Sider

Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag

torsdag den 28. juli 2016

Going braless!

Fantastisk titel ikke?
I vores samfund i dag, er kvindens bryster et sex objekt selvom det jo egentlig ikke burde være det eftersom det eneste de er skabt til er at producere mad til en evt. baby. Men når det er sagt, så har jeg altid gået med bh siden jeg var cirka 13.. Måske endda lidt før, jeg følte mig ulækker uden den, ene og alene pga de "fantastiske" nipples som begge køn jo har..

Alligevel har jeg været frustreret siden jeg gik op i en F skål et par år tilbage. Jeg var nød til at købe bh'er fra udlandet for at kunne få en i både skål og omkreds som passede, da jeg jo desværre heller ikke er den mindste længere - og for ikke at blive mødt af en ekspedient som anbefalede mig det jeg kalder mormor bh'er uden fór altså det er for at skjule nipple ikke holde bryst jeg går med bh.. . Bh'er som man ikke kan prøve og uanset hvordan jeg målte osv så måtte jeg altid sende dem tilbage for de sad aldrig ordentligt.. For ikke at sige den bøjle der var i skarvede imod min arm og bryst selv når størrelsen så endelig var den rigtige..

De sidste par uger har jeg dog nydt at kunne gå fuldstændig uden bh fordi det jo var sommer og man ikke nødvendigvis var ude blandt andre mennesker.. Og de få gange hvor jeg fik forvildet mig ud uden bh gik jeg gerne med mange lag (selvom det har været varmt), eller med armene over kors bare fordi jeg ikke ville stirres på, for stirret blev der på forskellige tidspunkter, hvilket jeg synes var ganske ubehageligt..

Sad så i forgårs og søgte lidt på nettet, for var ret ked af at det føltes som om der bare intet rigtig var at gøre.. Og faldt så over siden selvsiddendebher.dk/ (det skal lige siges dette er ikke sponsoreret) og sad og kiggede derinde lidt og faldt over de her nipple covers til 49 pr par.. Sad lidt og overvejede om det var det værd, men tænkte at jeg så hellere måtte bestille et par stykker, hvis det kunne hjælpe mig lidt til at nyde også udenfor ikke at rende med bh.. Sad lidt, jeg skal til fest på lørdag og der stod 2-5 dages levering og så var det gratis eller man kunne betale 50 kr og så havde man det inden for 2 dage. Jeg var lidt nærig, selvom der var kommet rabat så 3 par kun kostede mig 129, så valgte at trykke gratis levering og så bare håbe jeg havde dem inden lørdag.. Og det må man godt nok sige jeg havde.. Tror jeg bestilte omkring kl 15 i tirsdags og de var i min postkasse onsdag da jeg kom hjem.. Synes det er en fantastisk service!

Prøvede dem i går og de sidder utrolig godt, og efter et par minutter ligger man slet ikke mærke til at man har dem på, og nyder bare at jeg nu kan gå med en top udenfor uden andet og ikke være bange for at der er noget der strutter som ikke skal. ! Ved man skal være glad for sin krop og ved også der sidder nogen derude som gerne vil at man acceptere at de altså skal stritte engang imellem. Men indtil jeg slipper for øjne der stirre holder jeg mig til dem her, men ser frem til ikke længere at skulle bruge mange tusinde kr på bh'er igennem mit liv :)!

Håber at hvis der er nogen som står med lysten til at slippe for ømme bryster, irriteret hud, sved trælse steder og andre gener som følger med det at bruge bh at i giver jer selv den mulighed at gå ind og i det mindste overveje deres side, kundeservice er også utrolig venlige og hurtige i respons hvis man har nogen spørgsmål :)

Jeg kommer helt sikkert til at handle derinde i fremtiden! :)

Håber i alle har en helt fantastisk torsdag derude! :D


fredag den 1. april 2016

Fantastisk dag i går, og det forsætter!

