mandag den 12. oktober 2015

Hvad vil jeg med mit liv??

Vi kender, det måske alle sammen? Vi er vokset op med at alle døre står åbne og vi skal bare vælge en, men hvilken en skal man vælge?

Om ikke andet, jeg har i hvert fald. Jeg har kæmpet meget med det siden jeg blev færdig med efterskolen. Især med ord fra familien, og ja selvfølgelig som alle andre også fra vores dejlige stat, som bare skal have folk igennem uddannelse så hurtigt som muligt. Man kan mærke som tiden går, bliver det sværere og sværere at forholde mig til.. Startede på SOSU i 2010.. Droppede ud i april 2011 for at få et kursus til HF, startede på HF i august - færdig gjorde HF i 2013, søgte en masse steder herefter, (for anede ikke hvad jeg ville). Blev ikke optaget i første omgang, kom på Landbrugsskole i håb om at kunne komme videre som veterinærsygplejerske, droppede ud, blev optaget på SOSU igen - sagde nej da jeg modtog optagelse fra ergoterapeut uddannelsen begyndte der i februar 2014. Gik ned med depression og stress et halvt år inde i uddannelsen og kom tilbage februar 2015.. Jeg er så forsat indtil nu, og ja jeg har stadig ikke den følelse af at "Årh det her er hvad jeg vil med resten af mit liv!" selvfølgelig bliver det nemmere, men jeg sidder alligevel i en boble, af at det ikke er mit kald.

Et eller andet sted ved jeg godt hvad mit kald er, eller mine kald, jeg har haft en iver efter dem, siden jeg gik i de små klasser.. Musik og det at skrive.. Musikken kom lidt længere oppe i alderen, og jeg må nok også erkende at musik nok ikke er noget, jeg kommer til at leve af en dag. Taget i betragtning, hvordan jeg håndtere det at komme ud blandt nye mennesker, i hvert fald i større forsamlinger.

I flere afskygninger har jeg dog prøvet, at bringe mit skriveri op til overfladen. Blandt andet har jeg brugt mange mange timer/dage/uger/måneder/år på at deltage i skrift baseret rollespil, men det er dog bare, som om det aldrig rigtig har været nok, når man et eller andet sted ville videre med historien.

Alligevel hver gang jeg tænker, nu må det være! så kommer jeg alligevel ikke længere. Bliver lige mindet om, at "jo det er jo en fin hobby, men det er ikke noget man kan leve af" eller "Det er jo din store chance at blive ergo, du har jo fået afvide hele livet, du aldrig ville blive til noget". Hvilket hiver en lidt ned fra den høje hest igen (forståeligt nok vel?).

Ikke destromindre har jeg fundet en gammel kending frem.. Jeg startede på min første roman for snart 5 år siden, og har slettet og skrevet nyt, slettet alt og startet helt forfra, om og om igen i løbet af årerne. Samtidig med at jeg har holdt mig kørende på rollespils sider så jeg fik skrevet noget, og et par noveller er det da også blevet til.. Men nu, vi vasker tavlen ren og starter helt forfra, med nye personer, nye historier og dermed en ny samlet fortælling.. Jeg må kaste folks, og samfundets normer og regler til side, og kigge ind, se hvad JEG vil.


Uh ja det var bare lidt tanker fra mit liv.
- God mandag derude!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...