Der findes jo intet bedre end at sidde og være igang med at printe og at vejlederen så kommer gående og giver en et møg fald over at man ikke var inde ved hende kl 9. på TRODS af at man havde været inde dagen forinden og rykket tiden med hende... sammen med hende... Amen helt ærligt.Men ja nu har skolen skrevet ned alt skidt omkring mig, og så skal jeg til samtale igen d. 12 for at se om mit fremmøde er blevet bedre..
Har virkelig min tvivl om hvordan jeg nogen sinde skal kunne klare at komme ud på arbejds markedet... Der er jo overhovedet ikke samme tolerance som i skolen.. Og med hovedpine der bare dukker op ud af det blå og nærmest slå mig omkuld med det samme den bevæger sig ind i hjernen på mig.. Så har jeg min tvivl om hvordan folk ville se på mig..
Dog er jeg også stædig... Jeg vil ikke dopes på piller uanset hvad.. Min kære engelsk lære snakkede jeg med om det til evaluering i tirsdags.. Og jeg blev så rasende inden i. Hun foreslog mig nogle piller jeg skulle tage dagligt så mit migræne lignende hovedpine ville forsvinde. Men sidder også bare og tænker. På nuværende tidspunkt er jeg meget afhængig af ipren og ibuprofen når jeg får mine hovedpiner. Og med et endnu stærkere middel kan jeg slet ikke forestille mig hvor afhængig jeg ville blive af det... Tanken om at jeg skal slippe mine nuværende hovedpinepiller som ikke engang altid hjælper, den er uhøre.. Og når kæresten og jeg på et tidspunkt skal begynde på projekt baby... Så tør jeg slet ikke tænke på at jeg skulle have gået uden hovedpine og så pludselig måske få nogle jeg slet ikke ville kunne håndtere på nogen måde.. Og synes også det er frækt af en lære at foreslå sådan nogle stærke piller til mig - dog kan jeg ikke lige på nuværende tidspunkt huske hvad de hedder men de var stærke..
Hvad tænker i?
Skal man "bare" fordi man lider af voldsom hovedpine tit, skal man så sætte sit liv i stå i form af piller bare fordi man skal gennemføre en uddannelse? Og derved opgive drømmen om familie?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar