Sommertid f***er min døgn rytme op!

Det er helt utroligt hvad en times forskel kan gøre på ens søvn rytme.. Vi er nu 4 dage inde i sommertid, og det har virkelig ikke været super fantastisk.. På mystisk vis har jeg fået vendt op og ned på dag og nat, ikke at man ligger meget mærke til om det er dag eller nat, med det vejr vi har haft de sidst mange dage..

Ikke destromindre så er det ikke optimalt at man slet ikke kan sove før kl 2, og som dagene er gået er der liget kommet en time ekstra på.. I morges sov jeg slet ikke før kl 9.30 fordi jeg skulle være sikker på jeg kunne vågne så jeg kunne ringe til lægen.. O_O Resultat, vågnede kl 17.15 T_T Så det bliver spændende at se hvornår jeg kan falde i søvn i aften.. Overvejer virkelig bare at få lavet noget virkelig hårdt pilates herhjemme på stuegulvet, så jeg er sikker på jeg kan sove i ordentlig tid..

I morgen står den nemlig på fyldt skema, med svømning, psykolog og café besøg med nogle nye piger jeg ikke rigtig kender, men bliver rart at komme lidt ud og føle sig lidt normal igen, inden skolen starter igen om 26 dage Ö Det kommer pludselig så tæt på!

Men bliver især spændende at se hvad de har på menuen på den café vi skal på i morgen, ringede jo til lægen i dag i håb om at få svar på mine blodprøver jeg fik taget for 14 dage siden, alle test var kommet tilbage med gode tal og en negativ på cøliaki (ikke at jeg vidste de også havde undersøgt mig for det?) Men den som jeg har mistanke om havde det af mystiske årsager stadig ikke fået hjem, så er lidt betænkelig med at skulle spise ude for indtil jeg har fået tilbage om jeg lider af laktoseintolerans eller ej prøver jeg at holde mig lidt fra det.. Men det er jo ikke sikker jeg bare kan det sådan et sted? o_o Nu må i se, skal ringe igen mandag, og så må vi håbe den er dukket op... Med mit held er den sikkert blevet væk og jeg skal op og have lavet en ny T_T

Og i dag kontaktede praktikudvalget mig OMSIDER! Har ventet siden før påske på at det skulle ske, og nu er mine ønsker lagt i en email til dem, så håber jeg bare at jeg får en af mine 3, helst en af de 2 første for det betyder at jeg kan blive i Holstebro, og dette ville være drømme scenariet :)

Nå men det var alt fra den lille lejlighed i Holstebro :p
Håber i har en forsat god onsdag derude!

Et stort rod..

Ja jeg formåede aldrig at gøre bloggeradvent færdigt, selvom det burde jo ikke være så svært at sætte sig og skrive sig et par linjer.. ? Åbenbart meget svært, hele december og faktisk helt tilbage i midten af november, har jeg haft svært ved at holde tankerne fast på noget som helst..

Jeg har nok levet som en zombie i den tid, og at jeg overhovedet fik lavet de to første er et mirakel i sig selv..

Men jeg må nok hellere lige for god ordens skyld få samlet lidt op på det, og her vise jer de to sidste og meget fine gaver jeg fik :) Og til slut vil jeg komme lidt nærmere ind på min fraværende opførsel de sidste 2  måneder.

3 søndag i advent fik jeg en fin lille samling af forskellige ansigts masker, en rigtig lækker samling, som jeg har nydt en gang i ugen indtil videre.

 4 søndag i advent sluttede vi gaverne af med en meget særlig gave, en bog jeg faktisk selv havde haft overvejet at købe, men ikke havde fået gjort.  En rigtig hyggelig lille bog, som egentlig selvom den hedder unyttig viden, er meget underholdende at læse, og man får mange sjove små (dog unødvendige) ting afvide, selvfølgelig som bogens titel indikere.

Vores jul/nytår har dog også været lidt hektisk, for første gang nogensinde har vi fejret både jul og nytår i vores egen lejlighed, det var måske også på tide efter 4½ år her i lejligheden.

Juleaften sad vi 4, min mor, lille bror og Torben - Lilly var hos sin mor så vi var bare os 4, men masser af hygge med et lille juletræ og et par gode gaver til alle.

D. 30 valgte vi at holde Lilly's 8 års fødselsdag hjemme hos min mor, i og med at vi regnede med at blive 14, men dog kun blev 12, dog stadig dejligt med så meget mere plads. Og vi havde en fantastisk dag, på trods af stress og jag for at få styr på det hele, og selvom vi først var hjemme hos os selv kl 23.30 så nød vi hinandens selskab, det var rart at få samlet næsten hele vores del af Lilly's familie, og fik sluttet dagen af med restaurant.

 Nytårs aften var vi også i egen lejlighed, og på trods af at vi havde Lilly så startede vi ud med at spise med min mor, min lille bror var jo taget til fest for sig selv, min mor skulle alligevel op på arbejde dagen efter, så vi havde inviteret en dejlig flok mennesker på besøg til nytårs fest. Og det var en god aften, vi hyggede os og selvom jeg havde været bekymret for hvordan det ville være med folk i huset som festede samtidig med at Lilly var der, men det gik ud over al forventning. Lilly nød at der var så mange mennesker, men man bliver selvfølgelig lidt overtræt når man gerne vil være oppe, og man kommer ud og får lov til at hjælpe med at fyre noget fyrværkeri af sammen med farmand.

Vi nød resten af ferien sammen indtil Lilly og Torben skulle tilbage til skole og arbejde..

Hvilket også leder mig frem til min blokade for skrivning de sidste 2 måneder. Jeg har altid haft et meget skrøbeligt sind, og som særlig sensitiv har overraskelser aldrig været min stærke side, ej heller fremlæggelser. men tilbage i november, får jeg det jeg vil kalde et mentalt sammenbrud, med en af de værste angst anfald nogensinde, midt i en time.. Jeg holdt mig i skolen resten af dagen, selvom jeg mentalt ikke var der... Dagen efter gik jeg direkte til lægen, og på grund af mindre angst anfald, men af samme pludselige reaktion, så konkluderede de at det var panikangst. Og jeg blev sygmeldt med det samme.. Og går nu hjemme indtil i hvert fald slutningen af april.

Det er stadig noget af en fallit erklæring for mig, at måtte indrømme at jeg endnu engang måtte sygmeldes, sidst pga depression, om det bare var en vinterderession ved jeg ikke.. Men ja panikangst sidder åbenbart dybere i en, men ja stod overfor en praktik hvor jeg skulle tage mig af andre mennesker, og det mente hverken, jeg, min lærer eller læge at jeg skulle..

