tirsdag den 6. november 2012

Pårørende til kræft offer..

Jeg synes det hele virker uvirkeligt og uoverskueligt. Min motivation der før havde været for at styrke min skole har overtaget mit hoved med bekymring og manglende koncentration. Jeg er kommet af sted i skole både i går og i dag. Været der fra skole start til skole slut på trods af dårligdomme som min trælse men dog stærkt tilbage vendende hovedpine og mave kramper.
Føler jeg skal fokusere ekstra hårdt i denne tid.
Kan ikke kapere mine følelser derhjemme og bare tude når jeg ligger under dynen hvor ingen kan høre mig. Jeg lukker af for omverdenen, glemmer hvad jeg er igang med og hvor jeg er. Mine tanker kredser kun om.. Hvad skal der ske?
Hele mit hjerte håber på at min kære fætter overlever.. Men mit håb er desværre ved at briste. De sidste mange mange uger er der kun kommet dårligt nyt.. Og siden i fredags hvor vi var oppe ved ham har jeg haft rigtig svært ved at holde modet oppe. Den dreng jeg er vokset op med, har leget med og holdt jul og fødselsdage med op igennem min barndom.. Ligger hjælpeløs i en hospital seng. Uden førlighed, uden livsglæde, uden tryghed. Kun læger og sygeplejesker omkring ham som snart intet mere kan gøre. I denne uge venter vi på svar fra den seneste prøve.. Den prøve der skal be- eller afkræfte om de kan gøre mere for ham.
Tankerne om hospis dulmer i mit hoved. Hospsi det sted folk kommer hen når de tror personen har meget kort levetid tilbage..
Mit håb vil selvfølgelig være her hele tiden om ikke bare en lille bitte smule, indtil han ikke trækker vejret mere. Men gud hvor gør det ondt. At være i det uvisse. Ikke bare for at jeg har det skidt at jeg kan risikere at miste en jeg holder af.. Men også for ham. En knægt på 16 år. Han er ikke engang begyndt at leve rigtigt endnu og så ligger han allerede med den ene fod i graven. Tænker tit på hvad jeg dog selv ville gøre hvis jeg fik kræft en dag.. Og er meget i tvivl.. Ville jeg kæmpe en brag kamp men så alligevel ende i en sygehusseng. Eller ville jeg ikke tage imod behandling og så bare nyde den tid jeg nu kan få med alle dem jeg elsker? Synes den er svær og krydser da fingre for at jeg heller aldrig skal igennem det, spørgsmål. Og håber heller ikke andre skal ud for det. Men desværre ved man jo aldrig hvem det rammer.

Jeg sender blot et lille ønske op til de højere magter om at min kære fætter kommer igennem det her selvom alt er imod ham lige nu. Hans brage kamp har varet i over 1½ år..Lad det ikke stoppe nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...