tirsdag den 2. oktober 2012

Forhold i med og i modgang og når det hele svigter

Et kæreste forhold er noget af det alle stræber efter og gerne vil have næsten for en hver pris. Men når jeg læser rundt og høre folk snakke så sidder jeg alligevel og tænker.. Sådan vil jeg bare slet ikke have mit forhold til at være.

Jeg er meget ung trods alt kun 20 år, og jeg lever meget i den verden at kærlighed er EN ting og den kan ikke pilles ved og får altid ondt af dem hvis kærester der sejler, eller er i militæret fordi så er de ikke sammen i hverdagen og nyder hinandens selskab. Er altid overbevist om at de forhold holder ikke fordi man ikke har den nærhed i hverdagen, og derfor i mit hoved ville man miste følelserne for hinanden lige så stille i løbet af tiden. Lidt ligesom de fleste langdistance forhold.

Et forhold i mit hoved er at man elsker hinanden man nyder at være sammen med hinanden og ens tanker om partneren ændre sig ikke uanset hvor længe man har været sammen. Og hvis man er i et parforhold så er alene tid ikke noget man længes efter sådan rimelig ofte?? Så burde man slet ikke være i et parforhold i første omgang..

End ikke når man bliver forældre ville jeg kunne forestille mig at man bare mister alt for hinanden.. Forstår ikke de mennesker hvor de så får børn og så lyder det som om at børnene er tusinde gange vigtigere end ens kæreste. Som om at hvis man er væk fra mand og barn så er det kun barnet man har savnet, at man glemmer hinanden fuldstændig. Og bliver lidt irriteret et eller andet sted over sådan en holdning, taget i betragtning af at den mand/kvinde var med til at skabe et liv som begge parter elsker rigtig højt, og man dømmer sig selv til at det forhold vil dø på meget kort tid..


På trods af at jeg ikke er forældre endnu så sidder jeg stadig og tænker at de to skabninger skal elskes lige højt. Uanset hvordan sådan skal det bare være, og man skal hjælpe hinanden med ikke at glemme hinanden.

Det er selvfølgelig ikke alle hvor følelserne bliver ved med at være det samme der er jo en grund til at de ungdoms kærester jeg selv har haft, ikke er en del af mit liv mere.

Men igen når det kommer til alt så tror jeg kun at forholdene går skævt fordi man ikke kæmper for det. Og det skal være begge parter der skal kæmpe. Men hvis man så endelig går fra hinanden så skal begge parter altså også erkende det! Er så træt af at høre folk der går fra hinanden og de så siger "Ja vi gik fra hinanden men vi elsker stadig hinanden" - Not! - Hvis man går fra hinanden så er det i mit hoved sidste udvej så elsker man ikke hinanden længere eller i det mindste har den ene part det sådan, og kommer ikke til det igen fordi så har man prøvet alt for at få det til at virke..


Jeg krydser i hvert fald fingre for at jeg selv kan overholde de ting så jeg ikke falder under mine egne fordomme. På nuværende tidspunkt kan jeg slet ikke se at der nogensinde skulle ske sådan noget, at jeg altid vil huske min kæreste og at jeg vil kæmpe for at vi får lov til at kunne nyde hinanden. Jeg ved at et barn har man ubeskrivelig kærlighed til, men på nuværende tidspunkt hvor jeg ikke kender til disse følelser, ville jeg sætte min kæreste på samme niveau af kærlighed som et kommende barn. Og håber at han kan gøre det samme.


Hvad er jeres holdninger til forhold og evt. brud?


8 kommentarer:

  1. Min holdning er at for nogen mennesker er langdistance forhold løsningen og for andre ville det aldrig fungere. Jeg ville aldrig selv kunne være i et langdistance forhold, men jeg kender nogen som lever på den måde og så ikke ville kunne fungere hvis manden var hjemme 24/7. Vi er alle forskellige, heldigvis.

    Alene tid synes jeg faktisk er vigtig. Jeg er selv førtidspensionist og den tid jeg har med mig selv imens kæresten er på job er utrolig vigtig. ellers ville jeg aldrig kunne fungere. Min kæreste har også engang imellem brug for alene tid, som om han aldrig ville indrømme det. Jeg giver ham den tid når der er mulighed for det og det er noget af det som gør vores forhold stærkt. Tror det er sundt at savne hinanden i perioder.. Tror man finder ud af med alderen hvor vigtigt det er at man også har et liv ved siden af kæresten, ellers kvæler man hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig er det forskelligt fra person til person hvordan man håndtere de forskellige ting, jeg kunne bare aldrig personligt udholde et langdistance forhold. Og fik også rettet indlægget til at når jeg mente alene tid så mente jeg dem der kræver det tit.. Altså dem der nærmest går i selvsving hvis kæresten pludselig holder en fridag eller at man ikke kan klare at være i samme bolig en hel weekend sammen med den anden.

      Alene tid er selvfølgelig påkrævet i visse omfang så længe man husker på hinanden. I vores travle hverdag er det somom vi glemmer hinanden fordi alt skal gå så stærkt og vi har brug for alene tid når vi så endelig er hjemme fra en lang arbejdes dag og når vi så endelig har tid til at sætte os ned og snakke så har man alligevel ikke den samværs tid fordi så kalder alene tiden igen via mobil eller computer der plinger hvis du forstår mig?

      Selvfølgelig kvæles man hvis man går op og ned af hinanden HVER dag og kun ser hinanden når man ikke kommer ud som i måske dit tilfælde at du ikke kommer så meget ud blandt andre mennesker som førtidspensionist. Men i den hverdag som der er i dag er den manglende kontakt bare stor når man kommer hjem kl 16, så skal der ordnes lektier, så skal man have mad, så skal man have alene tid og så er det måske en mulighed at snakke lidt med hinanden sent på aftenen og så i seng og det hele starter forfra.

      Slet
  2. F*** jeg er elendig til onliner-kommentarer, i hvert fald i et forhold til et indlæg som dette, hvor jeg har en holdning ^^"

    So here goes min nyeste roman af en respons ^^"
    http://gulde.dk/?id=1349209148

    // Janni aka Gulde <>< gulde.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det blev langt og desværre nåede mit kære svar også sine længder dog knapt så langt :)

      Slet
  3. Hmmm uden er træde dig over tæerne må jeg vidst lige ha rettet noget. Ha Ha... Jeg er førtidspensionist, men det betyder ikke at jeg ikke kommer meget ud og er social. Jeg er faktisk et ret socialt menneske. Dog har jeg bare meget mere tid end andre til både at være alene og til at være social.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld :) Men ja selvfølgelig kan man sagtens være social :) Men ja du har tiden til at få alene tid nok lidt mere end andre som måske er ude af huset fra 8-16, muligheden for at slappe af og gøre hvad du har lyst til :)

      Slet
  4. hej :) jeg rullede lige ned gennem din blog - Hold op et godt billed af jer :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...