Så der er en lille forklaring på det store rod jeg sidder i for tiden, og bare håber forsvinder, i og med at jeg stadig bare sidder på venteliste til at få noget hjælp.. Har dog fået tilbudt medicin, som jeg dog har afvist.. Nok fordi jeg nærmest lige har haft medicin og derved ved hvad det kan gøre ved ens sind, og jeg slet ikke ønsker at skulle ind i det system og være stemplet for resten af mit liv.. Skal ikke leve i en løgn.

Så mit liv er nuværende bare et spørgsmål om at holde mig selv igang på den ene eller den anden måde. Lige nu er det at prøve og arbejde på min bog.. Ikke at der har været meget gang i den det sidste stykke tid, men har siddet og arbejdet på mine karakterer og for første gang siden juni 2013 (ifølge Instagram) siddet og tegnet, vil rigtig gerne være god til det, men man bliver jo nød til at starte et sted. I håb om at få min hovedperson ned på papir, ikke helt som jeg vil have hende, men kan vel blive ved med at forsøge at lære og tegne og så må det vel komme på et tidspunkt :)

Håber i alle har en god snerig mandag derude.!

Du er FED! Tag dig sammen!

Jeg vil lige starte ud med at sige, det her er et emne jeg har skulle tage mod til mig, for overhovedet at skrive.. Og jeg håber derfor på en smule forståelse og ikke for mange belærende ord..Det her bliver lidt langt, men jeg håber i vil læse med til slutningen.

Jeg har været overvægtig lige siden jeg røg ind i puberteten, men indtil for 5 år siden havde jeg aldrig været over 75 kg.. (Min ideal vægt ligger på 70)

Siden folkeskolen har jeg dog, oplevet mobning, og nedgørelse, omkring mig som person og min vægt, jeg blev så bevist om det at min sundhedsplejerske begyndte at mistænke begyndene anoreksi, fordi jeg næsten holdt helt op med at spise (max en gang om dagen altså om aftenen fordi der blev jeg voldsom syg og dårlig hvis jeg ikke fik noget), men at jeg stadig skulle passe på vægten for den ikke begyndte at stige.. 

Det forfølger mig stadig den dag i dag, hvor jeg glemmer at spise eller ikke vil spise foran andre fordi jeg ikke føler jeg har "ret" til det. 

At jeg så oveni fra omverden er blevet påvirket har jeg så også haft både min mor og papmor som skulle kritisere min vægt, og ja min mor prøver stadig at sige jeg skal gå i tøj der sidder helt løst på kroppen (så jeg efter min mening ender med at ligne en sæk kartofler..)

Især dette er noget jeg kæmper meget voldsomt med, for ikke at kaste det over på Lilly, for jeg ved hvad det gør ved en at få afvide, du skal ikke spise det der, du bliver bare tyk.

Det skal lige siges mit billede øverst, er tilbage fra 8 klasse hvor jeg var 16½ år gammel, og jeg gik meget sjældent i andet end store t-shirts fordi jeg tænkte jeg var fed - det var jo hvad folk sagde til mig.. - at jeg overhovedet har et full body billede med tæt siddende tøj er utroligt. For jeg følte mig virkelig FED. I dag kan jeg jo godt se jeg havde haft brug for en til at sige hold, nu stopper du.. men sådan havde jeg det. 

Som 18 årig startede jeg til zumba fordi min vægt var steget til 79-80 stykker og jeg var så stolt af mig selv over at jeg fik kæmpet mig ned på 67! (billede nr. 2)

Nu måtte jeg da være tynd? Men nej, jeg følte mig stadig ikke tynd. Jeg havde meget lavt selvværd og det ledte mig ind i det forhold der kick startede min voldsomme overvægt. Altså, jeg følte ikke at jeg kunne gå efter fyre der så godt ud, fordi jeg var jo fed, og alle fyre ville have en skinny pige.. 

I løbet af det næste halve år tog jeg 20 kg på, pga en fyr der mente vi skulle have god "dansk" mad hver dag altså masser af sovs, kartofler og ja ingen grønsager what so ever! Og hans familie støttede op om det, at jeg ikke kunne forlade et bord hos dem før jeg havde spist mindst 10 tarteletter fx. 

Som jeg tog mere og mere på, blev jeg mindre aktiv, jeg skrev mig op i et fitness center, men jeg var der max 2 gange fordi jeg kunne ikke få mig selv til at træne hvis der var andre der kunne se mig. Mest af alt fordi jeg havde oplevet folk på gaden råbe af mig, så jeg lukkede mig inde i en skal, og trøste spiste og sov.

Efter det halve år var gået, slog jeg op. At mit næste og nuværende forholds opstart så skulle være ekstrem hårdt hjalp selvfølgelig ikke. Jeg mødte jo min dejlige mand, at han havde et barn var så hvad det var, men hvad jeg ikke vidste var at dette første halve år af vores forhold skulle give mig depression og 10 kg mere på vægten fordi jeg ikke kunne (som kun 19 årig) acceptere at han skulle sidde i ex'ens lejlighed 2-3 gange om ugen for at have samvær, og derfor fik et psykisk meltdown. 

I aug 2013 fik jeg så af vide at jeg havde PCOS - læs indlægget (her) - hvilket så satte en forklaring på hvorfor jeg ikke rigtig kunne komme ned i vægt igen, efter jeg var kommet mig over min depression og fik lidt overskud igen. Jeg trænede hjemme, for det var stadig et følsomt emne at skulle ud blandt andre mennesker. 

Her fik jeg så mere eller mindre af vide at jeg ikke kom nogen steder medmindre jeg havde fysisk hård træning mindst 3 gange i ugen og så skulle min kost jo også lige ligges fuldstændig om.. 

Jeg var så afsted til lægen i mandags på Herning syghus pga voldsomt d-vitamin mangel og som ergoterapeut studerende, ved jeg at man skal behandle dem man har med at gøre med respekt. Men hende her er den anden læge jeg har haft med at gøre som åbenbart ikke er blevet opdateret på det plan.. For her sidder jeg 23 år gammel, jeg er godt klar over min situation, men jeg er her primært fordi jeg er så træt i min hverdag (pga lavt d-vitamin) at jeg ikke kan overskue ret meget og da slet ikke voldsom hård motion. 

