søndag den 18. oktober 2015

Slut prut, for readathon i denne omgang :)

Så er readathon over og som første gangs debutant er jeg positivt overrasket. I min hverdag bruger jeg mere tid på at skrive selv end at jeg får læst i vildt mange romaner (selvom det er super lækkert) mest af alt fordi jeg har så meget andet jeg skal læse med hensyn til skolen, og så er det nogen gange bare svært at få puttet læsning ind oven i når man først har været igennem 2x50 siders dødsens kedelig faglige bogsider ;)

Men jeg har nydt de sidste 24 timer, bare det at jeg skulle sætte mig ned og bare slappe af, ikke have kontakt med nogen, ikke skulle ud af døren. Bare læse. Gav mig en eller anden form for ro i kroppen.

Det gav mig også mulighed for at ligge min egen bog lidt til side og ikke sidde og kaste mig over computeren for at skrive ned hvad jeg lige kom til at tænke på, det har dog også givet mig en masse inspiration til min egen bog, og tror jeg er nået til et punkt hvor jeg må sige der skal afsættes tid af til læsning HVER dag, uanset hvad.

Jeg er helt sikker på at det her bliver i hvert fald ikke sidste gang jeg deltager i sådan et event, men skal måske være lidt mere realistisk med hvad jeg kan nå og læse på et døgn, især hvis jeg også skal have presset 8 timers søvn ind (som jeg åbenbart var nød til i denne omgang, fordi mine øjne valgte at lave dobbelt af linjerne). Jeg er dog glad for at jeg kom igennem de 320 sider som jeg HAR nået. Jeg har ikke læst non stop det skal jeg være ærlig at indrømme, der er da blevet set et par afsnit af lidt serie i forbindelse med måltiderne, men det skal der jo også være plads til :)

Tak fordi i fulgte med, både her og på de sociale medier.og håber da vi forsat kan følge hinanden :D

Men håber ihvertfald, i derude har haft et godt readathon og om i ligger bøgerne fra jer nu, eller som jeg læser lidt videre, så må i have en fantastisk dag alle sammen :D




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...