torsdag den 13. september 2012

Skole here I come!

Så gik der alligevel 4½ dag før jeg overhovedet var frisk nok til at komme nogen steder. (Bortset fra et lille smut til Struer i går for at se lille brors skoleskib til Åbent skib).
I dag tog jeg lige morgenen med for at få det bare lidt bedre. Og kom så i skole midt i Geografi timen. Er ør i hovedet og har ondt i halsen men kan overleve det her! Men det er hårdt at koncentrer sig når man stadig er en smule sløj. Nu syntes jeg virkelig at det bare skal forsvinde og holde sig væk i LAAAANG tid.. Hader at være syg.. Hader skyldfølelsen over enten at svigte sin gruppe i de enkle fag, eller over for skolen og overfor mig selv... Synes det er så besværligt at være syg i dag. Altså nu om dage. Det lyder nærmest som om at man ikke kan være syg.. Og er man syg (som i meget) så er mulighederne for job og uddannelse lille fordi ingen vil have nogen der er ustabil. Hvilket er et kæmpe dilemma for mig! Vil ikke være snylter på staten jeg vil have en uddannelse og et job, vil have muligheden for at gøre noget ud af mit liv. Men min krop mener åbenbart jeg skal straffes uanset hvad. Er heldigvis så heldig at jeg har en fantastisk kæreste som passer godt på mig når jeg er syg. Men det er jo ikke kun over for skolen.. Det er jo også overfor Lilly jeg får samvittigheds kvaler. At jeg ikke kan have overskuet til at være der for hende når jeg så er syg :(

Og det gør også at jeg får mine bekymringer om når jeg selv får børn.. Der er jo bare nogen gange hvor jeg ikke KAN noget som helst.. Nogen gange hvor jeg nærmest kaster op hvis jeg bevæger mig.. Allerede nu stempler jeg mig selv og det er jo ikke meningen.. Jeg vil vildt gerne have min egen familie. Og det skal også nok komme på et tidspunkt. Håber bare at jeg vil kunne hjælpes bedre end jeg bliver nu :/ Om det så er med piller eller fysisk pleje (massage, akupunktur osv.)

Men nu er jeg ved at være lidt rask igen. I aften står den på træning med zumba og i morgen står den på tur til lægen. Så må der lige snakkes om de forskellige ting, og håbe han har nogle kloge ting at sige til mig. Syntes det er utroligt om en uge bliver jeg 20 og det vil så sige at mine ekstreme sygdoms perioder har varet i 14 år.. 14 år! Og de har stadig intet der kan forbedre mig.. Først for 2½ år siden fik jeg de første piller imod min hovedpine.. Gud bevares.. Håber da der er noget derude som hjælper?


Hvad betegner i som en sygedag? Må man gå ud hvis man får det bedre eller skal man blive hjemme? Og hvordan undgår i at tabe hovedet hvis i er lænket til sengen i mere end et par dage? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...