Her får jeg mere eller mindre afvide jeg er for fed! Mere præcist - Du skal have dig en diætist og en fysioterapeut som kan hjælpe dig - du er jo ergoterapeut studerende, så skal du jo helst også ligne en. BUM.! Så blev det slået fast.. Det er så her jeg bliver rigtig vred (i hvert fald indvendigt). For det første har jeg som studerende slet ikke råd til det, og for det anede så findes der ikke en eneste diætist som jeg ville ligge min kost i hænderne på, har hørt om så mange PCOS ramte kvinder der har brugt flere tusinde kroner og så spurgt på et af vores forums hvorfor der ikke skete noget, og den diætist så bare slet ikke har givet vedkommende PCOS venlig kost. Jeg skal ikke give folk penge og så skal jeg selv holde øje med at de faktisk gør deres job ordentligt.. 

At folk siger sådan, gør ondt, at en læge siger sådan gør NAS! Jeg personligt synes ikke jeg er fed, ikke i forhold til hvor slemt det KUNNE have været (jeg vejer i dag 105 altså 35 kg for meget). At folk så åbenbart tror at med deres lille sætning, så bliver jeg på magisk vis tynd, pisser mig af. Jeg bliver kun mindre og mindre motiveret, ja faktisk er det blevet så voldsomt nu, at jeg knapt nok tør rejse mig fra stolen for at gå op i salat baren hvis min dejlige mand har inviteret mig ud og spise. Jeg kæmper for at komme ned og svømme og jeg klæder ikke om før der ikke er flere i omklædningen, og har mindre angst anfald for at gå fra omklædningen til bassinet for nogen kan se mig og jeg føler mig flov. Jeg undgår at deltage i aktiviteter hvor der er nye folk, for dømmer de mig nu ud fra min vægt?

Mit syn på mig er skabt af alle dem, der mener de ved hvordan man gør, det er min egen skyld, og de har ret til at nedgøre mig og min vægt på det groveste. Jeg håber og ber til at jeg kommer ned i vægt, men jeg håber ikke at jeg skal miste mig selv på vejen dertil.

- Tak fordi i læste med. :)

#DKBloggersKnækkerCancer - Holstebro 20 okt.

Ja så er tiden kommet igen :D Gizmo og Jeanette har igen i år været så søde at starte en blogger indsamling igen og dette bakker jeg selvfølgelig 100% op om og har lavet min donation for en lille halv time siden :)

Jeg har dog denne gang haft en lidt ambivalent følelse over dette, mest af alt fordi alt indsamlingen til knæk cancer falder oveni PCOS Awareness måned som der endnu engang slet ikke er gjort opmærksom på i DK på trods af at hver 5 kvinde har det her i landet (nogen uden at vide det).. Men ak og ve, næste år må jeg nok tage tyren ved hornene og selv få startet en indsamling som kan støtte op om forskningen af PCOS i DK :)

Jeg plejer ellers at være meget glædelig over at skulle ud og have fat i en nål eller lignende, men må erkende jeg har følelsen af at jeg mangler min egen blågrønne sløjfe ved kassen.  Kan dog håbe at den vil melde sin ankomst på et tidspunkt i løbet af de næste par år, (ikke kun pga cancer risikoen)

Men ja når det så er sagt, så er selve knæk cancer showet jo så heldigvis først et godt stykke ude i fremtiden og man kan jo håbe at der med årerne vil blive sat mere fokus på PCOS i September !

Som jeg skrev om sidste år så mistede jeg jo for et par år tilbage min meget unge fætter til kræft hele turen var han igennem, med først tumor, senere leukæmi og sidst men ikke mindst knogle kræft og dette jager stadig mine tanker, men som tiden er gået og jeg efterfølgende også har fået sat mig ind i min egen sygdom så er Cancer nu pludselig helt inde på livet af mig uden helt at være det alligevel.

Vi har så meget fokus på brystkræft, og ja heldigvis mange kræft former i det hele taget, men den kræft form som jeg står i høj risiko gruppen for at få, er der ikke meget fokus på, og der er i hvert fald ikke viden nok omkring den endnu til at sige man er næsten sikker på at overleve hvis man skulle få den, nemlig livmoderhalskræft/æggestokke cancer..

Jeg håber derfor også mit bidrag kan være med til at få mere fokus på netop denne kræft form i fremtiden.

Jeg er dog på trods af alt det skræmmende i det her, lidt spændt på i år med Knækcancer, i og med at knækcancerbussen kommer forbi Holstebro d. 20 oktober, jeg er meget fristet til at tage derned og se hvad der sker, nu hvor den trods alt kommer til byen.

Lad os stå sammen og hjælpe med at knække cancer. Selv de små bidrag gør en forskel :)!

Forsat god weekend derude! :)

Svar fra lægen..

Inden vi går helt i dybden med alt for mange detaljer fra lægen så tænkte jeg i lige fik lov til at se hvordan håret omsider kom til at se ud i går efter at det var blevet farvet er selv ret godt tilfreds med resultatet :) Fik farvet det mørke brunt og ja skal stadig vænne mig til at have fået pande hår igen, men det kommer nok som tiden går.. Skal bare lige lære hvordan man bruger voks igen.. det er godt nok mange år siden jeg sidst har haft sådan noget i håret så skal lige kunne bøje det efter min vilje igen :)

Nå til det jeg skulle snakke om i dag... Ja fik jo kontaktet lægen.. Og ja er ikke sikker på om jeg skal være glad eller rigtig ked af det.. Jeg har åbenbart alle mine tal i orden.. Dog lige med den undtagelse at mit d-vitamin er faldet yderligere siden jeg sidst fik det tjekket i oktober hvor den lå på 22 hvor jeg begyndte at tage ekstra d-vitamin for at komme op på normal området som ligger på mindst 50 og helst 70 eller derover... Men den var altså faldet til 16 nu... o_o 

Hvilket betyder at nu skal jeg have taget ekstra blodprøver på mandag o_o og så får jeg svar på dem næste torsdag.. og derefter vil han sende mig videre til syghuset og lade dem overtage hvad der skal ske... Dette har selvfølgelig resulteret i min nervøsitet skulle "dulmes" på google.. P.s dårlig ide! For der blev jeg så lige gjort opmærksom på at ikke nok med at det kunne forklare mine sovende hænder og svimmelheds anfald som jeg har døjet med de sidste snart 3 uger hvis man tæller med da jeg begyndte at blive svimmel i tide og utide, og næsten 2 uger siden jeg begyndte at have sovende hænder.. Men ikke nok med det blev jeg også lige gjort opmærksom på at det kan give risiko for at dø tidligere, og ens knogler blev dårligere, man kunne få en masse sygdomme og andre problemer pga mangel på d-vitaminet.. Og ja så ryger tankerne jo rundt, for hvad så nu?? Ja blev nok endnu mere frustreret da der stod at man skulle forvente fra at man begyndte at få styr på sit d-vitamin så ville der gå op til 4 måneder før man kunne mærke ændringerne på kroppen.. 4 måneder med sovende hænder??! Jeg tror jeg får et nervøst sammenbrud hvis det vare ved så længe.. Derfor styrtede jeg også ned i matas efter at have snakket med nogle på et PCOS forum omkring det ikke at kunne optage d-vitaminet optimalt for det ligger åbenbart til denne fantastiske sygdom... -.- Men der fik jeg så fat i nogle d-dråber.. for de skulle være nemmere at optage end pillerne.. Især når jeg skal gå og vente indtil torsdag i næste uge før jeg får afvide hvad der så skal ske, og hvem ved hvor længe der vil gå før der kommer gang i mere? 

