Hvem er jeg?

Velkommen til bloggen! 

Min blog har været længe under vejs, jeg har været blogger siden 2007 sådan rigtigt, dog gik min første side neden om og hjem kort tid efter oprettelsen og der blev først oprettet en ny omkring 2010 herinde.. Den blev dog basalt kun brugt til skole relaterede ting og blev siden hen lukket ned. I august 2012 oprettede jeg så denne og siden da har det kørt på skinner. 

Jeg bruger min blog næsten dagligt og skriver om alt imellem himmel og jord (med lidt for en hver smag), min blog er også med til at i kan lære mig bedre at kende og kan læse om de ting der sker i min hverdag. 

Jeg er en ung vestjysk kvinde fra 1992 der har en mening om stort set alt hvilket der heller ikke bliver lagt låg på, tingene bliver sagt som de er. Jeg er skilsmisse barn og har været det siden en alder af 2 år, hvilket har haft en stor indvirkning på hvordan jeg ser verden i dag. Jeg elsker musik og har sunget siden jeg var 3 år gammel og startede min youtube "karriere" med musikken i foråret 09 på min første youtube channel.. Den er dog siden hen ikke vokset sig så voldsomt, men jeg arbejder stadig på det.  

Derud over er jeg rigtig glad for at skrive historier, jeg bruger mange vågne timer på at udtænke små scener i mit hoved, dog med det udfald tit at jeg kan sidde og se tv, eller endda læse og pludselig går det op for mig jeg er et helt andet sted.. Mentalt i hvert flad.


Navn: Michelle Pilgaard Rimme.

Bedst kendt som: Chel, Chelle, Chello, Mimi.

Født: 23.9.1992

Opvokset: Primært Holstebro hos min mor, men min far flyttede en del rundt.

Bor: Holstebro, i rækkehus.

Status: Ergoterapeut studerende og Gift.

Sygdom:
PCOS = Poly Cystisk Ovarie Syndrom og KP = Keratosis Pilaris.

Familie: Ud over den store familie så har jeg mor, far, papmor, 1 halv lille bror (mors side) og 2 halv store søstre (fars side, dog kender jeg dem ikke så godt). På hjemme fronten har jeg min mand Torben og min dejlige bonusdatter Lilly.
  
Kæledyr: Charlie vores nyeste familie medlem fra d. 24.6.2014, en langhåret rød blandings kat, dog uden stamtavle, men stadig en fantastisk lille fyr.

Kendetegn: Briller, farverne turkis og koral blå, et venligt sind

Favorit årstid: SOMMER!

Interesser: Spille guitar, Synge, Skrive historier, Fotografere, Danse, Spille teater, Bloggen, Makeup, Tegne, Venner & Familie 


Følg mig på Instagram under navnet michellerimme
Jeg bruger Instagram stort set dagligt og selvfølgelig er det ikke alle billeder der ender her på bloggen. Billederne er stort set kun fra min hverdag, så hvis i ville følge mig derinde kunne det være fantastisk :)




2 kommentarer:

  1. Bonusmor er også et MEGET bedre ord :) Jeg har selv bnousfar og bonussøskende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Syntes også selv det er en meget bedre titel :)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...