søndag den 5. januar 2014

At være for meget?

Ja hvornår er man for meget?

Jeg som bonusmor sidder tit og tænker over hvornår jeg er for meget, og er jeg for meget.. For hvornår kan man sige at bonusmor er for meget?

Er det når man overskrider en bio mors grænse om hvad hun mener man må med barnet? Er det når man selv begynder at få en moder følelse for barnet? Eller sker det først når/hvis barnet synes det bliver for meget for dem og de synes det er ubehageligt?

Der er mange måder at være bonusmor på, nogen vil ikke engang kalde sig det for det er jo "bare" ens kærestes barn, så hvorfor skulle man knytte sig ordentlig til det? Jeg har så gar fået af vide af en biomor (dog ikke bio til mit eget bonusbarn) men af en der blev irriteret over at jeg sagde jeg blandede mig i opdragelsen og knyttede mig til barnet, at jeg skulle lade være med at blande mig og bare tænke på bonus som en gæst i huset der var der fast x antal dage, eller at jeg var barnepige, for tænk nu hvis jeg gik fra faren en dag så havde jeg ingen rettigheder til barnet..

Personligt ville jeg ikke kunne leve med kun at se min bonusdatter som en gæst i huset som jeg næsten skulle ønske langt væk før det var i orden at jeg havde noget med hende at gøre, bare fordi der måske kunne være en chance for at jeg måske en dag ikke længere skulle være sammen med hendes far..

Men er det for meget at man som bonusmor tager sit bonusbarn ind under sine vinger og behandler det som var det ens eget? Er det for meget fordi biomor måske føler en jalousi over at hendes barn holder af en anden kvinde også, men det er kun et problem fordi denne anden kvinde er deres eks kærestes, nye kæreste? Men skal det gå ud over barnet?

Jeg har i 2 år nu, siden jeg mødte Lilly første gang gjort alt for at knytte mig til hende, og i dag har vi et meget stærkt og tæt forhold, hun tør betro sig til mig og jeg er med tiden blevet en lige så vigtig brik i hendes liv som hendes biologiske forældre, og selvom jeg er på fornavn så kan jeg stadig mærke hun elsker mig, men jeg kan ikke altid forstå den frustration jeg har oplevet fra hendes mor i tidens løb, som dog i løbet af det sidste halve års tid dog er dæmpet gevaldigt på trods af hvad det har været førhen, allerede før jeg overhovedet mødte Lilly. Hvad får mødre til at tro man kan overtage deres plads? Altså det eneste de ville få ud af at tale dårligt om den anden part er en solidaritets konflikt for barnet?

For mig kan man som bonusmor ikke være for meget før barnet synes man er for meget, og jeg mener man skal gøre sit for at komme så tæt på barnet som muligt for ligger man distance imellem barn og voksen er der også større chancer for konflikter hvilket kun vil gøre dette barns liv endnu mere forvirret end det er i forvejen når mor og far ikke bor under samme tag.

Som mange af dem der læser min blog nok allerede ved så er jeg selv skilsmisse barn, og jeg har været igennem mange kvinder i mit liv, men det er kun den sidste kvinde min far fandt som faktisk tog mig under sine vinger, og jeg takker hende grænseløst for dette, på trods af at jeg i flere år modarbejdede hende, derud over takker jeg min mor endnu mere for at have accepteret denne kvinde i mit liv, at min mor kunne se igennem fingre med at en anden kvinde skulle passe på mig og bare tænke at denne kvinde tog sig af mig, og var god for mig. Tror virkelig mange sammenbragte familier ville fungere meget bedre hvis man som fars kæreste turde at knytte sig til barnet uden at skulle være bange for at blive kaldt ting eller svinet til, for ikke at tale om de mødre der bevist taler dårligt om en overfor børnene, så der kommer gevaldige konflikter..

Børnene er ganske vist ikke bonusmorens biologiske, men så snart man er sammen med deres far er de lige så stor en del af ens familie som resten, og skal behandles derefter. Det er ikke kun fars ansvar når de er hos en og det følger bare med når man er sammen med en der har børn. Man er to til at danse en tango som det også ville være hvis både far og mor stadig boede sammen. Hvis alle bare kunne acceptere og leve efter dette tror jeg vi ville få mange børn som var meget mere harmoniske på trods af at de lever i en sammenbragt familie.

Det var lige tankerne for denne gang og jeg håber det kan få folk til at tænke en smule i fremtiden.

God søndag derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...