Men en god ting ved at jeg fandt ud af dette og fik læst en masse betyder også at jeg nu ved at mit d-vitamin mangel kan besvare spørgsmålet om hvorfor der absolut intet er sket på vægten siden jeg begyndte at træne tilbage i marts.. Så der skulle vist ske en ændring når jeg fik mit d-vitamin op hvor det skal være... :o 

Nå ja et lille "opmuntrende" indlæg fra min side i dag.. Håber i hygger jer :) 

Blod prøve og pakke!

JA så blev det tirsdag! Og var i dag afsted og fik taget blodprøver.. Fy da føj hvor er det dog en ækel følelse hver gang, men heldigvis gik det væsentlig bedre end mange andre gange og endda på trods af at jeg var afsted alene denne gang. Sygplejersken var rigtig god til at snakke med mig og være forstående, og heldigvis en af dem som tog flest blodprøver på Holstebro Syghus.. Så hun ramte rigtigt første gang uden at skulle sidde og rode med nålen i min arm eller for den sags skyld stikke flere gange... :S

Åååårh endelig i dag fik jeg en sms om at min pakke fra Danguitar var kommet.. Jeg var ellers blevet lidt nervøs over om jeg faktisk havde fået den bestilt for havde ikke modtaget nogen bekræftelse  på at bestillingen var afsendt.. :S men nu er den her! Jeg må virkelig sige jeg var rigtig spændt i starten.. Det blev dog hurtigt slået i jorden da det at komme igang ikke var lige så let som jeg ønskede på grund af det møg besværlige program der fulgte med til sættet altså lyd programmet da det skulle installeres og jeg endte med at sidde flere timer på youtube fordi jeg ikke fattede hvad jeg skulle gøre.. og endte med at måtte afinstallere to gange før jeg faktisk fik det til at virke som det skulle.. At jeg så stadig er total grøn i hvad jeg laver er en hel andet sag.. Der går nok noget tid før jeg får det ordentligt ind under huden, men det kommer vel nok på et tidspunkt? Og selvfølgelig så skulle Charlie lige udnytte at der var kommet en papkasse i huset igen ;)

Men om ikke andet fik jeg det hele samlet og prøvet af en enkelt gang og det lyder egentlig ret godt, jeg skal bare lige have styr på hvad jeg laver før jeg kan få noget rigtig musik ud af det :) Håber dog virkelig snart jeg kan bruge mine hænder ordentligt igen, for sådan nogle lyd optagelser ligger godt nok meget mærke til hvis guitaren giver et lille udslag.. :S









Jeg skulle selvfølgelig også lige have farvet hår nu jeg blev klippet i weekenden.. Så med ny mikrofon og ny hårfarve så kommer man jo et lille stykke i hvert fald hvis man skal lave nogle videoer på et tidspunkt ^^




                                                                                                                                                                                                                                     

Det er dog utroligt..

I dag skulle have været så dejlig en dag, nu havde jeg haft en dejlig weekend så måtte det jo gerne køre videre.. Men ja skulle have fat i lægen i dag på grund af mine hænder halvt sover, det er møg irriterende at halvdelen af ens hånd bare har haft en sovende følelse i snart en uge.. Men ja mit naive håb om at jeg bare kunne gå derop og så ville lægen kunne klare alt ved at vride mine hænder eller noget var jo som allerede sagt en meget naiv tanke.. Så i morgen skal jeg ned og have taget et ton af blodprøver som jeg så vil få svar på torsdag... Bare der nu ikke er noget voldsomt galt.. Han begyndte at snakke om at hvis alle mine prøver var normale så skulle jeg måske have lavet en nerve test :S! Tanken om at mit nerve system ikke skulle fungere optimalt skræmmer næsten livet af mig.. Det har irriteret mig rigtig meget bare de sidste par dage at jeg har haft svært ved at skrive og spille guitar, men tanken om at det skulle kunne blive værre eller bare i det hele taget blive ved på denne måde kan jeg slet ikke lide! :S

Men ja der er jo ikke så meget andet at gøre end at vente og se... Forhåbentligt kommer min ny bestilte mikrofon snart hjem så jeg kan få lidt positivitet ind i hverdagen igen..

Et liv med PCOS

Hej jeg hedder Michelle og jeg lider af PCOS = Poly Cystisk Ovarie Syndrom. 

Ja det er svært at sluge, endnu svære at forklare og størstedelen af folk aner ikke hvad denne sygdom betyder, eller er.. Nogen har endda sagt at det var en dårlig undskyldning for ikke tage mig sammen og komme ned i vægt.. Men på trods af at hver 5 kvinde i den fødedygtige alder har denne sygdom, forstås den ikke, og det er først inden for de sidste 10 år der virkelig er kommet viden omkring sygdommen..Det har førhen ikke været populært at forske i "fedme", det har altid været at folk bare skulle styre sig og få noget motion. 

Nå jeg burde nok komme lidt nærmere ind på hvad PCOS er. Det er i bund og grund en hormon forstyrrelse, som ligger i generne hos kvinder (mænd kan overføre sygdommen til deres døtre), sygdommen er arvelig, dog er det ikke sikkert alle i genpuljen kommer til at opleve symptomer på PCOS, nogen kan endda gå igennem hele livet uden at opdage det og så først finde ud af det når de har videre givet fejlgenet.