I går var super lækker at komme igennem, selvom det var hårdt at komme igennem hele dagen, også derfor jeg ikke fik skrevet en update i går :)

Startede dagen ud med psykolog, hvilket var rigtig rart, lige at få samlet tankerne lidt, og blive rost for min fremgang, i mit arbejde med mig selv, og gik derfra med en dejlig følelse over at hun mente jeg nok skulle nå at blive klar til skole start igen d. 25 april og den nærtstående kliniske undervisning (praktik for normale mennesker ;P)

Jeg tog herefter ned til Holstebro svømme hal, og stod i en evighed fordi mit kort ikke virkede, og fandt så ud af at svømmehallen åbenbart kun var åben imellem 6-8 og 12-18.. Nå jamen så måtte jeg jo hjem og så derned igen da klokken blev 12.. Selvom det ikke var særlig motiverende, men skulle jo alligevel ned i byen senere så fik taget mig sammen og kom endda ned i Body Shop INDEN jeg skulle i svømmeren ;) Men det er jo altid kritisk når man havner i Body Shop fordi man kommer sjældent tomhændet ud hehe. Det var i hvert fald ikke tilfældet for mig i denne omgang for gik derfra med The Body Shop's Twin-Ball Revitalising Facial Massager (langt navn) som i kan se på første billede, har slet flere youtubere bruge lignende, og eftersom jeg arbejder på vægttabet og på at slippe af med den dobbelt hage jeg har døjet med i en del år så tænkte jeg hvorfor ikke forsøge at hjælpe det lidt på vej, om det virker ved jeg jo ikke endnu, har kun brugt den i går og i dag.. Bilder dog mig selv ind at den har hjulpet lidt - selvom det nok bare er ønske tænkning at den allerede skulle have hjulpet. Derud over fik jeg også en prøve med en ny creme med hjem da den ansigts creme jeg fik sidst får mit ansigt til at reagere med en brændende følelse og bliver tomats rød, så nu har de sat ind for at få fundet en creme mit ansigt ikke reagere på.

Efterfølgende tog jeg på Café Alfa som er en lille Café i Holstebro, og fik lidt lækkert mad, eftersom mine resultater for laktosen ikke er kommet tilbage endnu, turde jeg ikke løbe chancen og være nød til at gå pga stærke mave smerter, så måtte nøjes med dip som ikke var baseret på mælk, og for en gangs skyld tillod jeg mig selv at få lidt fritter selvom jeg prøver at holde mig fra kartofler. Mødte nogle virkelig søde piger, det var næsten som at gå på blind date bare for at møde nye veninder, men det var utrolig hyggeligt og vi blev der da til 15.30 så det var en succes og er ikke afvisende for at skulle gøre sådan noget igen :)

I går sluttede med at jeg faldt i søvn kl 17 og stod kun op for at få lidt mad omkring kl 21 for så at falde om igen.

Her til morgen forsatte så det fantastiske humør da jeg ENDELIG fik besked fra praktik udvalget hvor jeg skulle hen, og det alligevel endte med at være det sted som min vejleder var kommet til at give mig inden der var styr på det hele. Så jeg har været høj på den information hele dagen.

 Omkring kl 10 ringede det så på døren, og jeg fik min første Månedens bog hjem fra Gyldendahl's bogklub, og glæder mig til at komme igang med at læse den, det var egentlig ikke meningen jeg skulle have haft den, men glemte at få den afmeldt for denne måned og så kunne man jo lige så godt beholde den ikke?

Var så omme og hente Lilly hos hendes mor omkring kl 13 da hun ligger syg i dag, det er selvfølgelig træls at starte weekenden med sygdom, men så kunne man jo alligevel lige få hende lidt op i gear igen da det blev besluttet at vi tilmeldte hende svømning med opstart fra på mandag, så må vi håbe hun er rask der så hun ikke misser den første time, da det muligvis kun bliver i vores uger der desværre kun ser ud til at være tid til at hun kan komme afsted. Men har kæmpet for i 3 år at hun skulle starte op på noget nyt efter vores samvær blev ændret og hendes dans derfor ikke kunne forsættes.. Så nu giver jeg hende dette eftersom hun har efterspurgt det i nogen tid efterhånden :)

Nu skal der laves aftensmad så vi kan slappe af til X-factor i aften alle 3 :) I morgen står den på farvel middag til min lille bror som tager ud og sejle i et halvt år om 12 dage, men så får Lilly også mulighed for at få sagt farvel til ham :)

I må have en forsat god fredag derude! :D

fredag den 23. oktober 2015

Tøse make-up aften

Den sidste uges tid har været lidt turbulent, og jeg har haft svært ved at sætte mig ned, og tænke på andet end min kommende fremtid.

