra hinanden så skal begge parter altså også erkende det! Er så træt af at høre folk der går fra hinanden og de så siger "Ja vi gik fra hinanden men vi elsker stadig hinanden" - Not! - Hvis man går fra hinanden så er det i mit hoved sidste udvej så elsker man ikke hinanden længere eller i det mindste har den ene part det sådan, og kommer ikke til det igen fordi så har man prøvet alt for at få det til at virke..


Jeg krydser i hvert fald fingre for at jeg selv kan overholde de ting så jeg ikke falder under mine egne fordomme. På nuværende tidspunkt kan jeg slet ikke se at der nogensinde skulle ske sådan noget, at jeg altid vil huske min kæreste og at jeg vil kæmpe for at vi får lov til at kunne nyde hinanden. Jeg ved at et barn har man ubeskrivelig kærlighed til, men på nuværende tidspunkt hvor jeg ikke kender til disse følelser, ville jeg sætte min kæreste på samme niveau af kærlighed som et kommende barn. Og håber at han kan gøre det samme.


Hvad er jeres holdninger til forhold og evt. brud?