For mit vedkommende betyder denne sygdom at jeg igennem alle teenages årerne har haft store problemer med min vægt, og det tog rigtig fart fra jeg var 18, vægten er især steget efter jeg er blevet insulin resistent, og jeg har været nød til at tage pillerne metformin for at sænke sulten og trangen til søde sager (Folk med PCOS har tendens til trang eller afhængighed af sukker og endnu mere hvis der udvikles insulinrisestens og at overspise da man kan have manglende mæthed's fornemmelse ), som også skyldes PCOS og jeg er nu i stor risiko for at udvikle diabetes type 2. Derudover har jeg været den "heldige" eller det følte jeg mig i folkeskolen for jeg havde kun menstruation 1-2 gange om året, dette har dog så gjort at jeg har brug for fertilitetabehandling , hvis jeg nogensinde vil blive gravid så skal jeg have hjælp til det da jeg har mange ægblærer i æggestokkerne så mange at de ikke kan udvikle sig uden jeg bliver stimuleret med hormoner, og med prikken over i'et har øget hårvækst forskellige steder på kroppen..   

Så for mit vedkommende har jeg fået nærmest alle de symptomer der findes på PCOS - Jeg er så heldig! - Ironi kan forekomme.

Poly Cystisk Ovarie Syndrom er egentlig en lidt pinlig ting at snakke om, der gik i hvert fald 1 år før jeg ville fortælle nære folk om det.. Og det er første gang jeg fortæller offentligheden om alle mine problematikker, men der trænger til fokus på denne sygdom som folk ikke forstår. Og det er først for nylig jeg virkelig har taget min sygdom seriøst, nok mest fordi det er svært at ændre vaner..

Facts om PCOS

Nogle af symptomerne på PCOS er: 

• Man kan opleve uregelmæssige eller udeblevne menstruationer.
• Cirka halvdelen af kvinder med PCOS er overvægtige med tendens til æbleform
• Der kan være øget hårvækst af mandlig type - det betyder øget hårvækst i ansigt, på brystet, fra navlen og ned, samt arme og ben.
• Der kan være tendens til uren hud.
• Man kan opleve ikke at få opfyldt graviditetsønske.

Det sker dog sjældent at man har alle symptomerne. 

Risicis ved PCOS:

Personer med PCOS har en arvelig tendens til at sende for meget insulin ud i blodet, dette kaldes også insulin resistent, disse kvinder har normalt æble facon og er overvægtige (Jeg er så heldig! - Not). Det er dog over halvdelen der er overvægtige, resten er tynde. Der er dog nogle risicis ved at være overvægtig med PCOS

• At de mandlige hormoner (androgener) stiger, og at man dermed får flere symptomer på PCOS
• At æggestokken stimuleres til at producere mere mandligt hormon
• At risikoen for åreforkalkning øges
• At man har en væsentlig større risiko for at udvikle sukkersyge

Hvordan stilles Diagnosen.

To ud af de nedenstående 3 kriterier SKAL være opfyldt. Ligeledes skal andre sygdomme være udelukket, før man får diagnosen PCOS.

• Uregelmæssig menstruation/ingen ægløsning. Det vil sige uregelmæssig menstruation eller cykluslængde på over 35 dage.
• Forhøjet mandlig kønshormon og/eller øget mandlig hårvækst (hirsutisme). Det mandlige kønshormon, også kaldet testosteron, som måles i blodet efter minimum tre måneders pause fra p-piller eller andre hormoner.
• Polycystiske æggestokke ved ultralydsskanning. Ved ultralydsskanning ses mere end 12 cyster (blærer) på 2-10 millimeter i en eller begge æggestokke.

Disse ting bliver testet igennem en række blodprøver og en gynækologisk undersøgelse med ultralyd scanning af æggestokkene. Her er jeg igen "heldig" jeg har nemlig formået at ramme alle 3 faktorer.. 

---------------------------------------------------------------------------------------------

PCOS kan forbedres med vægttab og motion..Det er dog ikke bare lige til, noget som kun ganske få læger selv i dag har forstået.. Jeg er heldigvis så heldig at have en læge som var en af dem der forstod det, og ikke bare sagde "gå ud og få noget motion tykke". 

Så har vi en pædagog i huset!

Ja endelig blev min dejlige mand færdig med 3½ års studie på VIA University i Holstebro d. 19 :)

Han skal til og ud på arbejds markedet og jeg skal til og tilbage på skolebænken hvor jeg stadig har 3 år. 

Det bliver mærkeligt at komme tilbage i en ny klasse her efter 3½ måneds sygemelding fra studiet, var henne og besøge dem i onsdags og virker som rigtig søde mennesker, men selvfølgelig er jeg rædselsslagen for det.. Jeg og nye mennesker har altid været svært hvis jeg ikke var som den professionelle som skulle hjælpe nogen.. Nogen gange er jeg i tvivl om det har noget med at gøre at jeg er særlig sensitiv..

Desværre giver det ikke en ret særbehandling til at lære nye mennesker at kende. Dog om ikke andet er jeg spændt.. Vi starter allerede ud med hyttetur for det nyt op startede hold torsdag i næste uge (Jeg starter i klassen om mandagen), så jeg får mulighed for at lære dem lidt at kende når jeg kommer springende ind når de har haft et halvt år til at lære hinanden at kende. 

Hverdagen siden jeg blev sygmeldt er gået lidt i stå, men det har jo selvfølgelig været nødvendigt så jeg kunne komme igennem min stress og ekstreme søvn behov på imellem 12-15 timer i døgnet som det var blevet til sidst hvilket jo selvfølgelig gjorde jeg ikke havde overskud til lektier, eller samvær med familien, de dage hvor jeg skulle i skole... 

Man kan dog se nu at jeg er ved at være ovenpå igen da jeg også er begyndt at svømme og min kost er fuldstændig ændret takket være min dejlige PCOS (ironi kan forekomme).. Jeg vil have styr på mit liv og min vægt nu :p 

Hvis du ikke ved hvad PCOS er så kommer jeg med et indlæg inden alt for længe :) 

God tirsdag derude!

#DKBloggersKnækkerCancer - sammen kan vi knække cancer!

I denne tid samler man ind i hele landet for at knække cancer. Denne utrolig modbydelige sygdom som kan tage ens nærmeste fra en på ingen tid. Og de danske bloggere har slået pjalterne sammen i kampen imod Cancer.

Min historie med kræften har været hård, Jeg er heldigvis blevet skånet for forløbet i en af dem, men min far fik modermærke kræft i en yngre alder, heldigvis overlevede han men har idag et hul ind i den ene arm hvor modermærket havde siddet.
Desværre har jeg også været vidne til min bedste veninde mistede sin far til kræften.