Men tænkte jeg alligevel skulle dele lidt fra i tirsdags :)

Jeg var lige et kort smut forbi knæk cancer opstillingen i Holstebro, det var dog svært rent faktisk at få nogle gode billeder, fordi der var mange mennesker på meget lidt plads. Det var dog ganske smukt, at se så mange støtte op omkring det.

Desværre var jeg ikke selv så heldig, at kunne blive længe nok til lys ceremonien startede. Det er der dog en god grund til, for jeg var blevet inviteret til tøse make-up aften i Body Shop af en af mine bedste veninder Tanja :D Første gang nogen (ud over i forbindelse med skuespil) har skulle ligge make-up på mig.

Jeg synes selv aftenen var super god, selvom der var meget ventetid da Tanja og jeg var de sidste to i stolene ud af 6 tøser.
Jeg sidder stadig lidt og griner over at det første jeg blev kritiseret for var min hud.. Sjovt nok har jeg haft problemer med den, de sidste par uger efter jeg var "dum" nok til at afprøve noget olie, som jeg et eller andet sted jo godt vidste ikke ville fungere for mig. Det resulterede i at jeg fik 3 lag af forskellige creamer i ansigtet. Det var noget af en mærkelig oplevelse for mig, især fordi jeg altid har været meget forsigtig med at få cream i ansigtet, mest af alt fordi jeg plejer at slå så voldsomt ud..

Herefter fik vi jo så lagt make-up. Jeg selv var noget overrasket over resultatet, for jeg er personligt ikke meget for faundatoion, men det her så jo faktisk rigtig godt ud. Min naturlige røde, nogengange lidt voldsomme farve i kinderne var blevet kontrolleret og der var nu bare et skær af rosa.

Jeg kom dog (heldigvis?) kun ud med en night cream, for hvis min hud virkelig havde brug for fugten så ville jeg da gerne have det, alt for en pænere hud ikke?

Nåede dog at overveje om jeg var på vej over og blive en faundatoion, men heldigvis gjorde min hud klart for mig at det skulle jeg IKKE, for bare af meget kort tid i kulden var pudder og faundatoion blevet som en maske på mit ansigt, og fremhævede små pore og ikke mindst alle de fine små hår (man normalt ikke ser) i ansigtet..

Vi afsluttede aften 4 tøser tilbage med en tur på Rhodos med lidt mad, og ellers skiltes vi og tog hjem.

En dårlig start på dagen, men en fantastisk slutning. Hvad skulle jeg gøre uden mine piger :)!



 

søndag den 3. maj 2015

Hygge eftermiddag !

Ja dagen har været fyldt med dejlig solskin, eller i hvert fald største delen af dagen.. Jeg skulle omsider være sammen med min dejlige Nille som var hjemme og besøge familien i forbindelse med konfirmationer, hvilket var rigtig lækkert.

De som ikke ved det så har Pernille og jeg gået i folkeskole sammen, og vi plejede at hænge ud hver dag efter skole hvis det var muligt, indtil jeg startede på efterskole i 9 klasse.

Men det var rart at se hende igen, det med at man pludselig ikke rigtig får set hinanden fordi hun er flyttet til Odense er rigtig ærgerligt, og selvfølgelig gør jeg det ikke bedre ved at være en dør til at få besøgt folk..

Om ikke andet så tog vi os en tur i Bilka til at starte med, jeg skulle have noget hårfarve og hun skulle have noget glutenfrit brød, s det var en fin deal :) Derefter cyklede vi ned i gågaden, det er så mærkeligt at gå dernede og bare se flere butikker være blevet lukket som har været der i mange år.. Men til gengæld så er de fleste blevet udskiftet, og så endda med butikker som har åben om søndagen!

Ja jeg ved for mange storby mennesker så er det da nærmest utænkeligt at butikkerne ikke har åbent hver dage hele ugen fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, men sådan er det bare ikke i Holstebro så det er stort!

I Holstebro har vi lige fået denne nye butik Helt Normal og jeg blev lidt hooked på den til åben by night i torsdags for guuuud hvor har de mange lækre ting til ret lave priser, og jeg endte da også ud med at få købt noget make-up nu jeg var der, denne succes gentog jeg så i dag og fik købt endnu mere make-up.. Tror jeg bliver afhængig af den butik!

