At være bonusmor

Det at være bonusmor kunne jeg forestille mig er lige så fantastisk både med gode og dårlige perioder som det ville være for rigtige forældre. 

Det jeg synes der er lige en tand hårdere end for forældrene, er at uanset hvad du gør, så vil folk sende et skævt blik mod en det sekund de opdager man ikke er mor til barnet.
Og den konstante afkortelse af at være en del af barnets liv. Man vil til en hver tid kun være tilskuer i barnets liv. Aldrig at være den der er med til at tage de store beslutninger og med mindre, man er i rigtig god jord hos eks'en så vil der altid være søgende øjne eller tanker til at finde ud af hvad denne bonusmor, papmor, eller hvad end det bliver kaldt, nu gjort galt som personen kan rette på, eller brokke sig over. Samtidig er det svært at holde hovedet koldt hele tiden hvis eksen er overbevist om at hende og faren stadig er en familie på trods af at de ikke er sammen, som om at man som bonusmor ikke er en del af den familie overhovedet, men bare et påhæng til faren.

Synes det er vildt ærgerligt at verden er blevet på den måde, at der skal være så meget vrede fra mødre. Virkelig jeg synes kun at oplever mødre opføre sig sådan, og det er som om at bonusfædre også bliver set pænere på, i forhold til bonusmødre.

Er medlem på baby.dk, og her har jeg især oplevet en tendens fra kvinder der lige er blevet skilt eller gået fra deres kæreste, og at de har et eller flere børn, hvor de så nærmest allerede før en evt. kommende kæreste i deres eks liv vil være forbandet og fordømt langt væk plus blive umyndiggjort til ukendeligheder. 

Fx. En kvinde der skulle komme i eksens nye liv vil ikke være andet end en kæreste og må ikke deltage i opdragelse, må ikke være alene med barnet, og bliver aldrig en bonusmor/omsorgsperson det er kun fars kæreste! 

Dette synes jeg er forkasteligt!

Jeg selv er med til at opdrage Lilly når hun befinder sig i min kærestes, og mit hjem. Jeg er lige meget med ind over som han er. Både med hensyn til at bade, lege, se tegnefilm, smøre madpakke, hente bringe til og fra børnehave, og putteritualer når der skal lægges i seng. Jeg hygger med pigen, tager på legepladsen alene med tøsen fra tid til anden, og har rigtig hyggelige stunder sammen med hende, hvilket jeg også er overbevist om at der er grunden til at hende og jeg har et så godt forhold i dag. 

De eneste ting jeg ikke har noget at gøre med er møder i børnehaven og de helt store beslutninger, men ellers har jeg da også mit at skulle have sagt.. Forstår slet ikke hvordan man kan forlange det af et andet menneske og de mødre der mener de ville behandle en evt. kæreste til dem selv på samme måde som de forventer eksens evt. nye kæreste skal behandles på, ville jeg foreslå aldrig at indgå i et nyt forhold..
At en person ikke må være med i opdragelsen og at de skal stå som statist i deres kærestes og kærestens barns liv. Det er ikke noget at byde andre mennesker og sådanne forhold vil alligevel ikke vare længe. 

At være bonusmor er hårdt fra tid til anden, og der er flere ting man må bide i sig for at få tingene til at fungere. Dog uanset hvor problematisk det hele end kunne se ud, så ved jeg at det kan fungere så længe man ikke bliver umyndiggjort!

Til de mange mødre der er så vrede på den evt. nye kæreste så tænk lige en gang mere, vi er her ikke for at stjæle jeres børn. Vi er her fordi vi elsker faren til dem. Vi er her ikke for at være en kæp i hjulet. Men vi finder os ikke i at blive set ned på, talt dårligt om og lægges i lænker, vi vil også høres.
Selvfølgelig det er ikke alle der vil deres bonusbørn det bedste, men dem hvor man virkelig kan se at de holder af det her barn, så smil og vær glad for at der er andre der kan føle kærlighed til dette eller de barn/børn som du selv elsker så højt.

Nå det her blev lidt langt så nu vil jeg lade jer få weekend og måske have et par overvejelser med på vejen ;) 

Er du mor, hvordan opføre du dig overfor eksens kæreste? Hvis du som eksemplet længere oppe vil bestemme alt med hensyn til opførsel og omgang af dit barn hvad er så grunden til dette? Har den nye kæreste gjort noget for at fortjene det? :) Og jer som ikke er gået fra hinanden, eller ej heller har børn, hvordan kigger i på sammenbragte familier?
Er man stadig en familie, altså mor og far, hvis man ikke er sammen?

God weekend!