Men den hændelse der har sat sit største præg på mig var da min stakkels fætter blev ramt af kræften. Han var 15 år, ung atletisk og sund da han faldt om på basketbold banen og blev kørt akut til Århus Hospital i september 2011. Her finder man en tumor i hans hals, han bliver hurtigt indlagt hvor de efterfølgende finder ud af at det er med spredning til lungen. Han kommer i intensiv behandling og ender også med en periode på riget.

I foråret 2012 bliver han erklæret rask, hvilket var en stor lettelse for hele familien, dog kun for at blive banket tilbage i gulvet da han i august 2012 får konstateret leukæmi - blodkræft. Medicinen slog ham helt ud og han kæmpede bragt på trods af den voldsomme væske mængde, hårtabet og det at blive senge liggende på nærmest fuld tid. I hele denne periode bliver det bare værre og værre og da lægerne finder ud af at kræften har spredt sig og givet ham knogle kræft så var døds dommen afsagt.. Og søndag d. 6 januar 2013 sov min kære fætter ind, 9 dage før hans 17 års fødselsdag.

Kræften er en forfærdelig sygdom og jeg har derfor doneret 150 til knæk cancer programmet og vil når pengene kommer ind fredag også donere 50 kr til vores indsamling.

På nuværende tidspunkt har indsamlingen fået 1850 kr. Selvom knæk cancer programmet nu er slut og uge 43 næsten er ovre så kan man stadig donere så os som ikke har så mange penge her sidst på måneden også kan nå at give et bidrag.

Hjælp med at knække cancer, hver en krone hjælper.

Du trykker blot på et af billederne og så kommer du direkte dertil :)

En tur til lægen

Ja og utroligt nok var det ikke mig der skulle afsted i dag.. I går nævnte jeg at Lilly havde haft lidt feber og i nat var det åbenbart blevet meget værre, så kort tid efter at kæresten var kommet ind af døren med lille pigen blev der ringet til lægen..

Og vi skulle være dernede kl 10.45 fair nok. Lilly var gået kold på sin seng efter en lang nat med ureglmæssig søvn og fik sovet et godt stykke tid inden vi skulle ud af døren.

At vi valgte at tage til lægen var nok den bedste ide for der gik ikke længe før vi fik svar på hvorfor hun havde det så skidt.. Mellemørebetændelse.. Så af sted til apoteket vi kom.. 

Det var dog ikke til Lilly's store interesse at vi pludselig skulle have to ting i hende, især ikke i flydende form.. Men når man ikke kan tage piller så er det desværre sådan man må gøre det også selvom det ikke smager særlig godt :s

Men vi må bare håbe at det hele går hurtigt over så hun kan blive frisk igen :) 

I hvert fald så kom hun ikke hjem til sin mor i dag, da vi alligevel skulle have hende i morgen tidlig igen så fandt vi det unødvendigt at hun skulle hives ud af sengen tidligt i morgen tidlig. Så der blev bare hentet noget tøj og så havde vi en afslappende aften med lidt tegnefilm inden senge tid :)

Det er nu meget rart at have hende herhjemme så vi ved hvordan hun har det, det er spøjst hvor beskyttende og omsorgs agtig jeg kan blive omkring hende på trods af at hun ikke er min egen datter :) 

Så ramte ulykken :(

Ja så ramte ulykken desværre.. Min kære fætter sov ind søndag d. 6 januar :(

Det er så svært at fatte at han faktisk ikke er her mere.. Kun 9 dage før hans 17 års fødselsdag.. Men i det mindste er han ude af lidelse nu.. Jeg ved ikke om jeg havde forventet at han ville blive rask men mon ikke det er for det bedste at han fik fred.. Et liv som lam, døv og blind efter strålebehandling er vel heller intet liv :/ ?

Lørdag står den så på begravelse og ved ikke helt hvordan jeg skal forberede mig på den.. At skulle se hele familien i øjnene og agere.. Det er så svært.. Ham og jeg er trods alt vokset op sammen :(
Og har så ondt af hans mor og far.. det var deres eneste barn..

Jeg må bare huske ham for den glade og stærke dreng han var... Det er så uretfærdigt at så ung en dreng skulle igennem det her.. Jeg ville sådan ønske at kræften selv ville få kræft og dø af det... Men han kæmpede bragt til den bitre ende.. 1½ år kæmpede han.. Og måtte tage al medicin på nær den smertestillende før hans krop overgav sig til den endeløse søvn. Sov sødt lille Emil, vil altid huske dig

Puha!

Er så træt! Har ikke fået noget søvn i alt for mange timer kl 9 i morges var vi oppe på 21 timer uden søvn... :S! og klokken er 11:16 nu så det er 23 timer jeg ikke har sovet og gud det er ved at sætte sine spor..! Skal lige have hamret en eller to cult cola'er i mig inden min kørelærer henter mig kl 12:15 hvor vi 3 stk's elever skal afsted til tyskland på motorvejs tur :) Heldigvis har jeg fået lov til at være den første der køre så kan falde i søvn når jeg er færdig så jeg ikke skal gå i fulde 32 timer uden søvn xD

men glæder mig helt vildt på trods af trætheden så tror jeg det bliver en rigtig hyggelig tur :) Og så skal der købes ind når vi alligevel skal ind ved en af grænse shoppene ;D

Men har i dag været ved lægen og det er var lækkert lige at få bekræftet at der ikke var noget at være bekymret for med hensyn til smerterne i mit underliv de skulle nok forsvinde og det har hun jo ret i de er jo forsvundet stille og roligt :) Men har STADIG ikke modtaget det brev fra Vejlesygehus... hmmm er ved at være utilfreds, men sådan er det vel bare...  Man må have tålmodigheden med sig :p

I må krydse fingre for jeg ikke falder i søvn bag rattet? ;p ej skal nok køre ordentligt :p

Go torsdag derude!

Sne, biograf og afslapning! :D

Morgenen startede dejligt ud :) I disse dage er vi igang med at lære Lilly selv at kunne stå op så vi godt kan få lov at ligge og sove mere end til kl 7-8 stykkerne.. Eller i hvert fald kæresten får lov til at kunne nu når han plejer at stå op med hende ^^ Så i stedet for han er monster træt hele dagen så har han nu muligheden for at kunne sove til han er lidt mere frisk :) Og vil sige det er nu anden weekend vi køre med forsøget og det bliver bedre og bedre for hver gang :)

Kl 10:51 begav vi os ned i byen med bussen og vandrede så lidt rundt før vi gik ned til biografen for at hente billetter og købe sodavand + popcorn :D Det var meget spændende at sidde og se film med hende dernede nu når det var første gang vi skulle have hende med :) Det gik også rigtig godt indtil vi nærmede os slutningen for så var hun træt og lidt pyller men vi kom da godt igennem det og filmen "Rio" var 10 gange bedre når man så den på stor skærm! :D Kunne så meget se den om og om igen bare for at få lov til at høre sangene ^^ Men også detaljerne var så meget bedre selvfølgelig :) Og så mødte jeg lige to velkendte ansigter på vej ud fra biografen :D (det er jo altid rart at møde folk man kender!)