I morgen bliver dog nok knap så sjov.. Den sidste uges tid har jeg nemlig haft en sovende summende følelse i mine lille og ringfingre på begge hænder og oveni at jeg ugen op til at det begyndte også havde været svimmel on/off uden nødvendigvis at gøre noget for det, og ja nu er det blevet så grælt med fingerne at jeg har svært ved at få min arm til at reagere når jeg spiller guitar.. Når man gør det så meget som jeg gør, så er det i sig selv et kæmpe problem.. Men så har flere bedt mig om at søge læge.. Så ja nu må jeg hellere få det gjort og så må vi se hvad der venter.. :o

Hav en god søndag derude!

mandag den 30. september 2013

Ny bog bestilt !

Ja jeg er på det seneste begyndt at skrive med en rigtig sød pige og vi er efterhånden blevet gode venner, hun er selv på den rollespils side jeg er på Chicago Life hvor ens forfatter skills bliver sat i kræft for alvor når man spiller.

Men har så fået nys om at hun om en lille uge udgiver sin første bog, og den skal jeg selvfølgelig læse nu hvor jeg har set hvor fantastisk kreativ hun er når vi tråder på rollespils siden. Så den er for få minutter siden blevet forud bestilt, jeg glæder mig rigtig meget til at få den i hænderne og komme igang med at læse den, og regner stærkt med at jeg kan være færdig med den inden jeg skal over til hende d. 18 oktober i Hundige på Sjælland.

Bogen hedder "Restaurant Mariposas Tragedien" og er den første bog i serien Destiny skrevet af Angelina Skjoldholm.
Og i kan lige få et lille resume af bogen fra hendes side så det måske kan være i selv føler for at skulle læse den på et tidspunkt ;) 


Forfatterportræt:

Forfatter Angelina Skjoldholm har skrevet bøger lige siden 2002. Her begyndte hun, som teenager at mærke ilden brænde i sit indre, som en dyb passion, for at nå teenagere og unge
mennesker gennem sine bøger. Dette er den allerførste bog, som hun får udgivet. Bogen er også  den første i serien Destiny. Hun arbejder ved siden af sit forfatterskab, med at tage sig
professionelt, varmt og godt af ældre og ofte syge mennesker på plejehjem. I fritiden lærer hun
børn at danse samtidig med, at de har socialt samvær. Hun har skrevet denne bog ud fra både
grundig research og personlige erfaringer.

Resume af bogen:

Du følger den unge tvillingepige Destiny, kaldet Des` af hendes venner, gennem hendes familieliv og særligt, hvordan hun har det sammen med sin tvillingesøster. Du kommer tæt på familien Mariposas, hvilket betyder  ”sommerfugl”. Bogen er, som en sommerfugl; fyldt med farver, flyver fra sted til sted og oplever en masse. Du følger hende liv med skole, barndomsven og nye venner. Du følger hende i Danmark, hvor hun vokser op. Du følger hende, når hun rejser til Spanien, som er derfra familie-restauranten har sine rødder. Hun er en pige med gang i , er temmelig klodset på en vildt sjov måde - og hun keder sig aldrig! Selv om, det er en pige, du følger, så er den en bog for både drenge og piger, fordi du følger flere drenge/unge mænd og de ting, som de kan opleve sammen med piger. Den er meget stærk og gribende!

Det er en bog, som du vil nyde at læse og leve dig ind i. Den er fyldt med spænding, og levende beskrivelser.  Der er masser af humor, som ofte får dig til at grine med. Den er fyldt med overraskelser for dig, for bedst som du tror, du kan slappe af, imens du læser, - så sker der pludselig noget helt uventet, der får pulsen til at stige, så du næsten glemmer at trække vejret. Gennem hele bogen bygges en forventning op om slutningen, men igen vil det blive helt anderledes end du tror.


Bogen kan købes på Saxo.com/dk

Læs evt. mere på hendes egen side http://www.angelinaskjoldholm.dk/



God mandag til jer alle derude! ;)

søndag den 22. september 2013

Bloggertræf Challenge dag 4. - Sneak Peak


Så kom dagen til hvor vi skal vise jer et sneak peak af de fede ting vi fik i vores Goodie-bag fra træffet og synes selv det er ret fedt det udvalgt vi fik :D Desværre blev popcornene med bacon smag allerede spist så nåede ikke at få dem med på billedet men i får da lige af resten så ;)



Er super glad for hele goodie-baggen og glæder mig til at prøve en masse af tingene af og håber virkelig tingene er noget for mig :) Dog tvivler jeg på at den foundation kommer i brug så overvejer lidt om det måske kunne være en evt. give away? Hvis nogen kunne tænke sig at jeg fik sådan en op på benene? :)


lørdag den 21. september 2013

Bloggertræf Challenge dag 3 - Dagen!


Vi havde en fantastisk dag og det er en dag som sent vil blive glemt. Gulde og jeg forlod Holstebro lidt over 8 og selvfølgelig fandt vi til Herning hvor vi skulle samle Randi op. Derfra gik det så ret galt.. For jeg som aldrig har holdt en tablet i hænderne mere end få sekunder af mit liv fik pludselig ansvaret for vi kunne finde vej.. Og da vi havde hørt noget tid på motorvejen tænker jeg at Randi hellere må kigge lidt på den for jeg aner ikke hvor vi er.. Og det viser sig så at vi åbenbart er på vej imod Ikast.. Jeg havde heldigvis reageret så "hurtigt" at vi ikke var kommet helt af kursen og kunne dreje af et stykke længere nede. Flot Chel rigtig flot..
Vi kom dog helt til Vejle hvor vi skulle samle vores sidste medfølger Camilla op. Og så gik turen videre til Odense :)

Vi kom da hele til Odense og fandt også frem til Asia efter lidt forvirring eftersom vi havde forstået det som om at det lå inde i Rosengårdscenteret.. (Det gør det ikke?) Nå men vi fandt det og resten af folkene var samlet foran resturanten da vi kom og manglede kun et par enkle personer. Vi fik de eftertragtede goodie-bags som jeg lige sniger ind her også selvom det først er i morgen vi skal lave sneak peak af dem ;)


Vi fik spist og havde det rigtig hyggeligt sammen selvom alle ikke kunne sidde ved et bord hvilket var lidt ærgerligt, men det var der desværre ikke så meget at gøre ved :)


Efter vi havde spist gik turen ind i Rosengårdscenteret hvor jeg fik købt et par småting til mig selv nu har jeg jo fødselsdag på mandag så må jeg godt forkæles lidt ;) Vi endte for det første i CoolCos som jeg fik overbevist mig selv om at de måtte have noget jeg ville have og endte da også med at få 3 lakker med hjem ;) Derud over var vi både i glitter og føtex hvor jeg ikke kunne holde fingrene væk :P Parfume til kun 50 kr. det kan man ikke sige nej til når den også dufter godt :P og Halskæden forelskede jeg mig i på stedet ! ^^



Alt i alt gik dagen fantastisk selvom Gulde og jeg først var hjemme kl lidt over 21, 
men jeg håber en dag det her kan gentage sig :) 

Tak alle sammen for et fantastisk Bloggertræf!

fredag den 26. april 2013

Så kom Københavner turen :)

Ja så var jeg lige en tur i København i går :D Fantastisk vejr og selvfølgelig kom jeg ind og se både Christians Borg og DR byen og jeg fandt det faktisk meget spændende og især lige på den dag hvor alt skete med lærernes lockout som blev ophævet og en masse andet så det var en underholdende dag.

Vi fik en pause på 1½ time til lige at vandre lidt rundt på strøget og der fandt jeg denne butik! En Disney Store hvilket jeg aldrig havde set i Danmark før og jeg endte med at gå derind og til min store overraskelse så havde jeg faktisk meget svært ved ikke at købe hele butikken med hjem :D (Jeg elsker Disney! )


Og jeg tror helt sikkert også jeg får prisen for Bedste Bonusmor i VERDEN i år efter jeg kom hjem med Lilly's absolutte yndlings prisesse disney figur Merida fra filmen Modig, i form af en barbie dukke og et krus med glimmer og hun var elle vild for at komme igang med at lege med dukken :D! Og det gør mig bare så glad når jeg ser hende stråle op på den måde :D 
Ville sådan ønske vi havde en Disney Store i Holstebro, men min pengepung er nok meget glad for det alligevel :p Men så er det godt de også findes på nettet og jeg tror helt sikkert jeg kommer til at handle derinde igen på et tidspunkt :D