Vi begav os så hjemad først med bus halvvejs og så gik vi det sidste stykke hjem til varmen :) Lilly var dog ikke helt tilfreds med at vi ikke skulle være ude og lege men vi kunne mærke at det bare ville gøre hende endnu mere træt end allerede så skulle hun sove så skulle det være nu. Hun faldt dog aldrig i søvn men fik leget en masse inde på værelset før badetid så indfandt sig.

Det blev dog en noget ulykkelig pige vi fik os da jeg skulle give hende nattøj på lige efter badet da hun kravlede ind i sin hule efter en bamse og kom ud med den hvor jeg med det samme kunne lugte at der var ugler i mosen. Jeg kravlede selv ind i hendes hule og ganske rigtigt.. Bondie havde haft nogle besøg derinde som han IKKE skulle have haft.. Alt var overtisset og meget underligt at vi ikke havde kunne lugte det :s Men i hvert fald Lilly blev ganske ulykkelig over at 75% af hendes bamser blev pakket i poser plus teltet blev pakket ned så vi kunne få det hele vasket. Vi fik hende dog kølet lidt ned igen med noget tegnefilm inde i stuen men selv ved sengetid var hun stadig ked af det... Og er svær at få til at sove.. Nu må vi bare håbe hun snart falder i søvn :)

Derud over så er der gået kuks i mit su... ARG det der bare ikke må ske! I år faldt jeg jo i fælden fordi mit hovedkort pludselig (uden min indblanden) var skiftet fra hovedkort til frikort.. Så i det sidste halve års tid har jeg betalt 1400 kr i skat! Og det vil jeg bare ikke ud for en gang til så tror jeg skal ned og snakke med dem nede på su kontoret på skolen på mandag! Kæresten har dog forsøgt sig lidt med at afhjælpe det men at skulle vente en uge for at vinde ud af om det har virket har jeg ikke tålmodighed til hvis de bare lige kan fikse det bare sådan :)


Nå ja så fik jeg mit rejsekort i torsdags det har jeg da helt glemt at fortælle :D
Sikke fint det er blevet så mangler vi bare at få kærestens hjem så har vi både ud og hjem rejse ned til svigerfar juleaften i hus :)



Jeg har også fået brev fra sygehuset nu til min scanning... 4 juni 2013.. det var lige der de mente at de havde tid til at se mig :o Nu skal jeg så bare finde ud af hvordan man bruger det der frie sygehusvalg.. Kan ikke helt finde ud af deres side men det kommer nok :) Så længe det bliver før der så er jeg næsten lige glad med hvad jeg skal gøre for at det lykkes :)

Nå men nu vil jeg samle mig sammen og få sluttet her og derimod få skrevet lidt på min bog :) som det efterhånden er ved at være længe siden jeg har fået skrevet på :3


Hvad får i andre jeres weekend til at gå med derude? :)

Nå forsat god lørdag derude! :D

Friskhed kom hid!

Syge sengen for 3. dag i streg.. Nu vil jeg altså gerne til at være rask.. Ville lidt ønske det bare var forkølelse eller ondt i halsen det kan man da forholde sig til og ved hvad man gør ved.. men ubehag i hele kroppen og masser af hovedpine.. Skal åbenbart bare gå væk af sig selv...

 Krydser fingre for alt er i orden til i morgen ! Det skal det bare være. Skal nemlig ned og have lavet lægeerklæring til kørekortet!!! Hvilket starter på mandag..! :D

Derud over har jeg lige fået rettet bryn og skal have farvet hår i dag så jeg kan få taget mit pasbillede til kørekortet. Det ville dog være mere behageligt at kunne få farvet hår osv når jeg var rask men sådan bliver det ikke lige i denne omgang :) Der kommer update senere om hvordan hårfarvningen endte og i skal nok også lige få et fint glimt af mit pas billede som helt sikkert ikke bliver kønt. Det bliver de jo aldrig ;)

Men god november kold dag derude og god bedring til alle de andre der også render rundt og er lidt små syge :)

En tur til lægen blev en meget ubehagelig oplevelse

Fredag lige omkring middag skulle jeg trave en tur til lægen.. En akut tid var bestilt pga. mange smerter jeg havde gået med i laaang tid eftersom min gamle læge ikke tog mig alvorligt så jeg skulle for første gang ned til min nye læge og det var kun muligt på en akut tid da de åbenbart har meeeeget lang ventetid dernede (virkelig godt sted jeg har fundet mig huh?)

Jeg kom ind cirka 11:25 og fik forklaret hvorfor jeg er der.. Så var fanden ellers løs for et kort øjeblik for jeg var da ikke akut når jeg havde haft smerter i 1½ måneds tid.. Nå det blev vi ikke helt enige om men han undersøgte da min mave, og sendte mig lige en lille "du skal tabe dig du er for stor til at jeg kan tjekke dig" kommentar i mit hoved på trods af at jeg forsøger at tabe mig i forvejen så fik man også lige den oveni. Tak hr. doktor...

Derefter fik jeg afvide at jeg skulle på sygehuset og have taget blodprøver og så skulle jeg lige have en tid til en undersøgelse inde hos deres kvindelige læge (nå ja jeg har det ikke så godt med mandelige læger så det var af ren nød at jeg tog afsted for at få hjælp) Fik så fint afvide at der var lidt over 3 ugers ventetid.. Jamen ja okay så måtte det jo være sådan..