Nå ja inde i DR byen kom vi rundt og så en masse som jeg fandt rigtig spændende fx kom vi ind og se det hvor X-factor blev afholdt og det var godt nok utroligt at det ikke var større, men selvfølgelig det er kameraets magi :) Til sidst kom vi forbi Bamses hus hvilket jeg fandt meget interessant eftersom jeg var meget glad for Bamse og Kylling da jeg var barn og at se det i virkeligheden var ret fedt :D!



lørdag den 20. april 2013

Et kæmpe katte kup :D

Ja i dag kom jeg afsted ud efter ny katte mad til Bondie og der var simpelthen så meget tilbud på det at jeg også fik våd foder og halsbånd med hjem så jeg er helt vildt glad og tænkte jeg lige ville dele det med jer :D

Og selvfølgelig så blev Bondie rigtig nusset om derude i og med at de så sjældent ser en kat derude og de fik lokket noget nyt katte mad ned i min vogn fordi de åbnede en lille pakke som Bondie fik lov til at spise af, og fordi jeg er alt for god af mig og Bondie så ud til at kunne lide det så røg der lige et par bøtter med.. :)

Men ja Bondie er en super forkælet lille kat :)! Kom af med 663,75 kr. Hvilket jeg synes er utrolig billigt :)

Den store pose katte mad får i lige i google stil for den var røget ned i sin bøtte med det samme :)




torsdag den 28. marts 2013

Karate er det mig?

Ja okay.. Karate er det mig? Jeg er nok det mest pylrede menneske på hele jorden.. I følge mig selv i hvert fald.. Og alligevel fik mine veninder Tanja og Janni aka Gulde slæbt mig med til deres klub i Ulfborg.. Og det der nok har skræmt mig allermest er at jeg faktisk havde det utrolig sjovt?

Men gud hvor det dog er svært at finde ud af om jeg tør kaste mig ud i.. Har lige brugt en masse penge på at melde mig ind i fitness center og vil så gerne tabe mig og ikke bare opbygge muskler.. Desuden er det 2 gange i ugen og vare en go del timer.. Måske jeg bare lukker mig selv inde i en box, men vil så nødig lade det gå ud over kæresten herhjemme..

Men ja det er så lige mit dilemma for tiden :D

Gårsdagen blev også brugt på shopping med min kære Tanja inden vi drog af sted imod Ulfborg og endnu engang røg der næsten 200 kr. på neglelakker.. ö
Jeg må hellere til at passe på med at komme ned i matas hele tiden ellers ender det bare med vi ikke kan få mad sidst på måneden :p


fredag den 22. marts 2013

Nyt lir til mig!

Vi ligger lige ud med tirsdags look. Jeg var blevet opfordret af en af mine klasse kammerater til at begynde at gå lidt oftere med makeup for hun mente det klædte mig så meget :p Og det er heller ikke fordi jeg ikke synes det er fedt at gå med makeup jeg gør det bare så sjældent efterhånden og hvis jeg gør så er det normalt bare streg og mascara med en diskret øjenskygge.. MEN nix nu vil jeg til at gøre noget ud af de evner jeg har inden de forsvinder så i kan lige tage et kig her ;)

 I går var jeg så afsted i byen vi skulle egentlig have en kjole til Lilly til hendes danse opvisning på søndag, men ak og ve.. Ingen kjoler så selvom det er os der har hende til dans så må vi tage og bide i det sure æble og lade hendes mor få lov til at smukkesere hende på søndag :( øv bøv..

MEN tilgengæld så kom jeg jo ned i byen og lod mig lokke ind i Matas hvor jeg først tænkte.. Ej skal bare have en ny eyeliner.. Kom så i tanke om at havde jo en ekstra så det behøvede jeg ikke alligevel.. Og så faldt jeg over de her flotte skabninger :D Uhyggeligt hvor meget det kan komme til at koste hvis man glemmer at tænke over at bare fordi tingene er "billige.." så betyder det ikke at det bliver ved med at være sådan hvis man køber mere end en :p







Så var det meningen at jeg skulle have en god veninde og hendes lille søn på besøg i dag men det blev ikke rigtig til noget men Bondie og jeg havde da haft det hyggeligt med at jeg rendte rundt og gjorde rent, faktisk fik vi en mindre fotosession ud af det til Bondies store interesse.

Og så fik jeg da også gjort det lidt hyggeligt på mit fad af lys :) 


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...