Dernæst gik turen op på hospitalet.. Var godt nervøs for plejer ALDRIG at være alene afsted når det har noget med nåle at gøre da jeg er meeeget angst for dem.. men denne gang var det pålagt for kæresten havde ikke mulighed for at kune tage med og gik med oprejst pande hele vejen, indtil jeg sad på stolen og så på sygeplejersken. Prøvede med lidt jokes at signalere at jeg faktisk var meget bange for nåle.. Denne beslutning om at tage ind alene skulle hurtigt vise sig at være en voldsom DÅRLIG ide, for allerede da hun stak nålen i armen på mig kunne jeg mærke hele min krop kæmpe imod, og pludselig begyndte alt at snore rundt og det blev hvidt for mine øjne, og inden jeg vidste af det lå jeg på en seng og blev kørt ind i rummet ved siden af, havde store smerter i bryst, og mave så de lavede lige en hurtig hjerte undersøgelse på mig (intet var heldigvis galt der) men pludselig da jeg begyndte at opfange folk omkring mig igen blev min vejrtrækning pludselig meget hurtig jeg var panisk og kunne slet ikke slappe af og slet ikke styre min vejrtrækning.. Blev transporteret over i en ny seng og kørt ind på opvågnings stuen hvor jeg den næste 1½ time til 2 timer lå med 2 sygeplejersker ved min side næsten hele tiden fordi min vejrtrækning stadig ikke ville falde til ro.. Da jeg så endelig faldt til ro rystede jeg over hele kroppen, havde ikke meget forbindelse til omverden, og havde meget ondt. Da klokken nærmede sig kl 14:15 besluttede de sig for at indlægge mig til observation for de mente ikke det var sikkert eller hensigts mæssigt at sende mig hjem i den tilstand. Jeg blev kørt op og fik ringet efter kæresten omkring kl 14:40 og han kom så hurtigt han kunne sammen med Lilly. Kort tid efter de var kommet fik vi fat i hans søster da Lilly ikke fandt sygehuset for verdens sjoveste sted når man ikke måtte rende rundt og lege. Kl 16:30 dukkede der så en læge op for at tilse mig, han tog mit blodtryk og smed mig derefter ud for han mente ikke jeg fejlede noget.. SÅ kl 17 havde vi fået bevæget os ned og ud hvor min mor holdte og ventede på os. Så på trods af smerter og stadig svimmelhed skulle jeg hjem og finde ud af det selv.. 

Resten af aftenen blev jeg behandlet godt af kæresten med god mad og afslapning.! Er så glad for at jeg har en der passer så godt på mig og så fik Lilly og jeg set noget Disney Sjov så hele fredagen var da ikke helt ødelagt! 

Nu skal jeg så bare gå indtil d. 27 med at finde ud af om jeg skal sendes videre eller hvordan og hvorledes.. I det mindste sker der noget nu så må jeg bare håbe at der ikke er noget rigtig galt :) 
 

Øv syg igen... Igen....

Ja så lykkedes det kæresten at smide sin sygdom på mig.. Troede ellers lige jeg slap for nu havde han været syg og jeg havde intet mærket... Så let gik det dog ikke.. Har snotnæse, lukket hals, hovedpine og ondt i hele kroppen.. Vil bare gerne ligge mig ned og være sølle men må mande mig op for onsdag-søndag har vi Lilly i denne uge og jeg skal have skrevet kemi og biologi, og dansk bog rapport..

Tror det værste ved at jeg bliver syg nu er at jeg lige kan nå at blive rask inden jeg bliver syg igen.. For på torsdag næste uge (d. 1 november) skal jeg have min nr. 2 HPV sprøjte og hvis jeg er lige så heldig som sidst får jeg en dejlig omgang influenza.. Håber bare jeg kan være nogen lunde på toppen igen til lørdag aften når kæresten og jeg skal ind og se Andens nye show i Herning.

Men ud over at være syg ja det er vi vel alle sammen lidt. Så håber jeg vi kommer godt igennem i morgen. Bondie skal nemlig vaccineres og Lilly skal for første gang med på dyrehospitalet og se hvad der sker hos en dyrelæge.. Plus så finder hun også ud af at det ikke kun er hende der skal vaccineres og Bondie er så dygtig ved dyrelægen så mon ikke det nok skal gå :p

Så er vi også begyndt på noget nyt (Feliway spray) med hensyn til Bondie og alt hans kradsen på dørene og håber virkelig at det virker for jeg er ved at blive sindssyg af at skulle ud og løbe efter ham 4-5 gange om natten hvis ikke mere.. De nætter hvor vi ikke har Lilly der lader jeg det nogle gange stå til hvis det ikke er alt for voldsomt men er tvunget til at stå ud af sengen og få ham væk 100000000 gange når hun er her fordi han går direkte efter hendes dør, og han skal bare ikke vække hende... Krydser fingre for at det virker for jeg ved virkelig ikke hvad jeg ellers skal gøre.. o_o

Men puha nu vil jeg ligge mig lidt den næste times tid og så finde min vej ned til børnehaven så vi kan få hentet Lilly :)

God torsdag derude !

Sygedage..

Lækker mad, kolde drikke, og at kunne trække vejret helt uden problemer er ikke længere en selvfølge, og er blevet skiftet ud med varm kakao, the, suppe og snot.

Ja så endnu engang er jeg syg.. Det er kun 2 uger siden jeg fik min HPV sprøjte og røg helt i kul kælderen i 1½-2 døgn med feber og jeg ved snart ikke hvad.. Nu er det så bare en masse bakterier der mente de skulle invadere mig denne gang. Det er sjovt hvordan man glemmer at værdsætte at være rask. På trods af at jeg har noget migræne lignende og at jeg er utrolig nem til at blive syg.. Jeg værdsætter det aldrig, ikke før jeg ligger under dynen, med feber og snotnæse. Puha.. Det er hårdt at være syg i dagens Danmark.. Bare disse to dage hvor jeg har været senge lagt gør at hver gang jeg kigger på min mobil er jeg rædselsslagen for at det er skolen der ringer og siger jeg har fået en advarsel især når jeg i forvejen er så syg hele tiden..

Men igen sidder jeg med tanken "hvad kan jeg gøre?" Måske jeg rent faktisk skulle tage mig råd til at få nogle sko der ikke er sandaler? Men ved jeg går dem i stykker i løbet af 2-3 ej måske 4 uger.. Så er det altså bare for dyrt.. Sandaler er bare det eneste jeg ikke ødelægger.. Åbenbart?

Ville sådan ønske at mit immunforsvar bare ville blive meget bedre! Og så ville jeg ønske at folk lærte at holde sig for munden når de nøs eller lignende... Man bliver trods alt smittet på en eller anden måde.

Nu håber jeg bare at eftersom det startede lørdag aften og jeg allerede har lagt syg i 3 dage at jeg forhåbentlig kan være bare lidt rask så jeg ikke får 3 fraværs dage i denne uge... Puha krydse fingre!

Nu skal der findes flere hals tabeletter med en masse pebermynte og måske et pebermynte bad, plus en lille kop kakao :p

Nå men go' dag derude og håber i har formået at snige jer uden om syge epidemien :D